Artikel fra Fysioterapeuten

Tidligere numre

Ny aftale om vederlagsfri fysioterapi

En ny aftale mellem Danske Fysioterapeuter og Regionernes Lønnings- og Takstnævn om økonomien i vederlagsfri fysioterapi fjerner risikoen for en forestående honorarnedsættelse og giver mere kontrol over økonomien fremover. Aftalen sikrer desuden, at holdtræning bliver den primære behandlingsform for patienter med progressive lidelser.
Patienter, der modtager vederlagsfri fysioterapi på grund af en funktionsnedsættelse som følge af progressiv sygdom skal fortrinsvis have holdtræning. Arkivfoto

Fra 2015 må maksimalt 15 procent af behandlingsydelserne givet til gruppen med progressive lidelser i ordningen for vederlagsfri fysioterapi være individuelle behandlinger. Det er resultatet af en aftale mellem Danske Fysioterapeuter og Regionernes Lønnings- og Takstnævn, der samtidig eliminerer risikoen for en umiddelbart forestående nedsættelse af honorarerne.

Aftalen opfylder Danske Fysioterapeuters ønske om en sammenlægning af de to økonomiprotokollater, der regulerer økonomien i den vederlagsfri ordning for henholdsvis svært fysisk handicappede og patienter med funktionsnedsættelse som følge af progressiv sygdom, som ikke er svært fysisk handicappede. Når det har været væsentligt for Danske Fysioterapeuter at få sammenlagt de to grupper i økonomiprotokollatet, skyldes det blandt andet, at mange patienter fejlagtigt har været registreret i begge grupper, hvilket har betydet at økonomirammen har været baseret på forkerte tal. Der bliver derfor fremover et bedre udgangspunkt for at overholde den økonomiske ramme og dermed undgå nedsættelse af honorarerne.

Af samme grund er parterne blevet enige om, at den overskridelse af rammen på 15,7 millioner kroner, som Regionernes Lønnings- og Takstnævn har opgjort for 2012, er forbundet med så meget usikkerhed, at det ikke skal give anledning til honorarnedsættelser, og det er samtidig aftalt at hæve rammen for 2013 med 2 procent, svarende til 14,9 millioner kroner, hvilket forebygger risikoen for endnu en honorarnedsættelse.

Flere skal trænes på hold

Der er dermed så at sige gjort rent bord, inden der skal praktiseres inden for rammerne af det nye, samlede økonomiprotokollat. Til gengæld skal der ifølge aftalen strammes op på brugen af individuel behandling i forhold til patienter med progressiv sygdom.

Ifølge Sundhedsstyrelsens vejledning om vederlagsfri behandling til denne gruppe, skal behandlingen som udgangspunkt bestå af holdtræning. Dette har været gældende, siden gruppen fik adgang til vederlagsfri fysioterapi i 2008.

I 2012 blev 58 procent af behandlingsydelserne i gruppen imidlertid givet som individuel behandling, og det kan derfor umiddelbart se ud som om, der er et stykke vej, før målet i den nye aftale om at få reduceret de individuelle behandlinger til maksimalt 15 procent, er nået.

Men igen spiller dobbeltregistreringerne ind, så vurderingen i Danske Fysioterapeuter er, at målet ikke er så fjernt, som det lyder. Desuden er der aftalt en glidende overgang, således at grænsen er 50 procent i 2013, 40 procent i 2014, indtil aftalen så er endeligt implementeret med 15 procent i 2015.

Hvis antallet af behandlinger overskrider den aftalte grænse, har parterne aftalt, at der sker et fradrag i den årligt regulerede økonomiske ramme.

For at kunne holde et ekstra vågent øje med udviklingen vil den enkelte fysioterapeut kunne se sit forbrug af individuel behandling til den progressive gruppe i den kontrolstatistik, der udsendes i foråret 2014. Desuden er det aftalt, at samarbejdsudvalgene skal undersøge baggrunden i tilfælde, hvor fysioterapeuter bruger mere end fire normalbehandlinger i gennemsnit pr. patient eller udfører hjemmebehandlinger for patienter i den progressive gruppe, og derefter eventuelt fastsætte særlige grænser for den enkelte fysioterapeut.

Godt afsæt for forhandlinger

Danske Fysioterapeuters formand Tina Lambrecht roser aftalen for at være et godt afsæt for de forestående forhandlinger om en fornyelse af overenskomsten. ”At vi har undgået en honorarnedsættelse og fået en udvidelse af rammen for 2013 er et udtryk for, at Regionernes Lønnings- og Takstnævn har været villig til at lytte til de forbehold, vi havde overfor opgørelserne i stedet for blot at skære igennem og forlange nedsættelse af honorarerne. Det betyder, at de kommende forhandlinger kan starte i en konstruktiv tone, fordi parterne har tillid til hinanden”, siger Tina Lambrecht.

