Artikel fra Fysioterapeuten

Tidligere numre

Inklusion af elever med autisme og ADHD i skoleidræt sker ikke automatisk

PH.D. // Anette Bentholm har i sin ph.d haft fokus på at undersøge, hvilke muligheder og begrænsninger, der er for inkluderende processer i idrætstimerne for elever med autisme og ADHD.

 

Elever med autisme og ADHD er den største gruppe af elever, der efter inklusionsloven fra 2012 er blevet inkluderet i folkeskolen og dermed også i skoleidrætten (1-3). Flere i denne gruppe elever kan være udfordret i forhold til deres kommunikation og sociale interaktion, kognition, samt deres motorik og sundhed (4,5), som alle er væsentlige elementer for at deltage i skoleidrætten. En undersøgelse viser, at 25 % af denne gruppe elever er fritaget fra idrætsfaget (1), og at flere generelt har en lavere trivsel og deltagelsesgrad i og uden for skolen, sammenlignet med elever uden diagnoser (3,6,7). Ifølge en systematisk litteratursøgning, er der et gab i forskningen med hensyn til viden om inklusion af elever med autisme og ADHD i idrætsundervisningen set i en dansk skolekontekst.

Det overordnede formål med min ph.d. har derfor været at undersøge, hvilke muligheder og begrænsninger, der er for inkluderende processer i idrætstimerne for elever med autisme og ADHD. Ph.d.-projektet er lavet med en processociologisk tilgang med baggrund i et både makro- (statens og kommunens målsætning om idræt og inklusion i folkeskolen), og et mikro-perspektiv (samspil i idrætsundervisningen mellem eleverne og lærerne), hvor mikro-niveauet er afhandlingens primære omdrejningspunkt (8). Det er et feltstudiedesign, hvor jeg har fulgt 11 fokuselever med autisme og ADHD på to folkeskoler i Aalborg Kommune i ca. et år (2015). Nogle af fokuseleverne er tilbageførte (fra et specialtilbud til en almen folkeskole), andre har altid gået på skolerne, og atter andre er under udredning for en diagnose.

Undersøgelsen tager afsæt i et fortolkningsparadigme( 8), der bygger på, at indsigt og viden i sociale forhold kræver forståelse og indlevelse i de sociale fænomener, der undersøges (9). Undersøgelsen teoretiske ramme er processociolog Norbert Elias´ konceptualisering af civilisationsprocesser med særligt fokus på begreberne skam, figuration (enhed af sociale relationer) og magtbalancer (10), samt forståelsen af balancen mellem jeg-, vi- og de- identiteter (11), og sondringen mellem etablerede og outsidergrupper (12). Alle begreber der har været anvendt til at forstå magtspillet mellem grupper og individer. Erving Goffmans teorier om stigmatiseringsprocesser (13), og det rollespil der foregår i interaktionen mellem mennesker (14), er også anvendt til at forstå de handlinger og interaktioner, der foregår.

Der er benyttet semistrukturerede interviews af fokuseleverne, skolelederne og den pædagogiske konsulent i kommunen, fokusgruppeinterviews af idrætslærerne, fokuserede observationer af idrætsundervisningen, uformelle observationer af skolens hverdagsliv, og samtaler med blandt andet personale og fokuselevernes forældre. Desuden er der anvendt Social Network Method (15) til at illustrere, hvem eleverne i klasserne helst vil være sammen med i idrætsundervisningen.

Baggrunde for manglende inklusion

Definitionen af inklusion, hvor der lægges vægt på, at omgivelserne skal tilpasse sig eleven med særlige behov, divergerer i forhold til, hvorledes idrætslærerne i praksis agerer og italesætter denne gruppe børn. Idrætslærerne betragter i overvejende grad stadig problemet iboende barnet selv.

Lever elevens omgangsform ikke op til idrætslærernes forventninger, kan det have negativ indflydelse på elevens sociale position både blandt lærere og andre elever. Især hvis eleven mangler evnen til at vise skam, når de har overtrådt regler eller andres grænser. Og derfor kan idrætslæreren utilsigtet komme til at ekskludere de elever, som det ellers var tiltænkt at inkludere.

I de tilfælde hvor fokuseleven er fritaget fra idrætsundervisningen eller idrætslæreren ”ser igennem fingre med”, at de eksempelvis ikke er så deltagende, kan eleverne blive overset at både lærere og andre elever, således de bliver ekskluderet frem for at blive inkluderet.

Når antallet af deltagere er højt i idrætsundervisningen, og der er mange elever fra forskellige klasser, begrænser det fokuselevernes muligheder for inklusion, ligesom eleverne bliver mindre trygge.

Fokuselevernes generelle sociale position har ligeledes indflydelse på deres position i idrætstimerne, uanset om de har gode idrætskompetencer eller ej, dvs. deres sociale position i idrætstimerne afhænger i mindre grad af deres idrætskompetencer.

Perspektivering

Undersøgelsen viser, at inklusion af elever med autisme og ADHD i idrætsundervisningen ikke sker automatisk. Rammerne og organiseringen i idrætsfaget kan utilsigtet begrænse fokuselevernes muligheder for at blive socialt inkluderet. Det kræver en øget forståelse på forvaltnings-, skole- og lærerniveau for, at idrætsfaget, ligesom de boglige fag, kræver en lige så stor grad af didaktisk forberedelse såvel som indsigt i målgruppens særlige forudsætninger.

Download referenceliste her 

 

 

Del eller udskriv siden
0 kommentarer