Indsend artikel til Fysioterapeuten

Alle kan indsende faglige artikler til Fysioterapeuten, men det er en god idé først at kontakte bladets faglige redaktør. Hvis dit artikelforslag bliver accepteret, finder du her en vejledning, der kan hjælpe dig i skriveprocessen.

Indsendelse af faglige artikler

Fysioterapeuten bringer faglige artikler skrevet til fysioterapeuter af fysioterapeuter eller andre sundhedsfaglige professioner fra klinisk praksis eller fra forskningsmiljøer. Artiklerne kan være igangsat af redaktionen eller indsendt uopfordret til Fysioterapeuten. Artikler, der bringes i Fysioterapeuten, skal opfylde de fastlagte retningslinjer beskrevet i manuskriptvejledningen og kriterierne for artikeltyper. Du bør kontakte den faglige redaktør, inden du begynder på artiklen. Den faglige redaktør skal så vidt muligt sikre et alsidigt emnevalg for de faglige artikler og vurderer desuden, om emnet for artiklen er relevant og aktuelt.

Send din artikel i en mail, hvor du oplyser navn, stilling og telefonnr. i dagtimer samt hvilken type af artikel, det drejer sig om.

Artiklen sendes til Vibeke Pilmark på vp@fysio.dk.

Manuskriptvejledning for artikler til Fysioterapeuten

Dobbeltpublikation

Fysioterapeuten publicerer også artikler, der har været publiceret i et andet tidsskrift. Er den indsendte artikel en dobbeltpublicering, skal det fremgå af mailen, i hvilket tidsskrift artiklen er publiceret eller er sendt til publicering.

Artikler, der er publiceret i Fysioterapeuten, må gerne publiceres i andre tidsskrifter, blot det i forbindelse med publiceringen oplyses, at artiklen har været trykt i Fysioterapeuten, årstal, udgave og sidetal.

Vurdering af faglige artikler

Alle faglige artikler, der indsendes uopfordret, vurderes først af den faglige redaktør, der beslutter, om de opfylder formalia og har en kvalitet, så de kan udsendes til fagfællevurdering. En fysioterapeut med særlig indsigt i forskning og i emnet for artiklen, der så vidt muligt er udpeget af de faglige selskaber, står for vurderingen. Du skal forvente, at vurderingsperioden for en artikel kan være op til en måned. Der vil normalt være behov for at revidere artiklen efter vurderingen. Artikler, der godkendes til publicering i Fysioterapeuten, bliver publiceret enten i den trykte udgave af bladet og/eller som netpublikation.  

Fagfællebedømmelsen skal sikre, at artiklen:

  • Har et højt fagligt niveau
  • Tager udgangspunkt i eksisterende viden og evidens
  • Er aktuel og relevant.

Artikeltyper

De faglige artikler i Fysioterapeuten henvender sig til fysioterapeuter i klinisk praksis og har som mål at bidrage til opdatering, inspiration og perspektivering af det fysioterapeutiske arbejdsområde. Artiklerne bygger på evidens og best practice. Artiklerne forsynes med referencer (der bliver offentliggjort på fysio.dk) og suppleres med faktabokse med relevante oplysninger som fx hjemmesider, bøger mv. De faglige artikler kan belyse forskellige aspekter af fysioterapeuters arbejde. De kan for eksempel omhandle undersøgelses- og behandlingsmetoder, måleredskaber, et større udviklings- eller forskningsprojekt, en given måde at organisere arbejdet på mv. Fysioterapeutens artikler falder inden for følgende kategorier:

