Artikel fra Fysioterapeuten

Tidligere numre

Fysioterapi til patienter med kroniske nakkesmerter

En gruppe danske forskere har i et systematisk review undersøgt evidensen for de mest almindelige behandlingsmodaliteter anvendt af fysioterapeuter til patienter med kroniske nakkesmerter.

Der blev gennemført en struktureret litteratursøgning i databaserne Medline, Embase, Cinahl, Cochrane og Pedro. Kravet til de inkluderede studier var, at de skulle omfatte voksne patienter med kroniske nakkesmerter, både med og uden et forudgående whiplash-traume.

Der blev identificeret 4921 studier i alt, men kun 42 opfyldte inklusionskriterierne. Af disse havde 23 studier en høj risiko for bias (=skrævvridning i optagelsen eller tolkningen af data) eller mangelfuld beskrivelse af risiko for bias, 19 havde en lav risiko for bias og derved vurderet til at være af høj kvalitet.

Der var otte studier ud af disse 19, som kunne vise en signifikant forskel i effekt af intervention mellem grupperne. Fysioterapi-interventionerne i de inkluderede studier omfattede: manuel terapi (massage, manipulationer, mobilisering), træningsterapi (specifik træning, aerob træning, neuromuskulær træning, nakkestabilitetstræning, craniocervikal-flexionsøvelser, holdningsøvelser) og el-terapi (TNS, lavenergi-laserterapi (LLT), ultralyd og repetitiv magnetisk stimulation (rMS)). Patientgrupperne kunne subgrupperes i hhv. patienter med kroniske uspecifikke nakkesmerter og patienter med kroniske nakkesmerter som følge af et whiplash-traume (WAD).

Forskerne kunne på baggrund af det systematiske review konkludere, at evidensen for fysioterapi til patienter med kroniske nakkesmerter generelt er bestyrket, men dog stadig sparsomt belyst. Der var meget få studier af god kvalitet, og for nogle af behandlingsmodaliteterne kunne man ikke påvise en statistisk signifikant effekt. Generelt betyder dette ikke, at der ikke kan være en effekt af disse behandlingsmodaliteter, men det er ikke dokumenteret videnskabeligt.

Det systematiske review finder stærkest evidens for styrke- og udholdenhedstræning, både når det gælder patienter med kroniske whiplashskader (WAD) og patienter med uspecifikke kroniske nakkesmerter. Multimodal fysioterapi (forskellige træningsmetoder i kombination med manuel terapi, ergonomi, kognitiv adfærdsterapi) har også vist god effekt til begge patientgrupper.

Til subgruppen med kroniske uspecifikke nakkesmerter fandt man desuden i et studie effekt af manuel terapi i form af hhv. massage og i et studie effekt af thorakal manipulation, og ved yderligere to studier effekt af elektroterapi i form af laserterapi og TNS.

På grund af de få studier af god kvalitet er der dog stadig et stort behov for at få belyst evidensen for de enkelte interventioner. Forskerne slutter med at efterlyse nye studier af god metodisk kvalitet med fokus på specifikke interventioner og målrettet subgrupper.

Læs artiklen Evidence of Physiotherapy Interventions for Patients with Chronic Neck Pain: A Systematic Review of Randomised Controlled Trials

Pia Damgaard, Else Marie Bartels, Inge Ris, Robin Christensen, Birgit Juul-Kristensen. ”Evidence of Physiotherapy Interventions for Patients with Chronic Neck Pain: A Systematic Review of Randomised Controlled Trials”. ISRN Pain vol. 2013.

Intensiv udspænding ser ud til at have effekt efter hasemuskelskader

Relativt få studier har undersøgt effekten af forskellige interventioner til behandling af hasemuskelskader, viser en systematisk litteraturgennemgang fra Cochrane-samarbejdet. Søgningen identificerede 245 studier, men kun to rct-studier med i alt 104 inkluderede opfyldte de opstillede kriterier. Målet var dels at finde frem til, om fysioterapeutiske interventioner er mere effektive end andre interventioner, dels om der er én specifik intervention, der er mere effektiv end de øvrige. De inkluderede studier omhandler akutte skader hos mænd og kvinder. I det ene studie med 80 inkluderede har man sammenlignet effekten af daglig udspænding af hasemuskulaturen med udspænding fire gange dagligt. Idrætsudøvere, der udspændte muskulaturen fire gange dagligt reducerede restitutionstiden efter skaden med 1,8 dage i forhold til dem, der kun udspændte en gang dagligt. I et andet studie blev restitutionstiden reduceret med 14,5 dage i den gruppe, der kombinerede træning af trunkusstabilitet med udspænding sammenlignet med den gruppe, der fik standardbehandling i form af styrketræning og udspænding. Konklusionen på de to studier er, at hyppig udspænding og udspænding kombineret med neuromuskulær træning ser ud til at have effekt. Men begge studier er små, og konklusionen på litteraturgennmgangen er, at klinikere skal følge den gældende praksis for behandling, indtil der foreligger yderligere forskning på området.

Læs artiklen Rehabilitation for hamstring injuries

Mason DL, Dickens VA, Vail A. Rehabilitation for hamstring injuries (review). The Cochrane Collaboration.

Del eller udskriv siden
0 kommentarer
×Skriv en kommentar
Indsend kommentar