Okklusionstræning er et effektivt alternativ

Okklusionstræning er en træningsform, hvor blodgennemstrømningen til den arbejdende muskulatur begrænses med en oppustelig manchet eller et elastisk bånd, for at stimulere muskelvækst. Dermed kan man opnå en effektiv træning ved lave belastninger.

Forskning viser, at okklusionstræning med lav belastning er lige så god til at øge muskelmassen som styrketræning med høj belastning hos raske voksne. En lavere mekanisk belastning under træning kan være nødvendig for nogle patientgrupper, f.eks. ved immobilisering, efter kirurgi og ved smertetilstande. Hos alle tre patientgrupper er tab af muskelmasse en kendt udfordring. Derfor har en forskergruppe undersøgt, om de positive effekter af okklusionstræning, der er fundet hos raske, også kan opnås hos forskellige patientgrupper.

Formål

Formålet med studiet var at sammenligne effekten af okklusionstræning med lav belastning med styrketræning med høj belastning. Forskerne ville undersøge de to træningsformers virkning på muskelstyrke, muskelmasse, funktionsevne og smerter hos patienter med muskuloskeletale lidelser.

Metode

Forskerne har systematisk søgt den videnskabelige litteratur. De har samlet og analyseret resultaterne fra syv lodtrækningsstudier med i alt 303 deltagere med muskuloskeletale lidelser.

Deltagerne

Patienterne havde behandlingskrævende tilstande som f.eks. patellofemoral smertesyndrom, knæartrose, korsbåndsoperationer, leddegigt og overbelastningsskader i benene. Deres gennemsnitsalder var mellem 25 og 63 år, og 61 procent var kvinder.

Kilde: Videnskab.dk

Træningen

Alle studierne sammenlignede okklusionstræning med lav belastning (højst 50 procent af 1 RM) med konventionel styrketræning med højere belastning (mindst 70 procent af 1 RM). Der skulle være mindst en øvelse for benmuskulaturen i træningsprogrammet. For at opnå den tilsigtede belastning i øvelserne blev der brugt frie vægte, træningsmaskiner, træningselastik eller egen kropsvægt. Det var et krav, at træningsbelastningen var velbeskrevet i studierne, for at de kunne inkluderes i analysen.

Deltagerne i studierne blev ved lodtrækning fordelt til enten at lave okklusionstræning ved lav belastning eller styrketræning med høj belastning 2-3 gange om ugen i en periode fra tre til 12 uger. Øvelserne i de fleste studier var benpres og knæekstension i maskine.

Læs mere i Fysioterapeuten nr. 3, 2021

Effektmål

Studierne sammenlignede effekten af træningsformerne med flere målemetoder, der omfatter muskelstyrke i knæekstension (isometrisk og dynamisk) og i benpres, muskelomfang i quadriceps, rejse-sætte sig test, ganghastighed og patientoplevet funktion og smerte.

Studiernes resultater blev analyseret for hvert effektmål for sig, med en såkaldt metaanalyse, der giver et samlet resultat for effekten af de to træningsformer på det givne effektmål. Der blev lavet meta-analyser på i alt syv effektmål.

Resultater

Resultaterne tyder på, at patienterne havde lige god effekt af henholdsvis okklusionstræning med lav belastning, og almindelig styrketræning med høj belastning, på alle de målte effektmål undtagen et. For isometrisk muskelstyrke i knæekstension viste analyserne en lille forskel i effekt til fordel for okklusionstræningen.

Der var generelt god tilslutning til træningen. Mere end 83 procent af alle planlagte træninger blev gennemført for begge typer træning, på tværs af alle studierne. Blandt deltagerne, der lavede okklusionstræning, var der ingen rapporterede bivirkninger. Men der var fem deltagere, der oplevede smerter ved træningen med høj belastning.

Konklusion

Forskerne konkluderer, at okklusionstræning med lav intensitet er lige så effektiv som konventionel styrketræning med høj intensitet, når det gælder om at øge muskelstyrken i underekstremiteterne hos personer med muskuloskeletale lidelser. Der er dog en vis usikkerhed forbundet med resultaterne, da der var relativt få studier og få deltagere i de enkelte studier. Men med den tilgængelige viden tyder forskningen på, at okklusionstræning er et godt og sikkert alternativ for patienter, der ikke kan træne med tung vægt på grund af smerter eller andre begrænsninger.

Perspektiver for praksis

Forfatterne foreslår, at patientens motivation og præferencer tages med i beslutningen om, hvorvidt man bruger traditionel styrketræning eller okklusionstræning i rehabilitering. Man skal dog være opmærksom på, at skrøbelige patienter typisk ikke er inkluderet i studierne. Derfor er det uvist, om den lave grad af bivirkninger, der blev fundet i studierne, kan overføres til mere skrøbelige patienter og f.eks. patienter med hjerte- og kredsløbssygdomme.