Artikel fra Fysioterapeuten

Tidligere numre

Overvægtens mentale påvirkning er kommet i fokus

TEMA // Esbjerg Kommune vil gerne skabe større opmærksomhed om den vægtneutrale tankegang, men de fleste overvægtige borgere kommer stadig med et ønske om vægttab.
Søren Larsen og de andre deltagere på motionsholdet mødes to gange om ugen i Bramming Kultur- og Idrætscenter til en times træning. Foto: Ole Joern.

80’er-hittet Take On Me pumper ud i lokalet, hvor de ni deltagere efter bedste evne forsøger at holde takten under opvarmningen, som dirigeres af fysioterapeuterne Majbrit Tranbjerg Skovgaard og Anita Brøndberg Selstø.

74-årige Søren Larsen yder den indsats, som hans kunstige knæ tillader, og da deltagerne efter opvarmningen går ind i fitness-lokalet for at gå i gang med intervaltræningen, vælger han motionscyklen fremfor løbebåndet eller romaskinen. Han skal passe godt på knæet.

Motionsholdet, som Søren Larsen har været deltager på siden januar, mødes to gange om ugen i Bramming Kultur- og Idrætscenter til en times træning. Deltagerne er blevet henvist til holdet på grund af problemer med diabetes, hjertet, KOL eller overvægt. Søren Larsen blev henvist af diætisten i Esbjerg Kommune, som Bramming er en del af. Det var overvægt, der var hans adgangsbillet til holdet.

“Jeg blev ramt af en sjælden bakterie, da jeg skulle have et nyt knæ i 2019. Det betød først en måneds indlæggelse i isolation på sygehuset og derefter seks måneders sygeleje derhjemme,” forklarer Søren Larsen.

De mange måneder i sengen fik muskelmassen til at falde, men vægten til at stige.

“Jeg har altid ligget lidt i den tunge ende af vægtskalaen, og det var ikke befordrende for kroppen at ligge i sengen i så mange måneder,” konstaterer Søren Larsen.

Nye tanker i hjemmekontoret

Nogenlunde samtidig med, at han var sengeliggende, begyndte to fysioterapeuter og en diætist i Esbjerg Kommunes afdeling for Sundhedsfremme & Forebyggelse at interessere sig for, hvordan man kunne tilgå overvægtsproblematikken på en ny måde.

“Da COVID-19 satte ind i 2020, og vi var placeret på hvert vores hjemmekontor, fik vi tid og mulighed for at udvikle på kommunens overvægtstilbud. Vi læste en masse artikler om vægtneutral sundhed og satte os ind i erfaringer fra andre kommuner,” forklarer fysioterapeut Inga Frederiksen, der ligesom kollegaen, fysioterapeut Brita Christensen, er uddannet sundhedscoach.

“Inden da havde vi for eksempel arbejdet med ‘små-skridt-konceptet’, hvor vi blandt andet havde fokus på, hvor det var nemmest at skabe et vægttab hos overvægtige borgere gennem små ændringer i deres adfærd og vaner,” forklarer Brita Christensen.

Dengang var der i højere grad end i dag fokus på at veje borgerne, når de gruppevis mødte op til de kommunale forløb.

“Nogle ville rigtig gerne op på vægten, mens andre følte sig lidt mere tvunget til at gøre det. Det var langtfra alle, der havde en god oplevelse med det. Selv om vi sagde, at det kun var et tilbud, betød vejningen alligevel, at der var meget fokus på vægt og vægttab,” siger Inga Frederiksen.

Varigt vægttab lykkes sjældent

Samtidig erkendte de to fysioterapeuter og deres kolleger, at det sjældent lykkes at hjælpe borgerne til et varigt vægttab, og derfor begyndte de at interessere sig for vægtneutral sundhed, hvor indsatsen i højere grad handler om at skabe mental sundhed, så borgerne på sigt kan træffe nogle sunde valg og – måske – kan tabe sig.

Det nye fokus på vægtneutral sundhed betød, at vejningerne blev reduceret til en start- og en slutvejning, men i selve undervisningen blev vejningerne pillet ud.

I dag er praksis i Esbjerg Kommune, at en borger med et BMI over 30, der bliver henvist eller selv opsøger kommunen på grund af overvægt, i første omgang skal besvare et spørgeskema med en lang række spørgsmål om sin tilværelse: Sundhed, det sociale liv og så videre. Derefter indkaldes borgeren til et møde med en koordinator, der forsøger at afdække borgerens resurser ud fra et særligt samtalehjul, som kommunen har udviklet (Esbjerg Modellen).

