Artikel fra Fysioterapeuten

Tidligere numre

Det kniber med journalføring, hygiejne og patientidentifikation

I den første runde af akkrediteringen gik en fjerdedel af klinikkerne glat igennem. De resterende klinikker blev godkendt efter at have fulgt op på de mangler, der blev fundet i første omgang.

Det skal gøres hver eneste gang! Hvad enten det drejer sig om daglig rengøring af klinikken, huske at spørge patienten om navn og CPR-nummer eller føre journal efter hver eneste behandling, er der ingen vej udenom: Uanset hvor velkendt patienten er, eller hvor rent gulvet ser ud, så er der ikke noget gærde, en fysioterapiklinik kan springe over – hvis den ønsker at blive akkrediteret efter Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM).

105 tilfældigt udvalgte klinikker over hele landet har nu været gennem akkrediteringsforløbet, men kun 26 gik glat igennem uden kritiske anmærkninger i den rapport, som er udarbejdet af Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS).

Yderligere 31 klinikker har været med i en opfølgningsrunde og er nu også akkrediterede, så det samlede antal akkrediterede klinikker er oppe på 57, mens 47 stadig afventer, om de med fornyet indsats kan godkendes efter de 14 standarder, som akkrediteringen omfatter.

Ikke overraskende

Kvalitetskonsulent i IKAS Janne Dyrby er ikke overrasket over, at kun hver fjerde klinik ‘bestod’ i første forsøg. Billedet er det samme på andre praksisområder, som f.eks. kiropraktorer.

”Hvad angår manglende personidentifikation, som er højdespringeren blandt manglerne, fortæller flere klinikker, at de stopper med at spørge til navn og CPR-nummer, når de har set patienten 2-10 gange. Derefter nøjes de med visuel genkendelse, men det er altså ikke nok, hvis man skal akkrediteres,” siger Janne Dyrby. Kun ved meget lange forløb over flere år kan fysioterapeuten eventuelt slække på identifikations-proceduren.

”Fysioterapeuterne synes ikke, det giver mening at skulle spørge hver gang, men der er ingen vej udenom. Det handler om patientsikkerhed og derfor fastslår lovgivningen, at patienter skal identificeres med navn og CPR-nummer i behandlingsrummet for at sikre, at det er den rette patient, fysioterapeuten står overfor, og at behandlingen bliver journalført i den rette journal,” konstaterer Janne Dyrby.

Alle cirka 500 klinikker med ydernummer skal være i gang – og helst færdige med – DDKM-akkrediteringsprocessen inden udgangen af 2021. Klinikker uden ydernummer opfordres til også at gennemføre processen, men det er ikke et krav, at de skal akkrediteres.

Processen indledes med, at klinikkerne får seks til ti måneder til at tilpasse procedurerne i klinikkerne til de 14 standarder. Derefter får de typisk besøg af to såkaldte surveyorer – for eksempel en fysioterapeut og en anden person med sundhedsfaglig baggrund – der gennemgår procedurerne med alt personale, der har patientkontakt. Surveyorernes rapport sendes derefter til IKAS’ akkrediteringsnævn til godkendelse.

Glemmer journalføring

Ud over manglende personidentifikation var journalføringen også en væsentlig årsag til, at mange klinikker ikke blev godkendt i første forsøg. Nogle af fysioterapeuterne glemmer at føre journal over målsætningen for behandlingen.

Det kniber også med at beskrive indikationerne for den valgte behandlingsintervention, og i nogle tilfælde har de ikke forholdt sig til relevante nationale kliniske retningslinjer.

”I en travl hverdag kan det sikkert virke mindre meningsfuldt for fysioterapeuterne at skulle journalføre den udførte behandling og monitoreringen. Mange af dem giver udtryk for, at de kender patienterne fra lange forløb og godt kan huske, hvad de har foretaget sig fra gang til gang. Standarden er imidlertid med til at sikre både fysioterapeuten og patienten. Begge parter kan se, hvilken behandling, der er givet fra gang til gang. Hvis der skal korrigeres i behandlingen, er det vigtigt, at man kan gå tilbage og se, hvad der er foretaget hidtil,” siger Janne Dyrby.

Fokus på hygiejne

Surveyorne besøgte de 105 klinikker i månederne inden coronasmiterten kom til Danmark, og en del af klinikkerne faldt enten på, at de ikke rengjorde klinikken efter hver brugsdag eller ikke udførte den fornødne håndhygiejne og ikke benyttede engangshåndklæder. Nogle tillod armbåndsure og ringe, hvilket heller ikke går an i forhold til hygiejnestandarderne.

”Corona har skabt et øget fokus på hygiejne. Jeg er sikker på, at det vil kunne aflæses i akkrediteringerne fremover i form af færre fund på hygiejneområdet,” siger Janne Dyrby.

Tilbagemeldingerne fra de første 105 klinikker, der indtil videre har været igennem processen, er, at det er tidskrævende og besværligt, men sliddet værd.

”Det indebærer en kulturændring hos klinikkerne. Hidtil har de haft mest fokus på patientkontakten og høj faglighed. Til gengæld har procedurerne på klinikken ikke fået så meget opmærksomhed, men vi kommer ikke udenom, at det er den vej, samfundsudviklingen går. Akkrediteringen handler om at skabe en kvalitetskultur på klinikkerne. Øget fokus på dokumentation vil i sidste ende komme dem til gavn den dag, der kommer en patientklage,” siger Janne Dyrby.

En enkelt af de 105 klinikker kunne ikke akkrediteres. Det er endnu uvist, hvordan denne kliniks videre forløb bliver.

Del eller udskriv siden
0 kommentarer