Kunsten at fastholde den gode kvalitet
Det begyndte i september 2010, da medlemmerne diskuterede kvalitet i træning på arbejdspladserne og sluttede i januar 2011, da hovedbestyrelsen udvalgte de fem emner, der skal sættes fokus på. Dermed er der sat et foreløbigt punktum for kampagnen kvalitet i træning, der har givet mere end 100 debatindlæg og videoindslag på fysio.dk og en engageret debat på repræsentantskabsmødet i november.
Det vidste sig hurtigt i debatten, at mange fysioterapeuter er optaget af, hvordan de aktuelle besparelser på sygehuse og i kommuner risikerer at gå ud over den faglige kvalitet. Når der er færre penge til rådighed og mindre tid til at behandle patienter og borgere, bliver kvaliteten presset.
Derfor tager mange af de indlæg fra medlemmer og repræsentantskabsdebatten, som hovedbestyrelsen har samlet og filtreret, udgangspunkt i konsekvenserne af besparelser og effektiviseringer.
Genoptræningsplaner og pakkeforløb
Hovedbestyrelsen har besluttet, at der skal arbejdes videre med følgende fem områder.
Der skal findes frem til, hvordan den gode genoptræningsplan ser ud. Siden genoptræningsplanerne blev indført i 2001 er antallet steget fra godt 10.000 til 112.000 om året. Kampagnen har vist, at der er ønsker om at se på genoptræningsplanerne igen. Formålet er at beskrive, hvad Danske Fysioterapeuter mener, en genoptræningsplan skal indeholde, hvis kvaliteten skal være i top.
Kvalitet i træning:
I kampagnen er benyttet følgende definition: Ved kvalitet i træning forstås den genoptræning, træning og behandling, som tilbydes af fysioterapeuten med det formål at forebygge funktionstab, forbedre funktionsformåen og forbedre livskvalitet. Træningen er tilpasset den enkelte patients funktionsniveau.
Det skal undersøges, hvordan økonomistyringen på sygehuse og i kommunerne kan understøtte den gode kvalitet i træningen.
Der skal kigges på, om pakkeforløb og standarder sætte kvaliteten under pres. Eksempelvis ved at sammenligne standardforløb på udvalgte diagnoser i en række kommuner.
Den samfundsmæssige gevinst ved fysioterapi skal dokumenteres. Eksempelvis ved at påvise, at målrettet træning kan nedsætte graden af genindlæggelser for KOL-patienter.
Og endelig skal der kigges på behovet for flere penge til mere kompetenceudvikling til fysioterapeuter, hvis kvaliteten skal fastholdes og forbedres.
Stemmerne fra arbejdspladserne:
Du kan stadig læse de mange indlæg, som i efteråret 2010 blev sendt fra fysioterapeuter fra hele landet, og se de videoindslag, som blev produceret på arbejdspladserne. På fysio.dk kan du desuden finde de artikler, som blev sendt ind til Danske Fysioterapeuters artikelkonkurrence, og læse indlæg om kvalitet i træning fra forskere, politikere og repræsentanter fra andre sundhedsfaglige organisationer.
5 kommentarer
×Skriv en kommentarPeter Larsen
Vi skal i sekundær sektor gøre alt hvad vi kan for i får relevane oplysninger ingen tvivl om det. Hvis i mangler oplysninger har i forskellige muligheder.
Generelt gælder følgende. Forhold vedrørende tavshedspligt og videregivelse af helbredsoplysninger beskrives i sundhedsloven § 40-42.
Det er en grundlæggende hovedregel, at en sundhedspersons videregivelse af fortrolige oplysninger kun kan ske til andre sundhedspersoner i forbindelse med behandling af patienten. Som udgangspunkt skal der foreligge samtykke fra patienten/borgeren til videregivelse af disse oplysninger. Samtykket kan være både mundtligt eller skriftligt. Samtykket skal gives til den sundhedsperson som vidergiver oplysningerne eller til den sundhedsperson som modtager oplysningerne. Samtykket skal indføres i patientjournalen.