Hun forudser, at der vil være patienter i den progressive gruppe, der vil opleve at få mindre individuel behandling fremover, men regner ikke med, at problemet vil være uoverskueligt, hvis det lykkes at komme dobbeltregistreringerne til livs.

”Det har været en forudsætning fra starten, at de her patienter fortrinsvis skulle have holdtræning, og jeg tror, at det vil vise sig, at de rent faktisk også får det, når der bliver ryddet op i tallene”.

Del eller udskriv siden
10 kommentarer
×Skriv en kommentar
  • Jens Peter Vejbæk

    Vi taler om individuel behandling i overenskomstens forstand. Ydelsen Opfølgende træningsterapi er her individuel behandling. Der skal således foreligge en undtagelsesredegørelse fra starten, hvis patienten skal have opfølgende træningsterapi. Ydelsen indgår dog som nævnt ikke i samarbejdsudvalgets undersøgelse af brugen af individuel behandling. Der er her fokus på ydelserne Normalbehandling og Afstandstillæg.
  • birthe stahmer humlum

    Taler vi om individuel behandling som modsætning til individuel træning, eller er det det samme vedr. ny overenskomst.? Skal vi have alle over på fællesgymnastik på hold eller må vi fortsat gerne træne individuelt? Der skal naturligvis være styr på økonomien inden alle sundhedsområder, og også vores, og vi kan jo bare tage til efterretning, hvad man politisk mener, der er råd til. Imidlertid kan man godt overveje, hvornår det fagligt fysioterapeutiske er i spil, således at det, der er "råd" til lige så godt kunne udføres af mindre kvalificeret personale. Det er vel stadigt den individuelle udredning og instruktion, der gør en forskel mellem os og de iøvrigt dygtige instruktører på patientforeningernes hold.
  • Claus Nedergaard Pedersen

    Selvfølgelig skal antallet af individuel behandlinger på Vederlagsfrie patienter nedsætte og derved undgå at økonomien løber løbsk, men med max. 15% vil der uværgerligt opstå den situation, at en person der har har en vederlagsfri og vedvarende diagnose og har et individuelt fysioterapeutisk behov, derfor fremover vil være tvunget til selv at betale. Hvis man så forestiller sig at denne person er enlig mor og dermed eneforsørger til 2 børn og pga. sin progressiv sygdomme er endt med at stå uden for arbejdsmarkedet. Hvad er så hendes muligheder for smertelindring og derved måske opnå en tilpas tålelig tilværelse, så hun kan tage af sine børn. Hvad er hendes alternativer? Medicin? Bivirkningerne ved de fleste smertedæmpende mediciner er ekstrem træthed alt efter medicinens styrke og hendes mulighed for at komme tilbage på arbejdsmarkedet selv i en begrænset form er herefter lig 0. Der er ingen tvivl om at meget kan opnås via træning, men det er nu engang sådan, at rigtig mange fysiske smerter SKAL behandles væk før man begynder at træne patienten. Hvis det er den fremtid man ønsker for de Vederlagsfrie patienter, så burde man jo drage den fulde konsekvens af vederlagsfri-ordningen og overdrage den til de kommunale tilbud, som jo findes i forvejen og ansætte fysioterapeuter, der ønsker at arbejde i sådan en kontekst. Derved kunne man overlade de manuelle, individuelle behandlinger til praksissektoren, hvor de jo egentlig også hører til og på den måde vil der ikke være nogen der sprænger de økonomiske rammer. Praksissektorens hårdtarbejdende behandler-skare vil således slippe for følelsen af mistillid til ens arbejde og slippe for at blive "set over skulderen" og i evig ængstelse for at have behandlet nogen bestemte patient- grupper for meget.
    Er jeg helt alene i disse betragtninger?

