Arbejdsgiver: FAQ om basiskontrakt

Se ofte stillede spørgsmål til arbejdsgiverrådgivningen om Danske Fysioterapeuters basiskontrakter. Bemærk at nedenstående spørgsmål og svar ikke er og ikke kan erstatte juridisk rådgivning. Arbejdsgiverrådgivningen anbefaler altid, at du får juridisk rådgivning. Kontakt os for at høre nærmere.

Danske Fysioterapeuters basiskontrakt er en minimumskontrakt for privatansatte fysioterapeuter, der bliver ansat hos andre fysioterapeuter, og den fastsætter de vilkår, der som minimum skal tilbydes.

Basiskontrakten er udarbejdet i to versioner (fast løn og provisionsløn), og den opfylder lovens krav til et ansættelsesbevis.

Alle medarbejdere der ansættes efter den 1. juli 2023, skal i henhold til ansættelsesbevisloven modtage information om de sociale sikringsinstitutioner, som der indbetales til under ansættelsesforholdet. Informationspligten kan opfyldes af klinikkerne ved at udfylde og vedlægge nedenstående ”Tillæg til Basiskontrakter om social sikring” til medarbejderens ansættelseskontrakt.

Basiskontrakt fast løn

Basiskontrakt provisionsløn

Tillæg til basiskontrakt om social sikring

Den 1. juli 2024 træder nye krav om arbejdstidsregistrering i kraft. Læs mere i nedenstående notat om arbejdstidsregistrering.

Læs notat om arbejdstidsregistrering

Ofte stillede spørgsmål til basiskontrakterne

Hvem er omfattet af basiskontrakterne?

Basiskontrakterne skal anvendes, hvis både klinikken og fysioterapeuten er medlem af Dansk Fysioterapeuter. Hvis begge parter er medlem af Danske Fysioterapeuter, skal fysioterapeuten således sikres minimumsindholdet i en af basiskontrakterne.

Basiskontrakten kommer i to udgaver, en fastlønskontrakt og en provisionskontrakt. Klinikken kan frit vælge mellem en af de to ved ansættelse af en fysioterapeut.

Nedenfor kan du læse nærmere om basiskontraktens anvendelsesområde.

Fysioterapeuter (ansat efter 2019)

  • Basiskontrakterne gælder for privatansatte fysioterapeuter, der ikke er dækket af en overenskomst og skal anvendes, hvis både klinikken og fysioterapeuten er medlem af Danske Fysioterapeuter.

Studerende

  • Basiskontrakten finder ikke anvendelse ved ansættelse af fysioterapeutstuderende. Alene uddannede fysioterapeuter er omfattet af basiskontrakterne.

Vikarer / tidsbegrænset ansættelse

  • Vikar ansat hos et vikarbureau
    • Basiskontrakten finder ikke anvendelse. Det skyldes, at vikaren er ansat i et vikarbureau, der formelt er arbejdsgiver og derfor er det også bureauet, der udarbejder ansættelseskontrakten og udbetaler løn til vikaren. Vikaren er således ikke er ansat af klinikken.
    • Ovenstående gælder både ved ansættelse af en fast vikar og en tilkaldevikar.
  • Vikar ansat hos klinikken
    • Betegnelsen vikar bruges ofte også om en tidsbegrænset ansat eller en ansat uden fast timetal, fx en tilkaldevikar.
    • Bruges betegnelsen om en person, der er ansat af klinikken, fx i et tidsbegrænset ansættelsesforhold, f.eks. i et barselsvikariat, er det klinikken, der er arbejdsgiver, og her gælder basiskontrakten under visse betingelser.
    • Hvis følgende betingelser er opfyldt, finder Basiskontrakterne anvendelse:
      • Vikaren er ikke dækket af en overenskomst
      • Vikaren er færdiguddannet fysioterapeut
      • Både vikaren og arbejdsgiveren er medlem er Danske Fysioterapeuter

    • Basiskontrakten finder, hvis betingelserne er opfyldt, anvendelse både ved vikaransættelser, der er tidsbegrænsede, såvel som for tilkaldevikarer.
    • Bemærk dog, at hvis tilkaldevikaren skal ansættes uden et fast timeantal og fast vagtplan, er det nødvendigt at lave en lokal aftale i basiskontrakt fastløn, som fraviger punkt 2.2 i basiskontrakten om den daglige arbejdstid. Se nedenfor under Arbejdstid.
    • Bemærk desuden, at det alene pålagt merarbejde, der skal betales tillæg for. Dette betyder, at hvis fysioterapeuten ansættes som tilkaldevikar, hvor det er muligt at takke nej til at arbejde den pågældende dag, kan basiskontrakten anvendes uden en anvendelse af pkt. 2.7 i basiskontrakten. Alternativt kan tilkaldevikaren ansættes på basiskontrakt provision.

