Artikel fra Fysioterapeuten

Tidligere numre

Min arbejdsplads: De Paralympiske Lege

Navn: Dorthe Bjerre Krogh<br/>Alder: 39 år<br/>Arbejdsplads: De Paralympiske Lege. Til daglig Frederikssund Hospital på Afdeling for Neurorehabilitering

Hvad laver du?
Jeg er lige kommet hjem fra De Paralympiske Lege 2012 (PL) i London, hvor jeg var en del af den medicinske stab på i alt tre fysioterapeuter omkring det danske hold. Vi var hver tilknyttet en specifik idræt, som vi fulgte i konkurrence og træning under legene, hvor jeg var tilknyttet vores goalball damelandshold - goalball er et hold-boldspil for synshandicappede. Herudover behandlede vi sammen de øvrige atleter på en klinik i den olympiske by. Til dagligt er jeg ansat på Afdeling for Neurorehabilitering på Frederikssund Hospital.

Hvordan er du blevet tilknyttet De Paralympiske Lege?
I 2002 startede jeg som fysioterapeut for vores goalball herrelandshold. De stod og manglede en fysioterapeut, og jeg blev spurgt af kolleger, som havde en fod inden for handicapidrætten, om jeg havde lyst til at tage med landsholdet til VM i Rio. Det havde jeg selvfølgelig. Jeg var tilknyttet herrelandsholdet frem til 2008 og deltog i PL 2004 og 2008 samt VM og EM med mere i perioden fra 2002 til 2008. I løbet af samme periode gik jeg ind i udvalgsarbejde i Dansk Handicap Idræts-forbund (DHIF), i Medicinsk Udvalg. Udvalget varetager opgaver omkring klassifikation og andre medicinske opgaver, for eksempel vejledning omkring antidoping og idrætsfysioterapi i handicapidrætten i Danmark. Jeg er fortsat aktiv og blev formand i år. Gennem min fortsatte tilknytning til handicapidrætten, atleter og trænere, erfaring med idrætsfysioterapi og klassifikationsområdet blev jeg inddraget som en del af den medicinske stab til PL på det danske hold i år.

Hvad er dine opgaver i forhold til goalball landsholdet?
Under selve kampen har jeg en lille rolle med mindre, der opstår skader, som kræver behandling nu og her. Goalball-spillerne bruger specielle patches (kan vi finde et dansk ord – dur lap?) under deres briller, så ingen kan se, og alle er stillet lige. Før kampen hjælper jeg til med at få patchene til at sidde rigtigt, påføre kinesiotape med mere. Efter kampen hjælper jeg til med eventuel skadesbehandling, pålægning af is og så videre. Jeg har også en taktisk rolle for eksempel under en time-out, hvor jeg hjælper træneren med at informere spillerne, både på bænk og bane, om hvad der foregår i kampen. Vi må nemlig ikke kommunikere med spillerne under kampen, så det er vigtigt, at de får de nødvendige informationer, når der er pauser. Vi er også nødt til at kommunikere på en mere fysisk facon for eksempel ved at tage fat i en arm og føre på grund af spillernes synshandicap.

Har du særlige forudsætninger for at beskæftige dig med handicapidræt?
Jeg har ikke nogen forudsætninger ”hjemmefra” eller fra studie eller jobs, så siden 2002 har jeg samlet erfaring gennem ”learning by doing”. Det handler om at turde kaste sig ud i nye opgaver og sætte sig ind i dem på bedst mulig vis. Jeg tror, at fysioterapeuter er gode til at tage udfordringer op, efterhånden som de kommer, i kraft af vores brede fag. Jeg har derudover arbejdet på privatklinik i mange år med hovedvægt på idrætsskader, hvilket har givet mig et solidt og bredt grundlag for at arbejde med forskellige typer af atleter. Og så besidder jeg en stor grad af åbenhed og lyst til at gøre en forskel i et, for mig, interessant frivilligt arbejde.

Er der en sammenhæng mellem dét arbejde du udfører til daglig og dét arbejde, du udfører under De Paralympiske Lege?
Ofte er udfordringen på begge områder at finde alternative løsninger omkring træningsøvelser, hjælpemidler og andet til den enkelte person, atlet eller patient, som ligger lidt uden for ”kategori”. Begge områder indebærer og giver mulighed for at arbejde med studier af gang- og bevægeanalyser samt justering af kompenserende hjælpemidler, tapening eller lignende, som ikke nødvendigvis opfylder ”det normale”.

Giver dit arbejde under De Paralympiske Lege dig noget ekstra i forhold til dit arbejde på Afdeling for Neurohabilitering?
Selvom målgrupperne, atleter over for patienter, er noget forskellige med hensyn til aldersfordeling, formål med behandling og træning, baggrund med mere, giver PL og handicapidrætten mig optimisme og inspiration til at se muligheder i forhold til, hvad der er muligt for mennesker med et handicap. Her tænker jeg både sportsligt og identitetsmæssigt. Det er elementer, som jeg håber at kunne bringe videre ind i mit arbejde med mennesker, som i flere tilfælde ender ud med en forandring af deres tidligere funktionsniveau. Begge job medvirker til en endnu større åbenhed over for andre mennesker – vi er alle forskellige, men alligevel er vi meget ens. Og så har mine erfaringer med alle disse mennesker den ekstra bonus, at det medvirker til en positiv tilgang til mit eget liv og tilværelse.

Hvad var højdepunktet under De Paralympiske Lege?
Der var mange! Men det var fantastisk at opleve den store diversitet under et PL både menneskeligt og fagligt både med hensyn til nationaliteter med sprog og kulturer, typer af handicap, forskellige tilgang til handicap og adgang til og brug hjælpemidler. Fra de helt lavpraktiske krykker til højteknologiske proteser og kørestole. Det var også alle tiders at være tilbage i goalball-regi og være del af et hold, som står sammen om at præstere og ikke mindst at være ved banen under kampene og mærke begejstringen fra både tilskuere og spillere. Og så var det en oplevelse ud over det sædvanlige at følge atleterne på det store atletikstadion, hvor opbakningen fra tilskuerne var helt fantastisk. I det hele taget har det været dejligt at mærke den store opmærksomhed og se den flotte dækning af legene, der medvirker til at handicapidrætten vinder frem også i den brede befolkning.

Del eller udskriv siden
0 kommentarer
×Skriv en kommentar
Indsend kommentar