    Claus Nedergaard
    Strøgets Fysioterapi

  • Jens Peter Vejbæk

    Hej, her kommer et par yderligere svar fra Danske Fysioterapeuter.
    Det er ikke evidens, der er baggrunden for, at det netop er 15% af behandlingerne til patienterne i den progressive gruppe i gennemsnit, der må være individuelle. Ligesom det ikke er evidens, der har været bestemmende for, at der er fastsat en overordnet ramme for den gennemsnitlige udgift pr. patient og en limitering på netop 20 individuelle behandlinger pr. patient i gruppen af svært fysisk handicappede. Grænsen på de 15% er fastsat som en del af forhandlingen af den nye samlede økonomiramme for speciale 62. Baggrunden er, at den registrerede anvendelse af individuel behandling til den progressive gruppe ikke har været i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens vejledning, og at det har været nødvendigt at fastsætte en regulering heraf.
    Reguleringen vedrørende den progressive gruppe skal ses i sammenhæng med de aftalte forbedringer af økonomirammen. Det væsentligste i aftalen er, at den samlet giver de praktiserende fysioterapeuter et bedre udgangspunkt for at overholde den overordnede økonomiske ramme og dermed undgå honorarnedsættelser.
    Førstekonsultation indgår ikke i optællingen af de 15%, og det er heller ikke nødvendigt at have en undtagelsesredegørelse vedrørende førstekonsultation. Hvis patienten skal have blot én individuel behandling herudover, skal der fra starten foreligge en undtagelsesredegørelse. Det er der ikke ændret på. De 15% svarer til 4 normalbehandlinger pr. patient i den progressive gruppe i gennemsnit. Det betyder ikke, at det vil være i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens vejledning at indhente undtagelsesredegørelser og give normalbehandling i alle tilfælde. De 4 normalbehandlinger er et tilladt gennemsnit i den overordnede økonomiske ramme. Endvidere vil samarbejdsudvalget kun foretage en undersøgelse vedrørende den enkelte fysioterapeut, hvis fysioterapeuten ligger over dette gennemsnit.
    I er velkomne til at ringe til mig, hvis I ønsker mere detaljeret information om aftalen. Telefonnummer 3341 4608.
  • Michael MN

    Har lige et spørgsmål som jeg håber DF eller anden med stor indsigt kan uddybe.

    Som jeg læser OK og den praksis der er i RN forholder det sig således at pt´r der har diagnose der gør at de er berettiget til VF prog. lidelse (diagnoselisten for prog. lidelser) kun kan modtage 1 første konsultation og derefter udelukkende holdtræningsydelser.

    I RN er det praksis for regionens ansatte der varetager mdr.-afregningen at alle indsendte "krav" fra fys om ydelser på VF progr. pt. der overstiger mere end en normal beh/første US bliver returneret (returregning) med reference til OK.

    Derfor er det overraskende at man beskriver muligheden for op til 4 normalbehandlinger på samme henvisning.

    Jeg fortolker og praktiserer således at har VF progr. lidelse pt. brug for mere end en beh/første konsultation, så må de indgå under normal fys = spec 51.

    Dette er et stort fagligt problem og kvalitetsforringelse ift. tidligere eftersom at den første konsultation går ud på at klarlægge de forskellige problemstillinger mv. den VF pt har (bio-psyko-social) og sammen lave plan for træningsforløbet (spec 62) og behandlingsforløbet (spec 51).
    Problemet er så, at næste gang man ser pt. har man kun mulighed for honorering der hedder holdtræning.
    Men hvordan skal man så finde tid til at udarbejde individuelt tilpasset træningsprogram med høj kvalitet, leveret på en passende pædagogisk facon, der øger compliance. Netop dette har formanden for handicap org. efterspurgt og det er vel også dette som kliniske retningslinjer ligger op til.

    Man kan vel i teorien ikke samtidigt med at man superviserer de patienter der er på holdet i forvejen, udarbejde et træningsprogram jf. ovenstående til ny patient.
    Tiden skal tages fra nogen... og kan man med rette tage honorar for supervision af eksisterende medlemmer på holder, når nu tiden går til den nye pt.

    Desværre er det sådan at man bliver nød til at gøre det, hvilket på alle måder er uhensigtsmæssigt og ligger op til at et træningsprogram blot er noget man "trækker i automaten" og printer ud fra computeren = lav kvalitet.

    Hvad tænker andre om dette?

    Michael
  • Jens Olesen

    Jeg prøver igen så efter påstanden om, at aftalen ikke ændrer på fagligheden vedr behandlingen til patienterne. Hvad betyder det konkret - kunne Jens Peter Vejbæk venligst uddybe samt komme med belæg for denne påstand.

    Samt hvad er evidensen for, at 85 procent af de progressive er har mest effekt af holdtræning ift individuel træning?

    Herunder hvad er de overordnede faglige "diagnose- eller henvisningskriterier" for, hvem der af de enkelte patienter har ret til eller krav på individuel behandling istedet for holdtræning?

    LIgeledes vil jeg gerne viden hvornår eller efter hvormange gange en såkaldt progressiv patient, der har fået en Genoptræningsplan fra sygehuset, overgår til vedligeholdelsestræning? Samt om patienterne har nogle rettigheder eller medbestemmelse her?