Fysioterapeuter, hvis arbejdstid er under 8 timer om ugen

  • Basiskontrakterne finder anvendelse uagtet fysioterapeutens arbejdstid. Bemærk dog, at funktionærloven ikke finder anvendelse, hvis fysioterapeutens arbejdstid er mindre end 8 timer per uge.

Fysioterapeuter (ansat før den 24. juni 2019)

  • Ved basiskontrakterne indførelse den 24. juni 2019 vedtog parterne, henholdsvis Arbejdsgiver- og Arbejdstagersektionen i Danske Fysioterapeuter, en overgangsordning. Efter overgangsordningen skal klinikkerne for ansættelsesforhold, der blev indgået inden den 24. juni 2019, alene sikre at overholde visse af basiskontrakternes bestemmelser. Disse er minimumsløn, minimumsprovision, garantiløn og lønregulering. Omvendt er disse klinikker ikke forpligtet til at overholde basiskontrakternes andre bestemmelser, herunder om feriefridage, barns sygedag, barsel mv.

Løn

Lønniveau (niveau 30. september 2024)

  • Fysioterapeutens løn kan ikke udgøre mindre end kr. 27.843,56 pr. måned ekskl. pension ved en 37 timers ansættelse (minimum kr. 32.019,73 inkl. pension pr. måned).
  • Bemærk at minimumslønnen beregnes forholdsmæssigt ved deltidsansættelse.

Lønniveau efter 2 års anciennitet (niveau 30. september 2024)

  • For en fysioterapeut med 2 års anciennitet eller mere kan lønnen ikke udgøre mindre end kr. 28.771,37 pr. måned ekskl. pension ved en 37 timers ansættelse (minimum kr. 33.087,33 inkl. pension pr. måned).
  • Bemærk at minimumslønnen for en fysioterapeut med 2 års anciennitet beregnes forholdsmæssigt ved deltidsansættelse.

Løn under sygdom

  • Fysioterapeuten har ret til løn under sygdom. Fysioterapeuten skal derfor have sin sædvanlige månedsløn, selvom fysioterapeuten har haft en eller flere sygedage i lønperioden.

Løn på helligdage

  • Hvis fysioterapeuten arbejder på en helligdag, er fysioterapeuten berettiget til et tillæg på kr. 160 pr. time.

Garantiløn (niveau per 30. september 2024)

  • Garantilønnen udgør kr. 28.017,52 inkl. pension ved 37 timers ansættelse.
  • Bemærk garantilønnen beregnes forholdsmæssigt ved deltidsansættelse.

Løn under sygdom

  • Fysioterapeuten har ret til løn under sygdom.
  • Fysioterapeutens løn beregnes efter funktionærlovens § 9, stk. 3. Dermed udregnes løn under sygdom på grundlag af den provisionsindtægt, som fysioterapeuten antageligt ville have oppebåret den pågældende dag, hvis han/hun ikke var fraværende fra arbejde pga. sygdom.
  • For at finde ud af, hvad fysioterapeuten antageligt ville have oppebåret, skal klinikken tage udgangspunkt i en referenceperiode (oftest 3-6 måneder tilbage i tiden) og beregne et gennemsnit af lønnen, som fysioterapeuten har oppebåret i denne periode. Gennemsnittet vil udgøre lønnen under sygdom.

Løn under helligdage

  • Hvis fysioterapeuten arbejder på en helligdag, er fysioterapeuten berettiget til et tillæg på kr. 160 pr. time.

Fysioterapeutens provision

Hvad indgår i provisionsprocenten?

