Artikel fra Fysioterapeuten

Tidligere numre

Skanning for blodpropper i Slagelse: Ventetiden er blevet reduceret markant

TEMA // Patienternes ventetid på at blive undersøgt og ultralydsskannet for potentielle blodpropper er forkortet, siden fem fysioterapeuter på Slagelse Sygehus overtog DVT-screeningen.
“De fleste er faktisk glade for at møde os, fordi de opfatter os som nogen, ‘der ved noget om kroppen’, og så er mange overraskede over, at de kan komme så hurtigt til, når de skal undersøges og skannes,” siger fysioterapeut Rikke Prohaska Thygesen. Foto: Thomas Nielsen

Hvis det hele spiller, som det skal, og skanningen ikke viser tegn på, at patienten har en blodprop, kan vi sende den pågældende hjem igen efter et par timer,” siger Rikke Prohaska Thygesen, der er en af fem fysioterapeuter på Slagelse Sygehus, der er certificeret til at varetage DVT (dyb vene trombose) undersøgelse og ultralydsskanninger af patienter med potentielle blodpropper i ben. Patienterne henvises til DVT-screening af egen læge eller en vagtlæge til sygehusets akutmodtagelse, hvis der er mistanke om, at en blodprop er årsagen til smerter i benet.

Hidtil har det været læger, der stod for DVT-screening på sygehuset, og det betød ofte lange ventetider for patienterne. I bedste fald varede udredningen en dag, men ofte strakte forløbet sig over to dage. Med fysioterapeuternes overtagelse af funktionen den 1. juni i år er ventetiden sænket væsentligt.

Det var en revision af sygehusets budget for 2020, der i sin tid satte skub i de tanker og overvejelser, der førte til, at det i dag er fysioterapeuter, der står for DVT-undersøgelse og ultralydsskanning på Slagelse Sygehus.

“Sygehusledelsen vurderede, at patientflowet i akutfunktionen kunne effektiviseres, og i den forbindelse kiggede man på, om der var funktioner, som kunne overtages af andre faggrupper. Blandt andet set i lyset af, at der er lægemangel og mange vakante sygeplejestillinger,” forklarer overfysioterapeut Kim Mogensbæk Poulsen.

Hospitalsledelsen ønskede, at cirka 80 procent af patienterne i akutfunktionen fremover skulle færdigbehandles i afdelingen inden for 48 timer, så man undgik at sende dem videre til andre afdelinger.

Ønsket om at effektivisere akutfunktionen fødte ideen om, at fysioterapeuterne kunne overtage DVT-screeningerne, der inkluderede både en klinisk undersøgelse og en ultralydsskanning.

“Det var en helt konkret opgave, og hvis vi kunne overtage funktionen, ville det hjælpe akutafdelingen rigtig meget,” siger Kim Mogensbæk Poulsen.

Der blev nikket til ideen fra de øvrige faggrupper på akutfunktionen, men den blev også mødt med en vis skepsis.

“Der var usikkerhed omkring, hvorvidt fysioterapeuter kunne aflæse og forstå den potentielt komplekse patient, især hvis patienten bliver dårlig,” forklarer Kim Mogensbæk Poulsen.

Blodpropper-slagelse-main2.jpgKim Mogensbæk Poulsen (tv) og Ruxandra Luciana Platon (th) tilrettelagde et kompetenceforløb for de nye DVT-terapeuter. Forløbet indebar blandt andet følgevagter med sygeplejersker på akutafdelingen, så fysioterapeuterne fik indblik i håndtering af akutte patienter. Foto: Thomas Nielsen.

Stort koordineringsarbejde

Kim Mogensbæk og Ruxandra Luciana Platon, der er fagligt ansvarlig for sygehusets akutmedicinske og akutortopædkirurgiske fysioterapigruppe, besluttede, at fysioterapeuterne skulle igennem et grundigt kompetenceudviklingsforløb, inden de kunne overtage screeningsfunktionen.

“Ambitionen var, at ingen skulle kunne sætte en finger på vores varetagelse af opgaven,” siger Kim Mogensbæk Poulsen.

Siden har fem fysioterapeuter varetaget screeningen på akutfunktionen.

Den største udfordring har været af kommunikativ art. Mange personer skal involveres i processen. For at gennemføre en DVT-screening skal der bestilles blodprøver, og hvis patienten skal have medicin, må fysioterapeuten have en læge til at ordinere den og en sygeplejerske til at finde den frem i medicinrummet. I nogle tilfælde kræver DVT-funktionen også kontakt til hjemkommunens hjemmesygeplejersker. Endelig foreskriver proceduren, at fysioterapeuternes DVT-diagnoser altid skal godkendes af en læge, inden patienten kan sendes hjem.