  • Jens Peter Vejbæk

    Her får I en kommentar fra Danske Fysioterapeuter. Aftalen ændrer ikke på fagligheden vedrørende behandlingen af patienterne. Sundhedsstyrelsens vejledning om adgang til vederlagsfri fysioterapi er uændret. Den fysioterapeutiske indsats til gruppen af patienter med funktionsnedsættelse som følge af progressiv sygdom foregår på hold. Individuel behandling er ikke udelukket, men skal være undtagelsen.
    Aftalen indebærer fastsættelse af en økonomiramme for den vederlagsfri ordning. Det er ikke sikkert, at andelen af individuel behandling til den progressive gruppe er for høj i forhold til rammen. Det afhænger af, hvad det nuværende niveau for individuel behandling er. Dette niveau kendes ikke jf. den side, hvor du kan læse mere om aftalen. En stor del af de patienter, der i 2012 var registreret i den progressive gruppe, hører reelt hjemme i gruppen af svært fysisk handicappede. Danske Fysioterapeuter vil rette henvendelse til de enkelte praktiserende fysioterapeuter via mail om vigtigheden af korrekt registrering af patienterne og om brugen af individuel behandling til patienterne i den progressive gruppe.
    Den individuelle ydelse Opfølgende træningsterapi er ikke omfattet af undersøgelsesgrænsen i aftalen. Ydelsen belaster heller ikke den årlige korrektion vedrørende individuel behandling af den økonomiske ramme. Det er muligt at foretage op til 4 normalbehandlinger i gennemsnit pr. patient uden at samarbejdsudvalget skal foretage en undersøgelse. Hvis patienten skal have normalbehandling, skal der foreligge en undtagelsesredegørelse. Aftalen er nærmere beskrevet på en anden side jf. linket i nyheden.
  • John Schack

    Jeg undrer mig over, at ydelsen 113 - Opfølgende Træningsterapi ikke bliver nævnt her.
    Hvis reglerne med denne ydelse ikke er ændret figurerer den i statistikken under Individuel behandling, og bliver derved overset som værende træning på lige fod med holdtræning. Dette finder jeg højst uhensigtsmæssigt.
    Det er netop til denne "lettere" gruppe af vederlagsfri patienter, man med fordel for alle kan benytte ydelsen 113. Patienterne er i stand til at udføre træningen selvstændigt med god kvalitet under tilstrækkelig supervision fortløbende. Under supervisionen vil man benytte 111 - Normal Behandling, som i dette tilfælde vil være træningsvejledning. Også denne ydelse vil figurere under begrebet Indviduel Behandling og ødelægge ovenstående statistik på max. 15% individuel behandling.
    Jeg vil gerne bede om et svar fra Danske Fysioterapeuter på dette.
  • Lars-Peter Jensen

    Det er afgørende at forstå hvilke patienter som hører til i gruppen: "patienter med progressiv lidelse". Det er nemlig ikke diagnosen alene, men graden af handikap som er afgørende for hvilken gruppe patienten skal henføres til.
    Hvis patienten har en diagnose som står på diagnoselisten, og der også er kryds ud for "progressiv lidelse" (og i øvrigt opfylder kriterierne med varig lidelse etc) er der, som jeg ser det, 3 muligheder
    1) Patienten har ikke en funktionsnedsættelse: Pt kan IKKE få vederlagsfri fys
    2) Patienten har en funktionsnedsættelse (men opfylder IKKE "handikap-kriteriet"): Pt hører til i "progressiv lidelse-gruppen"
    3) Patienten har et svært fysisk handikap (opfylder "handikap-kriteriet" men "har brug for hjælpemidler"): Pt hører til i "alm vederlagsfri fysioterapi-gruppen"

    Man kan godt forstå at de henvisende læger går helt død i denne inddeling, så hvis deres patient har et "kryds" i "progrssiv lidelse" ud for deres diagnose - så havner patienten forkert i gruppe 2 - selv om de faktisk opfylder "handikap-kriteriet" og burde registreres i gruppe3 - "alm vederlagsfri fysioterapi"

    Så det er altså KUN de patienter, som har en diagnose på diagnoselisten, som har kryds ud for "progressiv lidelse", og som samtidig har en funktionsnedsættelse, men som samtidlig ikke (endnu) er så dårlige at de er svært fysisk handikappede (dvs de opfylder IKKE handikapkriteriet) - KUN de patienter skal i gruppen "progressive lidelser"

    Derfor giver det god mening at de primært skal have holdtræning, og ikke har brug for mange individuelle behandlinger

    ... håber at jeg har forstået det rigtigt :-/
  • Jens Olesen

    Åbent spørgsmål til Danske Fysioterapeuter og andre interesserede.

    Hvad er de bagved liggende faglige argumenter for at reducere andelen af indvividuel behandling til max 15 hos de progressive kroniske lidelser?
    Et nuanceret fagligt og uddybende etisk svar fra organisationen ville være dejligt.

    Med venlig hilsen fra en særdeles bekymret specialist.


Indsend kommentar