  • Provisionsprocenten kan ikke udgøre mindre end 43 % inkl. pension af fysioterapeutens omsætning, men kan aftales højere.
  • Med ”omsætning” skal forstås behandlinger på klinikken, hjemmebehandlinger, holdtræning og bassintræning. Begrebet ”omsætningen” er dog ikke begrænset til disse eksempler og begrebet skal således forstås bredt.
  • I ”omsætning” medregnes ikke salg, medmindre fysioterapeutens arbejde hovedsageligt består af salgsopgaver.

Lønniveauet i basiskontrakterne reguleres årligt per 1. oktober. Det betyder, at minimumslønnen i basiskontrakt fast løn og garantilønnen i basiskontrakt provision reguleres.

Klinikken skal sikre, at fysioterapeutens løn reguleres med reguleringssatsen.

Bemærk at lønreguleringen også gælder for løn, der er aftalt højere end minimumslønnen.

Eksempel

  • En fysioterapeut som er ansat på basiskontrakt fast løn har en aftalt månedsløn på kr. 30.000 ekskl. pension. Per 1. oktober 2022 reguleres lønnen i basiskontrakterne med 3,55 %. Fysioterapeuten har ret til at sin løn reguleret med 3,55 %, selvom lønnen i forvejen er højere end minimumslønnen i basiskontrakten.

Pension

Efter basiskontrakterne betaler klinikken et pensionsbidrag på minimum 15 % til fysioterapeuten.

Bemærk at der ikke er opstillet regler for, hvilket pensionsselskab der skal indbetales til. Klinikken og fysioterapeuten kan derfor aftale, hvortil pensionen skal betales.

Pensionsbidraget på minimum 15 % betales af klinikken, dvs. pensionsbidraget er arbejdsgiverbetalt.

Det gælder dog, at 1/3 af pensionsbidraget i teknisk henseende skal betragtes som værende fysioterapeutens eget bidrag. At 1/3 skal betragtes som værende fysioterapeutens eget bidrag betyder, at hele beløbet betales af klinikken, men at der skal beregnes ferietillæg (basiskontrakt fastløn) eller feriegodtgørelse (basiskontrakt provision) af 1/3 af pensionsbidraget.

Klinikken skal meddele deres respektive lønudbyder om, at der skal beregnes ferietillæg eller feriegodtgørelse af 1/3 af pensionen.

Det er Arbejdsgiversektionens opfattelse, at basiskontrakterne er overholdt, hvis klinikken har meddelt deres lønudbyder, at 1/3 af pensionsbidraget i teknisk henseende skal betragtes som værende fysioterapeutens eget bidrag.

Fysioterapeutens pension kan ikke udgøre mindre end 15 %. Pensionen er inkl. provisionsprocenten, og beregningen af pension kan dermed opstilles således:

Eksempel

Omsætning 65.000 kr.

43 % af omsætningen: 27.900 kr. (inkl. pension)

Løn ekskl. pension: 27.900 / 1,15 = 24.261 kr.

Pension: 27.900 kr. – 24.261 kr. = 3.639 kr.

Det er ikke muligt at fravige basiskontrakternes bestemmelser om pension i negativ retning. Det betyder, at der skal betales 15 % pension til fysioterapeuten, uanset om der er enighed mellem fysioterapeuten og klinikken om at fravige pensionsbestemmelserne.

Klinikken kan dermed ikke indgå gyldig aftale om ovenstående, ligesom det ikke gyldigt kan aftales at der betales en lavere pensionsprocent, f.eks. 12 % i pension.

Pension under barsel for fastlønnet

  • Klinikken betaler 5 % i pension af lønnen, jf. pkt. 3.1 i Basiskontrakt Fast Løn, under såvel lønnede som ulønnede dele af de orlovsperioder, der fremgår af pkt. 8.2 og 8.3 i Basiskontrakt Fast Løn. Fysioterapeuten modtager således ikke sin sædvanlige pension.

Pension under barsel for provisionslønnet

  • Arbejdsgiver betaler i de lønnede og ulønnede dele af orloven, jf. pkt. 7.2 – 7.4 i Basiskontrakt Provision, 4 % i pension. Pensionsbidraget på 4 % beregnes af garantilønnen, jf. pkt. 3.2 i Basiskontrakt Provision, og indbetales til pensionsselskabet. Fysioterapeuten modtager således ikke sin sædvanlige pension.

