Artikel fra Fysioterapeuten

Tidligere numre

Neurologien rummer det hele

KLINISK UNDERVISNING // Efter 10 ugers klinisk undervisning på Hammel Neurocenter er Janni Maan ikke i tvivl om, at hendes drømmejob skal findes i neurologien.
I denne serie tager Fysioterapeuten med studerende ud i klinisk undervisning. Foto: Claus Sjödin

”At komme tilbage til Hammel Neurocenter står højt på ønskelisten”.

For Janni Maan er det slut med klinisk undervisning. Det sidste forløb, modul 12, er overstået, men hun har ikke lagt det bag sig, tværtimod. Hun har i samarbejde med sin bachelorgruppe besluttet, at det er på Hammel Neurocenter, de skal skrive deres speciale, og derefter går jagten ind på drømmejobbet, gerne samme sted.

”Neurologien rummer det hele. En spændende anatomi, men også hele mennesket, hele menneskets familie og hele menneskets omgivende samfund. Det er utrolig meningsfuldt at have med neurologiske patienter at gøre, for man kan virkelig se, at de rykker sig. Men det er også udfordrende, og bestemt ikke for alle”, erklærer Janni Maan, der afsluttede de 10 uger på Hammel med et 10-tal i uddannelsens sidste kliniske eksamen.

Var ikke forberedt på egen reaktion

Janni og hendes tre medstuderende blev fra begyndelsen klædt rigtig godt på til opgaven med en gruppe patienter, hvis problemstillinger var tungere, end dem, de var vant til fra tidligere praktikforløb, fortæller hun. ”Jeg har en baggrund og uddannelse som SOSU-assistent, så jeg var ikke helt grøn. Neurologiske patienter kan være udfordrende på flere planer, for eksempel kan de være lidt agiterede; det har jeg oplevet før, bare med patienter med demens.

Allerede i forløbets anden ugen måtte Janni Maan dog erkende, at hun ikke var helt så prøvet, som hun selv troede. Anledningen var dog ikke en agiteret patient, men derimod en neurologisk svært skadet patient, der faldt om og blev bevidstløs under træning i en Litegait (træningsredskab til gangfunktion, red.).

”Jeg observerede træningen, der blev varetaget af to dygtige, uddannede fysioterapeuter, men jeg kunne ikke lade være med at tænke på, at det kunne have været mig, der havde stået med det, og det påvirkede mig mere, end jeg havde forventet”.

Oplevelsen blev talt godt igennem, så det er ikke en, Janni bærer med sig. Det er de gode oplevelser, der fylder i hendes bagage fra Hammel, blandt andet mødet med en helt særlig patient.

”En herre der var meget sympatisk og som kæmpede for at genvinde funktion. Hans kæreste sad i kørestol, og han selv var blevet kørt ned og havde haft en usædvanlig lang posttraumatisk amnesiperiode. Men selv her efter et halvt år gjorde han virkelig store fremskridt, bare mens jeg var der. Han gik med mindre og mindre støtte og blev frigivet til at gå med kun én krykke på gangen”.

De andres perspektiv er også vigtigt

Også graden af det tværfaglige samarbejde er en af de ting, Janni Maan fremhæver fra ugerne på Hammel. ”Vi havde et forløb, hvor vi hver især fik en patient sammen med en ergoterapeut- og en sygeplejerskestuderende, og vi skulle så gennemføre både optagelse af anamnese og behandlingen i de tværfaglige grupper. Det var en øjenåbner, fordi faggrupperne har nogle ideer og fordomme om hinanden, som blev udfordret. Fysioterapeuterne har en central funktion på Hammel, så det var rigtig godt også at få de andres perspektiv på og for eksempel få forståelse for, hvorfor det her med hvil er vigtigt, så man ikke bare har i hovedet, at jeg skal nå mit”.



Del eller udskriv artiklen
0 kommentarer til artiklen
×Skriv en kommentar
Indsend kommentar