  • Statusartikler
    Artiklen giver et overblik over den foreliggende evidens/kliniske praksis på et veldefineret område af fysioterapi. Statusartiklen er en slags oversigtsartikel og ikke et systematisk review med en systematisk kritisk gennemgang af hele litteraturen på området, og artiklen indeholder ikke en beskrivelse af litteratursøgningen. Artiklen består typisk af: introduktion, gennemgang af litteraturen/kliniske retningslinjer, diskussion og perspektivering. Artiklen kan også formidle resultaterne fra et større studie eller flere studier, der indgår i en ph.d., der samlet kan give et overblik over status på området og perspektiver for den eksisterende kliniske praksis. Statusartikler igangsættes som oftest af den faglige redaktør.
    Artiklen må ikke overstige 25.000 tegn (med mellemrum og eksklusiv figurer, resumé, blå bog, litteraturliste mv).
  • "Sådan gør jeg/vi-artikler”
    Artiklen beskriver god fysioterapi-praksis. Artiklen er typisk skrevet af fysioterapeuter eller andre sundhedsfaglige med særlig indsigt i en given undersøgelse og behandling. Artiklen beskriver praksis enten i relation til undersøgelse og behandling eller organisering. Artiklen tager udgangspunkt i eksisterende evidens, kliniske retningslinjer og best practice, der beskrives kort og forsynes med referencer.
    Artiklen må ikke overstige 15.000 tegn (med mellemrum og eksklusiv figurer, resumé, blå bog, litteraturliste mv).
  • Patientcase/caserapport
    En artikel, der beskriver en patientcase kan være en selvstændig artikel eller et supplement til en statusartikel eller en sådan-gør-jeg-artikel. Patientcasen beskriver et forløb, der ofte inkluderer indledende undersøgelse og behandling. Målet med artiklen er at give et eksempel på behandling til inspiration for klinisk praksis. En caserapport er en detaljeret beskrivelse af praksis, som gør det muligt for kolleger at forholde sig nuanceret og konstruktivt til den beskrevne praksis. De fleste caserapporter har som fokus patienter og patientbehandling. En caserapport kan også benyttes til formidling og belysning af et problem, der endnu ikke er velkendt, men som kan have almen betydning for sygdomsbehandling og profylakse. Artiklen opbygges som en faglig artikel og udstyres med blå bog, referencer, resumé, litteraturliste og evt. faktabokse. Patientcases må ikke overstige 4.500 anslag med mellemrum og caserapporter 15.000 anslag (med mellemrum og ekskl. faktabokse, blå bog, litteraturliste etc.).
  • Formidling af ph.d. (skrives af forfatter til studierne og vurderes ikke eksternt)
    Faste elementer: Blå bog, to faktabokse, henvisning på referencer, der ligger på fysio.dk. Fysioterapeuter, der har afsluttet en ph.d., opfordres til at indsende en præsentation af de studier, der indgår i ph.d.-afhandlingen og perspektiverne for fysioterapi. Præsentationen skal omfatte to faktabokse med tre punkter i hver. Faktaboksene har følgende overskrifter: Hvad var kendt inden dette ph.d.-projekt? og hvad har dette ph.d.-projekt bidraget med? Blå bog forsynes med portrætfoto af forfatter. Brødteksten forsynes med referencer, der publiceres på fysio.dk. Se eksempel på ph.d.-formidling.
    Brødteksten må ikke overstige 5500 tegn med mellemrum.
  • Forskningsnyt
    Fast skribent præsenterer ny forskning i resuméform.
  • Igangsatte temaer og artikler
    Ud over de indsendte artikler, igangsætter redaktionen artikler og temaer så vidt muligt i samarbejde med fysioterapeuter og andre eksperter udpeget af de faglige selskaber. Artikler og temaer vælges på baggrund af relevans, eksterne henvendelser og ideer fra det rådgivende panel. Skribenterne udpeges gerne i samarbejde med faglige selskaber/det rådgivende panel.

Retningslinjer for manuskripter indsendt til publicering i Danske Fysioterapeuters fagblad, Fysioterapeuten.

Fysioterapeuten publicerer artikler på dansk. Sproget skal være læsevenligt og præcist. Dette gælder, uanset om artiklen beskriver fysioterapi i praksis, en case, gør status over evidensen på et givent område eller formidler forskningsstudier.

Sprog og kommasætning

Antallet af forkortelser begrænses, og ordene skrives i stedet fuldt ud. Navne på personer, organisationer eller institutioner skrives fuldt ud, med mindre de er bedst kendt ved deres forkortelse. Akademiske titler som »ph.d.«, »cand.mag.«, »dr.med.« og så videre vedbliver at være forkortelser. Det kan være relevant at bruge medicinske forkortelser. Disse skrives fuldt ud, første gang de benyttes i teksten.

Græske og latinske ord, der får en dansk endelse, skal staves på dansk, for eksempel apopleksi eller cervikal lordose. Latinsk stavemåde benyttes, hvis ordene anvendes i den originale form – apoplexia cerebri.

Der skal anvendes grammatisk komma, inklusive komma foran ledsætninger. Øvrig retskrivning og tegnsætning følger de normer, der er sat af Dansk Sprognævn i Retskrivningsordbogens seneste udgave.

Layout

Der skrives med fast venstre margin, og nyt afsnit markeres med indryk eller ved at springe en linje over. Forslag til overskrift og mellemrubrikker (overskrifter inde i teksten) modtages gerne, men redaktionen forbeholder sig ret til at ændre dem.

Artiklen bliver layoutet professionelt. Det er en fordel, at artiklen indsendes i en enkel tekstfil uden spalter og formaterede overskrifter og underoverskrifter.