Arbejdstid

I basiskontrakt fast løn gælder en normperiode. Normperioden er 2 måneder.

Det er Arbejdsgiversektionens opfattelse, at normperioden skal forstås som løbende 60 dage, der opgøres ved udgangen af de 60 dage.

Eksempel

  • Normperioden i 2023 opgøres den 1. marts, den 30. april, 29. juni osv.
  • Det betyder, at arbejdstiden for perioden 1. januar til 1. marts opgøres 1. marts 2023. Arbejdstiden for perioden 2. marts til 30. april opgøres den 30. april 2023. Arbejdstiden fra den 1. maj til 29. juni opgøres den 29. juni 2023.

Efter hver periode udbetales eventuelt merarbejde og arbejdstiden nulstilles.

Ja, klinikken og fysioterapeuten kan aftale afspadsering inden for normperioden.

Klinikken kan ensidigt pålægge fysioterapeuten overarbejde.

Overarbejde kan dog udløse et tillæg for merarbejde. Fysioterapeuten er berettiget til et tillæg på 80 kr. per time, hvis fysioterapeuten inden for normperioden arbejder ud over den normale ugentlige arbejdstid (Basiskontrakt fast løn).

Overarbejde kan desuden udløse et tillæg, hvis fysioterapeuten arbejder uden for den normale arbejdstid, der er fast i basiskontrakterne (kl. 7.00 til 19.00)

Basiskontrakt fast løn (punkt 2.2) foreskriver, at den daglige arbejdstid udgør mellem 5 og 10 timer. Klinikken skal derfor betale fysioterapeuten for mindst 5 timers arbejde per arbejdsdag.

Det er muligt at fravige punkt 2.2 ved lokal aftale. Se nedenfor under ”Fravigelser.”

Fysioterapeuten skal have sin sædvanlige månedsløn på arbejdsfrie helligdage. Følgende dage er helligdage:

  • Nytårsdag
  • Skærtorsdag
  • Langfredag
  • Påskedag
  • 2. Påskedag
  • Kristi Himmelfart
  • Pinsedag
  • 2. Pinsedag
  • 1. Juledag
  • 2. Juledag

Kursus

Ved frivillige kurser forstås kurser, som hverken er betalt eller pålagt af klinikken.

Fysioterapeuten skal ikke kompenseres for frivillige kurser, uanset hvornår kurset ligger – heller ikke, hvis kurset ligger i arbejdstiden. Ligger kurset i arbejdstiden, kan klinikken derfor trække fysioterapeuten i løn for fraværet.

Ved kurser, som klinikken enten betaler eller pålægger fysioterapeuten, skal fysioterapeuten kompenseres for fraværet, hvis kurset ligger i fysioterapeutens normale arbejdstid.

Det betyder, at fysioterapeuten skal have løn for fraværet, og klinikken kan derfor ikke trække fraværet i fysioterapeutens løn. Kompensationen afhænger af, hvilken basiskontrakt fysioterapeuten er ansat på.

Basiskontrakt fast løn

  • Er fysioterapeuten ansat på basiskontrakt fast løn, skal fysioterapeuten have sin sædvanlige månedsløn udbetalt.

Basiskontrakt provision

  • Er fysioterapeuten ansat på basiskontrakt provision, skal fysioterapeutens løn opgøres på samme måde som ved fysioterapeutens sygdom, jf. ovenfor.
  • Fysioterapeutens aflønning på kursusdagen skal derfor svare til, hvad fysioterapeuten antageligt ville have oppebåret i provision, hvis fysioterapeuten havde været på arbejde.

Ligger kurset – eller en del heraf - uden for fysioterapeutens normale arbejdstid, skal fysioterapeuten ikke kompenseres herfor. Det vil sige, at klinikken ikke skal betale for merarbejde eller anden form for kompensation for den del af kurset, der ligger uden for fysioterapeutens normale arbejdstid.

Hvis fysioterapeuten deltager i et kursus på en ikke-arbejdsdag, f.eks. i weekenden, medregnes kursustiden ikke i den normale ugentlige arbejdstid.

Hvis fysioterapeuten arbejder mindre end 8 timer om ugen, og derfor ikke har funktionærstatus, er der ikke fastlagt regler for dækning af omkostninger ved deltagelse i kursus og det tilrådes derfor at klinik og fysioterapeut indgår klare aftaler herom på forhånd.