Der er særlige regler for vidergivelse uden samtykke. Vidergivelse af personoplysninger mellem sygehus-kommune-praksis kan uden samtykke ske når:
- det er nødvendigt af hensyn til et aktuelt behandlingsforløb og vidergivelsen sker under hensyntagen til patientens interesse og behov.
- desuden er der særlige regler for udskrivningsbreve mm.
Patienten har dog altid mulighed for at frabede sig, at oplysninger vidergives efter ovennævnte bestemmelse
Regler for genoptræningsplaner følger bestemmelserne i Bekendtgørelse nr. 1266 af 05/12/2006 til lov nr. 546 af 24/06/2005 §1, stk. 2 og 3.
Hvis en patient udskrives med plan om genoptræning vil der jf. reglerne om informeret samtykke være tale om, at patienten før udskrivelsen er informeret om behov for fortsat træning efter udskrivelsen og har samtykket til dette. I denne situation er det ikke nødvendig at indhente særskilt samtykke til vidergivelsen, idet genoptræningen sker som et led i et aktuelt behandlingsforløb.
Der sondres ikke mellem forskellige typer af heldbredsoplysninger. Det væsentlige er, at oplysningerne står i en snæver forbindelse med aktuel behandling af patienten. Hvis ikke forudsætter vidergivelse samtykke efter i §41 i sundhedsloven.
Det er muligt at læse yderligere på dette link:
http://www.kl.dk/ImageVault/Images/id_40126/ImageVaultHandler.aspx
Bedste hilsner - Peter
jens olesen
I modsat fald er borgerens retsikkerhed og samtykke proforma. Sådan er lovteksten absolut ikke tænkt. Spørg blot en jurist.
Sebastian Larsson
Jeg indhenter ofte informationer fra sygehuse og ja der er flere der vedhæfter operationsbeskrivelser, men flere af dem. Ved henvendelse til sygehuse bliver det altid nævnt at de IKKE må sende informationer direkte til kommunen, men at det skal gå gennem borgeren!
Har du noget dokumentation for at samtykket til genoptræningsplanen også gælder borgerens journal? Dette ville være meget brugbart og gøre arbejdsgangen lettere for mig.
På forhånd tak
Sebastian Larsson
Peter Larsen
Jeg er meget enig med dig i, at operationsbeskrivelser i nogle tilfælde kan være et punkt, som kan forbedre kvaliteten i genoptræningsplanerne for de kommunale fysioterapeuter. Jeg mener faktisk også, at vi i sekundær sektor er ret gode til at vedhæfte operationsbeskrivelsen til genoptræningsplanen, hvis det giver mening. Denne praksis er efter min mening mest relevant for de helt korte ortopædkirurgiske forløb, som er ukomplicerede. Problemet er, at operationsbeskrivelsen kun er et delelement af patientens journal og forløbet i sekundær sektoren. Eksempelvis er det ikke ualmindeligt at det i fortløbende journalkontinuationer postoperativt hos eksempelvis multitraumepatienter ændres meget på planer og evt. forløb, og i de tilfælde er operationsbeskrivelsen således ikke fyldestgørende eller direkte misvisende.
Det optimale ville klart være en e-journal, hvor det var muligt for fysioterapeuter i primær sektor at læse den fulde journal. Jeg håber, det bliver muligt i fremtiden.
Er du opmærksom på, at når vi i sekundær sektor udarbejder en almen genoptræningsplan samtykker patienten til planen. Patientens samtykke gælder også til, at du som kommunal fysioterapeut må indhente relevante oplysninger fra patientens journal om det aktuelle behandlingsforløb. Du kan således blot anmode den behandlende afdeling om en kopi af patientens journal vedr. aktuelle behandlingsforløb. Denne praksis oplever vi sjældent anvendt. Hvorfor?
Jeg mener således, at opgaven med at sikre fysioterapeuterne i primær sektor får relevant information er kompleks, og handler om meget andet end operationsbeskrivelser.
Vi skal i sekundær sektor gøre alt hvad vi kan for i får relevane oplysninger, men primær sektor kan/må også selv være aktiv hivs der mangles oplysninger.
Vi må med nuværende muligheder således hjælpe hinanden.
Sebastian Larsson