Figurer og billeder må gerne indsættes i artiklen, men skal også indsendes på en særskilt fil.

Faste elementer i artiklerne

Blå bog (ved statusartikler, sådan-gør-jeg-artikler, cases/casestudier, kronikker og ph.d.-præsentationer)

Følgende oplysninger indgår:

  • Titel og akademiske grader.
  • Tidligere ansættelser af relevans.
  • Udgivelser af relevans.

Eksempel: XX er fysioterapeut ved Center for Spiseforstyrrelser, Århus Universitetshospital. Har siden 2002 været afdelingsleder. Er specialist i pædiatrisk fysioterapi og klinisk underviser med tilknytning til fysioterapiuddannelsen i Århus. Er medforfatter til bogen XX.

Blå bog må ikke overstige 400 anslag inklusiv mellemrum.

Resumé (ved statusartikler, ”sådan gør jeg/vi-artikler”, cases/casestudier)

I resumeet præsenteres artiklens indhold og hovedbudskaber og, hvor det er relevant, perspektiverne for fysioterapi. Henvender artiklen sig især til en bestemt gruppe af fysioterapeuter omtales dette i resumeet.

Resumeet må ikke overstige 1000 anslag inklusiv mellemrum.

Faktabokse

Man kan i artiklen gøre brug af faktabokse. Faktaboksene kan fx indeholde:

  • Yderligere informationer fra internet, bøger, andre artiklerYderligere oplysning om en undersøgelsesmetode og -design mm.
  • Supplerende oplysninger om ætiologi, undersøgelse og behandling.
  • Definitioner.
  • Bidragydere og projektdeltagere.

Tabeller og figurer

Tabeller og figurer skal være selvforklarende og har derfor typisk en figur- eller tabeltekst. Alle tal og tekst fra figurer/tabeller skal også indsendes som rene tal og tekst, da figur og tabel ofte layoutes på ny inden tryk. Selve tabellen og figuren mailes i en særskilt fil.

Forfatterne skal fremskaffe skriftlig tilladelse, hvis der benyttes en figur, der allerede har været publiceret.

Litteraturhenvisninger/referencer (ved statusartikler, ”sådan gør jeg/vi-artikler”, case/caserapporter, kronikker, ph.d.-formidling)

Litteraturhenvisninger skal tage udgangspunkt i Vancouver-gruppens anbefalinger.
Litteraturhenvisninger nummereres fortløbende med arabertal i parentes i den rækkefølge, der henvises til dem. Der henvises kun til publicerede, offentligt tilgængelige, skriftlige kilder. Ved accepterede, men endnu ikke offentliggjorte tekster, angives kilden fulgt af ordene ”in press” før årstallet. Kilder uden eksplicit henvisning i artiklen undlades i litteraturlisten. Øvrige kilder henvises der til i selve teksten.

Bøger og afsnit fra bøger angives med forfatternavn(e), titel, eventuel undertitel og udgave. Mellem titel og undertitel punktum. Mellem titel og udgave sættes komma. Herefter følger kolon, forlag, semikolon, årstal for udgivelse og punktum. Eventuelt bindnummer og sidetal anføres til sidst.

Forfatterne nævnes med efternavn, fulgt af en eller flere initialer med for- og mellemnavn(e) skrevet med stort. Ved flere forfattere sættes komma mellem navn på de enkelte forfattere. Ved flere end tre forfattere kan første forfatternavn efterfølges af ”et al.”

Ved antologier anføres redaktørens navn, fulgt af editor. Punktum efter forfatternavn(e). Titlen påbegyndes på samme linje.

Eksempel: Andreasen E, Bojsen-Møller. F. Bevægeapparatets anatomi, 13. udgave. Gyldendal; 2014.

Tidsskriftartikler angives efter samme retningslinjer som bøger fatternavn(e) og artiklens titel. Tidsskriftets navn, udgivelsesår, eventuelt årgang, nummer eller periode inden for årgangen i parentes samt sidetal skrives umiddelbart efter. Der sættes semikolon efter årstal og kolon efter tidsskriftets nummer eller periode samt kolon før sideangivelse. Der skal ikke være mellemrum mellem årstal, semikolon, tidsskriftets nummer, kolon og sideangivelse.

Eksempel: Christensen D. Bobath i teorien. Sygeplejersken 1996;2:22-25

Litteraturlisten publiceres som udgangspunkt kun på fysio.dk.

Del eller udskriv artiklen

Kontakt

Vibeke Pilmark

Faglig redaktør
3341 4631