Hvis fysioterapeuten er omfattet af funktionærloven – altså hvis fysioterapeuten arbejder mere end 8 timer ugentligt i gennemsnit, gælder det følgende:

Klinikken skal betale for alle fysioterapeutens nødvendige udgifter til rejse og ophold uden for klinikken i klinikkens tjeneste.

Hvis kurset er betalt eller pålagt af klinikken, skal klinikken derfor afholde rimelige og nødvendige omkostninger i forbindelse med transport, kost og logi mv.

Hvad der nærmere forstås ved ”nødvendige” udgifter må fastlægges med udgangspunkt i klinikkens personalehåndbog eller politikker, stillingens karakter og klinikkens normale praksis for dækning af udgifter i forbindelse med kursusdeltagelse.

Klinikken skal yde fysioterapeuten et passende forskud til afholdelse af disse udgifter.

Transport

Hvis fysioterapeuten arbejder mindre end 8 timer om ugen, og derfor ikke har funktionærstatus, er der ikke fastlagt regler for dækning af omkostninger ved behandlinger uden for klinikken og tilrådes derfor at klinik og fysioterapeut indgår klare aftaler herom på forhånd.

 

Hvis fysioterapeuten er omfattet af funktionærloven – altså hvis fysioterapeuten arbejder mere end 8 timer ugentligt i gennemsnit, gælder det følgende:

Hvis fysioterapeuten har behandlinger uden for klinikken, kan fysioterapeuten få dækket udgifter til transport, hvis der ikke er taget højde for sådanne udgifter i fysioterapeutens løn.

Fysioterapeuten har kun krav på dækning af nødvendige udgifter.

Hvis der er taget højde for sådanne udgifter i fysioterapeutens løn, vil fysioterapeuten ikke have krav på yderligere dækning, medmindre fysioterapeutens løn ikke muliggør dækning af udgifterne.

Ferie og feriefridage

For en overordnet indføring i ferieloven henvises til det særskilt udarbejdede notat om ferieloven:

Læs notat om ferieloven (pdf)

Når en deltidsansat fysioterapeut afholder ferie, beregnes ferien forholdsmæssigt ud fra fysioterapeutens arbejdsuge.

Eksempel

  • En fysioterapeut, der arbejder 4 dage om ugen bliver trukket 1,25 feriedag for hver fraværende arbejdsdag, svarende til at fysioterapeuten afholder 5 feriedage for en arbejdsuge på 4 dage (5/4 = 1,25 feriedage).
  • En fysioterapeut, der arbejder 2 dage om ugen bliver trukket 2,5 feriedag for hver fraværende arbejdsdag, svarende til at fysioterapeuten afholder 5 feriedage for en arbejdsuge på 2 dage (5/2 = 2,5 feriedage).

Fysioterapeuter ansat på basiskontrakten fast løn er berettigede til ferie med løn i overensstemmelse med ferielovens regler herom.

Fysioterapeuten skal derfor have sin sædvanlige fast løn under ferie.

Fysioterapeuten er desuden berettiget til et ferietillæg på 1 % af lønnen.

Fysioterapeuter ansat på basiskontrakten provision er berettigede til feriegodtgørelse på 12,5 % i overensstemmelse med ferielovens regler herom.

Efter basiskontrakterne optjener fysioterapeuter med mindst 9 måneders anciennitet 5 feriefridage per år. Der optjenes 0,42 feriefridag per måned.

Fysioterapeuter ansat på basiskontrakt fast løn modtager deres sædvanlige løn, når vedkommende holder feriefridage.

Fysioterapeuter ansat på basiskontrakt provision betales en dagsløn svarende til kr. 1.300 inkl. pension. Bemærk at daglønnen beregnes forholdsmæssigt ved deltidsansættelse.

Eksempel

  • En fysioterapeut, der er ansat til 30 timer om ugen, betales en dagsløn svarende til kr. 1.055 inkl. pension. (1.300 / 37 x 30 = kr. 1.054,05)

Feriefridagene skal afholdes inden for ferieåret (1. september til 31. august) og kan ikke overføres fra et ferieår til et andet.

