Artikel fra Fysioterapeuten

Tidligere numre

Ingen dage ligner hinanden

MIT JOB // Mette Guldager Ardal arbejder som fysioterapeut og faglig koordinator hos Psykiatrisk fysioterapi, Center for Mestring i Viborg Kommune.
Foto: Claus Sjödin

Hvad arbejder du med?

Jeg arbejder med borgere, der er henvist til psykiatrisk fysioterapi fra den kommunale socialafdeling eller jobcenteret. Jeg har en gruppe borgere, der deltager på et BBAThold. Derudover ser jeg syv borgere til en times individuel behandling, som er henvist på grund af psykiske vanskeligheder. Det kan være depression, angst, bipolar lidelser, PTSD, personlighedsforstyrrelser og ADHD, ofte har de flere diagnoser på en gang. De er vældigt påvirkede af deres psykiske lidelser, som også kommer kropsligt til udtryk. Det kan vise sig ved kroniske smerter, hovedpine, opspændthed i muskulaturen, bevægelsesindskrænkninger, nedsat koordination, påvirkning af respirationen og problemer med svimmelhed. Alt sammen ting, som er til gene for dem i hverdagen.

Hvordan behandler du? 

Jeg bruger en kombination af fysioterapi og samtale i rehabiliteringsforløbet. I starten laver jeg en ressourceorienteret kropsundersøgelse på borgeren, så vi får en fælles viden om, hvordan han eller hun oplever og bruger sin krop, og så sætter vi et mål for forløbet. Derpå mødes vi en gang om ugen, hvor vi taler om, hvad der fylder lige nu. Måske har borgeren hovedet fyldt med negative tanker og ondt i kroppen. Så kan jeg give en kropsafgrænsende massage eller nogle øvelser, som kan give lidt ro og en mere behagelig oplevelse af kroppen.

Hvilke øvelser laver I?

En øvelse kan være, at personen stiller sig på fødderne. Så kan jeg f.eks. sige: "Føles det varmt, koldt, hårdt, blødt eller midt imellem?" Borgeren kan svare: ”koldt og hårdt”. Så masserer borgeren sin fod med en fodrulle. Derefter kan jeg spørge, om foden føles anderledes. Er der mere kontakt med gulvet, og føles det blødere og varmere? Så gør vi det samme med den anden fod. Undervejs skal de mærke efter og fortælle, om de oplever en forandring. Nogle gange fortæller de, at de står mere stabilt og får en bedre balance.

Hvad er formålet med behandlingen?

Formålet er at give borgeren større kropsbevidsthed og kendskab til sammenhængen mellem følelser og kroppens signaler. Borgeren skal også gerne udvikle redskaber, så han bedre kan mestre hverdagen. Det har vi som mennesker brug for, når vi skal manøvrere i livet, uanset om det er på arbejdsmarkedet eller privat. Men nogle har aldrig lært det, eller også har de pakket det godt og grundigt væk. Hos os oplever mange en ændring. Nogle fortæller, at de bliver bedre til at berolige sig selv, når de føler angst, at de føler mindre uro og får mere styr på vejrtrækningen. At det dæmper tankemylderet.

Hvad er det sværeste ved at arbejde i psykiatrisk fysioterapi?

Det er, når jeg møder en borger, der har det så skidt, at det er svært at hjælpe vedkommende. Måske er vedkommende ikke klar til at arbejde kropsligt med sine problemstillinger. Det kan være svært, når jeg nu synes, jeg har en masse at tilbyde, som kan hjælpe borgeren til et bedre liv.

Hvad er det bedste ved jobbet?

Det er en super god arbejdsplads med søde kollegaer. Derudover er det altid spændende og udfordrende, at jeg aldrig ved, hvad jeg går ind til. Jeg er nødt til at tænke og handle i nuet. Det er også meget værdifuldt, at borgerne viser mig den tillid, de gør, når de inddrager mig i deres allermest sårbare sider. Og så har jeg altid godt kunnet lide at bruge både mit hoved og min krop i arbejdet. Her skal både tænkes og handles.

Kan du anbefale andre fysioterapeuter at arbejde i psykiatrien?

Ja, virkelig! Som fysioterapeuter har vi en faglig viden om det hele menneske og sammenhængen mellem krop og psyke, som kan bruges til at hjælpe mennesker med psykiske lidelser. Samtidig er det et spændende arbejde, hvor man får en stor viden om mennesker og lov til at bruge mange facetter af sig selv. Ingen dage ligner hinanden.

Del eller udskriv siden
0 kommentarer