“Hvis DVT-skanningen viser, at en patient ikke har en blodprop, vil jeg gerne sende den pågældende hjem hurtigst muligt. Men det kan nogle gange være en udfordring at finde en læge, hvis de har en masse akutte opgaver. Det er naturligvis frustrerende for patienten og for mig,” siger Rikke Prohaska Thygesen.

Fagligheden i spil

Flere patienter har bemærket, at der står ‘fysioterapeut’ på navneskiltet og ikke ‘læge’, når de møder op til DVT-screening.

“De fleste er faktisk glade for at møde os, fordi de opfatter os som nogen, ‘der ved noget om kroppen’, og så er mange overraskede over, at de kan komme så hurtigt til, når de skal undersøges og skannes,” siger Rikke Prohaska Thygesen, der benytter sig af sin faglighed som fysioterapeut, hvis det viser sig, at der ikke er en blodprop i patientens ben.

“Jeg har en bred viden om det muskuloskeletale område og om differentialdiagnoser, som jeg kan bruge til at tage en snak med patienten om, hvad smerterne kan skyldes, når der ikke er tale om en blodprop. Kan det for eksempel være en fibersprængning, en forstuvet ankel, et vrid i knæet eller noget helt fjerde?”

DVT-fysioterapeuterne kan også bruge deres viden til at instruere patienter i brug af eksempelvis støttestrømper og andre hjælpemidler.

“Jeg udleverede for nylig et par krykker til en ung pige, der havde problemer med at gå. Hvis en patient har brug for genoptræning, kan vi også udforme en genoptræningsplan, hvis vi vurderer, det er nødvendigt,” tilføjer hun.

Ud over at kunne bidrage med sin faglighed som fysioterapeut, har Rikke Prohaska Thygesen også selv fået et bredere perspektiv på patientarbejdet ved at bevæge sig ind på et område, som traditionelt hører under lægernes og sygeplejerskernes fag.

“Når jeg i mit ‘almindelige’ arbejde som fysioterapeut skal udføre en funktionsundersøgelse, er jeg blevet mere opmærksom på patientens samlede symptombillede i stedet for kun at have fokus på den fysioterapeutiske vurdering,” siger Rikke Prohaska Thygesen.

Mindre pres på medicinske afdelinger

Effektiviseringen af akutfunktionen på Slagelse Sygehus betyder, at i alt syv fysioterapeut-stillinger er overført til akutfunktionen fra eksempelvis de medicinske afdelinger. Regnestykket skulle gerne gå op, fordi færdigbehandlingen og den hurtige udskrivelse fra akutfunktionen bør medføre mindre pres på de medicinske afdelinger.

De fem fysioterapeuter overtog formelt opgaven med DVT-skanningerne den 1. juni, og allerede nu fornemmer Kim Mogensbæk Poulsen, at den skepsis, der tidligere ulmede, er forsvundet.

“I dag mærker jeg stor begejstring for vores arbejde med DVT-screeningen hos læger, sygeplejersker og afdelingsledelse. De kan mærke, at vi er på, og det fungerer godt,” siger Kim Mogensbæk Poulsen.

Han er overbevist om, at fysioterapeuter på sigt kan uddanne sig til at klare endnu flere opgaver.

“Vi vil gerne udvikle fysioterapeuters kompetencer generelt set, og jeg forestiller mig, at DVT-fysioterapeuter skal tage del i medicinudleveringen og kunne give injektioner med eksempelvis blodfortyndende medicin måske allerede næste år. Desuden giver det mening på længere sigt, hvis fysioterapeuter kan stetoskopere hjerte og lunger,” siger Kim Mogensbæk Poulsen.

Der er endnu ikke taget konkret stilling til, hvordan DVT-projektet skal evalueres.

“Det er stadig på tegnebrættet, men det bliver noget med at dobbelttjekke skanninger og få vores terapeuter gennem en såkaldt Skill Station, hvor vi udformer en manual med evidensbaseret viden om DVT-håndtering, som fysioterapeuterne får tid til at læse, hvorefter vi uformelt tester både deres viden og praksis i nogle workshops. Vi har haft rigtig god erfaring med Skill Stations som et kompetencetjek og udviklingsværktøj i andre områder,” siger Kim Mogensbæk Poulsen.

Del eller udskriv siden
0 kommentarer