Eventuelle ikke afholdt feriefridage bortfalder ved fysioterapeutens fratræden.

Graviditet og barsel

For mere generelle spørgsmål om barsel, herunder hvad klinikken skal betale til fysioterapeuten, henvises til det særskilte udarbejdede notat om barsel:

Læs notat om barsel

En fysioterapeut har ret til at gå til lægen i forbindelse med sin graviditet, f.eks. i forbindelse med forebyggende graviditetsundersøgelser.

Fysioterapeuten skal dog i videst muligt omfang forsøge at placere undersøgelserne uden for arbejdstiden. Hvis det ikke er muligt, har fysioterapeuten ret til fraværet (og sin sædvanlige løn).

Fysioterapeuten optjener ret til ferie under ulønnet barselsorlov. Fysioterapeuten optjener derfor forsat 2,08 feriedage per måned.

Fysioterapeuten optjener dog alene retten til fravær, og dermed ikke retten til ferie med løn.

Efter basiskontrakterne optjener fysioterapeuter med mindst 9 måneders anciennitet 5 feriefridage per år. Der optjenes 0,42 feriefridag per måned. Optjeningen af feriefridage fortsætter under fysioterapeutens barsel. Fysioterapeuten optjener 0,42 feriefridage per måned, uanset om der er tale om lønnet eller ulønnet orlov. Det vil sige, at optjeningen fortsætter, selv hvis fysioterapeuten afholder orlov i en længere periode end den lønnede orlov, som er defineret med angivelse af uger for hhv. mor og far/medmor i basiskontrakternes barselsbestemmelser.

Det gælder tilsvarende for feriefridage, som fysioterapeuten optjener under barsel, at disse skal afholdes inden for ferieåret. Når fysioterapeuten ikke at afholde samtlige feriefridage inden for ferieåret, bortfalder disse, og Klinikken skal ikke yde økonomisk kompensation for ikke-afholdte feriefridage. Dette gælder, selvom fysioterapeuten på grund af sin barsel måtte have været hindret i at afvikle feriefridagene.

Se ovenfor under pension.

Opsigelse

Efter basiskontrakterne betragtes de første 3 måneder af ansættelsesforholdet som prøvetid. Det betyder, at både klinikken og fysioterapeuten kan opsige ansættelsesforholdet med et 14 dages skriftligt varsel.

Bemærk, at varslet på 14 dage indgår i prøvetiden, hvorfor opsigelsen seneste skal ske ved 2,5 måneders ansættelse. Hvis varslet på 14 dage ikke kan indeholdes i prøvetiden på 3 måneder, skal fysioterapeuten opsiges efter funktionærlovens almindelige opsigelsesvarsler – se nedenfor.

Eksempel

Fysioterapeuten ansættes på basiskontrakten 01.01.2023. Fysioterapeutens prøvetid løber til 31.03.2023. Hvis fysioterapeuten skal opsiges i prøvetiden, skal klinikken senest opsige fysioterapeuten den 17.03.2023.

Efter prøvetiden kan klinikken og fysioterapeuten hver især opsige ansættelsesforholdet skriftligt med funktionærlovens almindelige opsigelsesvarsler.

Fysioterapeuten kan altid opsige sin stilling med en måneds varsel til udgangen af en måned.

Klinikkens opsigelsesvarsel over for fysioterapeuten afhænger af fysioterapeutens anciennitet. Bemærk at opsigelsesvarslet altid skal afgives til udgangen af en måned.

Op til 5 måneders ansættelse

1 måned

Op til 2 år og 9 måneders ansættelse

3 måneder

Op til 5 år og 8 måneders ansættelse

4 måneder

Op til 8 år og 7 måneders ansættelse

5 måneder

Over 8 år og 7 måneders ansættelse

6 måneder

I forbindelse med en opsigelse af en fysioterapeut ansat på basiskontrakten er det vigtigt, at klinikken er opmærksom på, om fysioterapeuten nyder beskyttelse mod opsigelse i medfør af funktionærloven eller anden lovgivning.

Efter funktionærloven nyder fysioterapeuten beskyttelse mod usaglig opsigelse efter 1 års ansættelse.

