Ældre skal begynde genoptræningen på sygehuset
Ældre taber hurtigt muskelmasse ved inaktivitet, og de har svært ved at genvinde det tabte efterfølgende. En del ældre er så svage ved indlæggelsen på sygehus, at de er tæt på grænsen til at kunne klare sig selv, og en operation kan komme til at betyde, at deres fysiske kapacitet falder til under det niveau, der kræves for at kunne klare sig på egen hånd. For at forebygge dette skal genoptræningen påbegyndes allerede på sygehuset og følges op i kommunen umiddelbart efter udskrivelsen. Det fremgår af en status på den aktuelle forskning på området og dens konsekvenser for praksis, som fysioterapeut, seniorforsker Nina Beyer sammen med læge og forsker Charlotte Suetta har foretaget for Ugeskrift for Læger.
Inaktivitet rammer antityngdekraftmusklerne
Det er især antityngdekraftmusklerne, der påvirkes af fysisk inaktivitet, fortæller Nina Beyer til Fysioterapeuten. Hun henviser blandt andet til et studie, der har undersøgt effekten af immobilisering på muskelmassen hos raske ældre. Ti dages sengeleje førte til et fald på 0,95 kg i muskelmasse i underekstremiteterne.
Efter et kirurgisk indgreb øges syntesen af vævsproteiner i det traumatiserede væv, og
musklerne en vigtig kilde til aminosyrer i den forbindelse, hvilket ifølge Nina Beyer øger det inaktivitetsbetingede tab af muskelmasse.
”Immobiliseringsforsøg viser, at det største fald i muskelstyrke sker de første fire dage efter immobilisering. Derfor er det vigtigt at mobilisere patienterne så hurtigt som muligt og samtidig styrketræne, hvis det overhovedet er muligt”, siger Nina Beyer. Dette gælder ikke kun ældre patienter, der gennemgår elektive operationer i hofte og knæ og operationer efter hoftebrud, men også ældre der gennemgår hjerte- og lungekirurgi, fastslår hun.
Fokus på ernæring
Med det øgede patientflow og de korte liggetider på hospitalerne er der meget mindre tid til at genoptræne patienterne under indlæggelsen. ”Patienterne skal vurderes og genoptræningsplaner skal skrives, og derfor kniber det ofte med at få tid til at nå træningen under en indlæggelse. Det kan let komme til at betyde, at de skrøbelige ældre patienter får svært ved at indhente tabet af muskelmasse”, siger Nina Beyer.
En forudsætning for, at genoptræningen lykkes, er desuden, at der er fokus på patienternes ernæringstilstand. Efter operationen vil stofskifteprocesserne føre til nedbrydning af muskelproteiner, og under træning reduceres muskel proteinsyntese, hvilket sammenlagt fører til en nettostigning i proteinnedbrydning.
Derfor er det vigtigt, at kosten til kirurgiske patienter er proteinrig. Specielt hos underernærede ældre kan der være risiko for at nedbryde muskelmassen yderligere ved træning i stedet for at genopbygge den, hvis de ikke har indtaget tilstrækkeligt med protein.
Ældre skal træne mere end yngre
Forskningsresultater tyder på, at ældre skal styrketræne i længere tid end unge med samme træningsdosis for at få effekt. I modsætning til unge, var fire ugers intensiv styrketræning tre gange om ugen ikke tilstrækkeligt til, at de ældre genvandt muskelmassen efter to ugers immobilisering. ”Det betyder ikke, at de ældre ikke kan trænes, men at det formentlig tager længere tid”, siger Nina Beyer. Hun understreger, at effekten af genoptræningen afhænger af intensiteten, og at de fleste patienter kan begynde at styrketræne to dage efter operationen.
Hun mener også, at der bør være fokus på svage ældre med en lille reservekapacitet. ”Man kunne forestille sig, at de ville have glæde af præoperativ træning, så man på den måde forebygger, at de efter operationen er på så lavt et niveau, at de ikke kan genvinde kræfterne igen. Men der er brug for mere forskningen på dette felt”, siger Nina Beyer.
Fakta om artiklen:
Nina Beyer, Charlotte Suetta. Ældre patienter bør tilbydes fysisk træning tidligt efter kirurgi. Ugeskrift for Læger 7. oktober 2013.
Artiklen i Ugeskrift for Læger er en statusartikel, hvilket typisk er en lille oversigtsartikel, hvor man beskriver den nyeste udvikling, status og de praktiske og videnskabelige perspektiver. Statusartiklen forudsætter ikke - som ved en oversigtsartikel - fuld dokumentation og systematisk, kritisk gennemgang af hele litteraturen på feltet.