Fysioterapeuter ansat mindre end 1 år på opsigelsestidspunktet

  • Hvis fysioterapeuten ikke har været ansat mere end 1 år på opsigelsestidspunktet, nyder vedkommende ingen beskyttelse mod usaglig opsigelse. Klinikken kan derfor opsige fysioterapeuten uden at iagttage saglighedskravet i funktionærloven. Bemærk at fysioterapeuten kan være beskyttet mod opsigelse i medfør af anden lovgivning, jf. nedenfor.

Fysioterapeuter ansat mere end 1 år på opsigelsestidspunkt

  • Hvis fysioterapeuten har været ansat mere end 1 år på opsigelsestidspunktet, nyder vedkommende beskyttelse mod usaglig opsigelse. Det betyder, at opsigelsen skal være rimeligt begrundet i enten fysioterapeuten eller klinikkens forhold – hvis ikke opsigelsen er rimeligt begrundet i enten fysioterapeutens eller klinikkens forhold, er der tale om en usaglig opsigelse.
  • Opsigelsens saglighed vurderes på det tidspunkt, hvor fysioterapeuten opsiges.

Klinikken må som udgangspunkt gerne opsige en fysioterapeut, som er sygemeldt. Det er vigtigt at sondre mellem, hvorvidt fysioterapeuten har været ansat mere eller mindre end 1 år, jf. ovenfor. Selvom fysioterapeuten en sygemeldt skal opsigelsen skal være saglig, hvis fysioterapeuten har været ansat mere end 1 år på opsigelsestidspunktet.

Som udgangspunkt kan klinikken kun opsige på grund af sygdom, hvis fysioterapeutens sygemelding medfører driftsmæssige vanskeligheder for klinikken. Det er ofte et krav at sygdommen har været af tilstrækkelig lang varighed, eller der foreligger lægelig dokumentation for, at sygdommen vil blive længerevarende.

Derudover er det væsentligt at være opmærksom på, hvorvidt fysioterapeutens sygdom kan karakteriseres som værende et handicap efter forskelsbehandlingsloven. Hvis en fysioterapeut lider af et handicap, skal klinikken være opmærksom på, at der gælder en tilpasningsforpligtigelse for klinikken førend, der kan foretages opsigelse. Man bør også være opmærksom på sygdommen kan være begrundet i graviditet, eller på anden vis i køn, i hvilket tilfælde opsigelsen vil kunne være i strid med ligebehandlingsloven.

Vi anbefaler, at I kontakter Arbejdsgiverrådgivningen forud for opsigelse af en fysioterapeut, uanset om vedkommende er sygemeldt eller ej.

Bortvisning

Klinikken kan bortvise fysioterapeuten, hvis vedkommende væsentligt har misligholdt ansættelseskontrakten.

Det er en konkret vurdering, om fysioterapeuten har væsentligt har misligholdt ansættelsesforholdet. Typisk kan følgende forhold berettige en bortvisning:

  • Tyveri
  • Udøvelse af konkurrerende virksomhed

Arbejdsgiver skal reagere med bortvisning meget hurtigt efter kendskab til forholdet, ellers kan retten til bortvisning fortabes.

Vi anbefaler, at I søger rådgivning hos Arbejdsgiverrådgivningen, så snart i får kendskab til forholdet og forud for bortvisning af en fysioterapeut.

 

 

Fravigelser

Negative fravigelser

  • Basiskontrakterne kan ikke fraviges i negativ retning for fysioterapeuten. Det betyder, at klinikken ikke må aftale ringere vilkår end dem, der fremgår af basiskontrakterne, f.eks. en lavere løn end minimumslønnen. Dette gælder uanset om fysioterapeuten måtte ønske dette.

Positive fravigelser

  • Basiskontrakterne kan fraviges i positiv retning for fysioterapeuten. Det betyder, at klinikken gerne må aftale bedre vilkår end dem, der fremgår af basiskontrakterne, f.eks. en højere løn end minimumslønnen.

Punkt 2.1 – 2.5 omhandlende arbejdstid i basiskontrakt fast løn kan fraviges ved lokal aftale.

Aftalen skal være skriftlig og er betinget af, at Sektionen for ansatte, lejere og selvstændige uden arbejdsgiveransvar (SALS) og Sektionen for Arbejdsgivere med lejere og/eller ansatte skriftligt har godkendt aftalen.

Nævnet (behandling af tvister mellem arbejdsgivere og ansatte om basiskontrakter)

Nævnet består af en repræsentant fra henholdsvis arbejdsgiver- og arbejdstagersektionen i Danske Fysioterapeuter. Derudover udpeger domstolene en dommer, der er formand for Nævnet.

Formålet med nævnet er at vurdere, hvorvidt en indbragt ansættelseskontrakt opfylder de minimumskrav, der er fastsat i basiskontrakterne. Nævnet kan således udelukkende træffe afgørelse i sager, der drejer sig om områder reguleret i basiskontrakterne.

Hvis den ene part ikke er medlem af Danske Fysioterapeuter, har nævnet alligevel kompetence til at træffe afgørelse i sagen, hvis parterne har anvendt basiskontrakterne.

To gange årligt mødes nævnet, hvor de afgør de indbragte sager.

Sagerne skal indbringes for nævnet senest én måned efter forgæves forhandling mellem parterne.

Det er parternes ansvar at sikre oplysning af den pågældende sag, da nævnet udelukkende vil træffe afgørelse på baggrund af dette.

  • Klageskrivelse fra den indklagede part inkl. den omtvistede kontrakt
  • Modpartens bemærkninger
  • Den oprindelige parts yderligere bemærkninger

Arbejdsgiver- eller Arbejdstagersektionen indbringer sagen til den pågældende sekretariatsmedarbejder eller direkte til direktøren.

Sekretariatsmedarbejderen fra den indbringende sektion sender det modtagne materiale til sekretariatsmedarbejderen fra modpartens sektion, som herefter har 14 dage til at fremkomme med bemærkninger.

Sekretariatsmedarbejderen fra arbejdsgiversektionen indsender sagens samlede materiale til nævnet pr. mail senest 14 dage forud for nævnets møde.

Ordinære sager

  • Nævnets afgørelser skal efterfølges af de involverede parter, da afgørelserne er bindende. Nævnet fastsætter derfor en frist for parternes tilretning af de konkrete kontrakter.
  • Følger en part ikke nævnets beslutning, vil vedkommende blive indstillet til eksklusion af Danske Fysioterapeuter, hvor foreningens hovedbestyrelse vil træffe beslutning i eksklusionsspørgsmålet, hvis nævnet vurderer, at der er grundlag herfor.
  • Det er op til sektionen for hhv. arbejdsgiver og lønmodtager at følge op på, hvorvidt nævnets afgørelse efterfølges, og eventuelt indbringe sagen for nævnet på ny, hvis ikke afgørelsen er efterfulgt inden for den af nævnet fastsatte frist.

Gentagelsestilfælde

  • Hvis en part tidligere har modtaget og fulgt en afgørelse truffet af nævnet, men hvor parten igen er part i en lignende sag. Nævnet vil af egen drift påse, hvorvidt der er tale om gentagelsestilfælde i de konkrete sager.
  • Udover den ovennævnte sanktionsmulighed, kan nævnet pålægge medlemmet af foreningen, der er part i et gentagelsestilfælde, følgende sanktioner:
    • Nævnet kan afgive en påtale/advarsel om eksklusion.
    • Nævnet kan afgive en offentlig påtale, der offentliggøres på Danske Fysioterapeuters hjemmeside.
    • Nævnet kan indstille det pågældende medlem direkte til eksklusion, uden indstilling fra en af sektionerne.

 

Arbejdsgiverrådgivningens notater

Den 1. juli 2023 trådte nye krav til ansættelsesbeviser samt visse arbejdsvilkår i kraft. Læs mere om betydningen heraf i nedenstående ”Notat om ændring af lov om ansættelsesbeviser”.

Notat om ændring af ansættelsesbevisloven

Den 28. februar 2023 vedtog Folketinget lov om konsekvenser ved afskaffelsen af store bededag som helligdag. Loven trådte i kraft den 1. januar 2024.

Læs mere om betydningen heraf i nedenstående ”Notat om lov om afskaffelse af store bededag som helligdag - hvad skal du som arbejdsgiver være opmærksom på?”.

Notat om lov om afskaffelse af store bededag som helligdag - hvad skal du som arbejdsgiver være opmærksom på?

 

Kontakt

Rådgivning for arbejdsgivere
69 15 04 71