“På den måde kan vi komme omkring alle dele: Det fysiske, sociale, psykiske og naturligvis også KRAM-faktorerne. Ideen er, at vi ikke bare kan stikke en pakke ud til den overvægtige borger og for eksempel sige: ’Når du er overvægtig, skal du træne.’ Det kan være, at borgerens overordnede problematik er inkontinens, og det ville man aldrig have opdaget, hvis man bare havde haft fokus på overvægten og siddet klar med et færdigsyet forløb,” siger Brita Christensen.

Ud fra samtalen bliver borgeren henvist til et hold med tre møderunder samt to opfølgende samtaler eller et individuelt forløb af varierende længde. For begge forløb gælder, at der er større fokus på mental og fysisk sundhed og mindre fokus på vægten.

Fysioterapeuter, sygeplejersker og diætister benytter blandt andet en model, den kognitive diamant, der over for borgeren skal tydeliggøre sammenhængen mellem tanke, adfærd, følelse og krop.

“Hvis en borger spiser et marcipanbrød, hver gang hun får en følelse af at kede sig, handler det om at få hende til at få opmærksomhed på den tanke og adfærd, der fører til, at hun vælger marcipanbrødet. Hvis hun kan ændre tanken og adfærden til at gøre noget andet – for eksempel gå en tur, så vil kroppen måske også i sidste ende få det bedre ved at have undgået marcipanbrødet,” forklarer Brita Christensen.

Men selv om de to fysioterapeuter gerne vil have fokus væk fra vejning og over på at styrke de mentale resurser, må de erkende, at nogle borgere ikke altid er med på tankegangen om at flytte badevægten ud af rummet.

“Mange af dem vil inderligt gerne tabe sig, og det må vi naturligvis acceptere. Hvis borgerne gerne vil vejes, giver vi dem selvfølgelig lov til det,” siger Inga Frederiksen.

Overvagt-Bramming-main2.jpg

Søren vil tabe sig

Ud over at styrke kroppen gennem træning, er et af Søren Larsens helt klare mål at tabe sig.

I januar vejede han 107,5 kilo, men siden da er vægten nået ned på 101.

“Jeg kan mærke, at jeg er blevet gladere og har fået det bedre af at have smidt nogle kilo. Humøret er meget bedre,” siger Søren Larsen, der er helt sikker på, at han vil være en af de få, der kan holde vægten nede.

Ud over at holde sig i gang med træningen, har han også ændret sine kostvaner med hjælp fra en af kommunens diætister.

“Jeg har altid levet sundt, men jeg er begyndt at spise mindre portioner, og så er jeg blevet bedre til at sætte proppen på rødvinen, og 70 %- chokoladen er gemt væk. I dag drikker jeg Tuborg NUL, og min eneste last er en single malt whisky, som jeg holder meget af,” siger Søren Larsen.

Målet med vægttabet er at få et øget velvære, og han har aldrig oplevet problemer med stigmatisering på grund af sin størrelse.

“Årsagen til, at jeg i første omgang blev overvægtig, var, at jeg i sin tid holdt op med at ryge. Samtidig steg jeg også i hierarkiet på min arbejdsplads, og det medførte nogle fristelser i form af gode frokoster og lignende, men jeg har aldrig følt mig stigmatiseret på grund af min vægt,” siger Søren Larsen, der selv henvendte sig til kommunen for at få hjælp til at komme ned i vægt.

Badevægten er elimineret hos børnene

Man kan stadig finde henvisninger til ‘Små skridt til vægttab’ og ‘10 veje til vægttab’, når man besøger Esbjerg Kommunes hjemmeside, men tankegangen bag vægtneutral sundhed breder sig stille og roligt i Sundhedsfremme & Forebyggelse, selv om Inga Frederiksen og Brita Christensen i dag arbejder med rygestop. Opgaven med at rådgive overvægtige er nu lagt i hænderne på en diætist og en sygeplejerske.

Mens vejning stadig kan forekomme på kommunens voksenhold for overvægtige, er badevægten fuldstændig elimineret fra forløbet YouFit, der henvender sig til børn og unge mellem seks og sytten år. Her er der udelukkende fokus på trivsel, bevægelse, mad og måltider samt gode vaner.

For alle holdenes vedkommende tager indsatsen udgangspunkt i, hvad deltagerne selv bringer til torvs.

“Vi er gået væk fra tankegangen om, at vi skal servere noget for borgeren. Nu lytter vi mere til, hvad der kan lade sig gøre i borgerens liv, og ud fra det giver vi dem viden, som forhåbentlig får dem til at sige: ’Sådan har jeg aldrig tænkt på det før’,” siger Brita Christensen.

De to fysioterapeuter har også spurgt deltagerne, hvordan deres situation er seks måneder efter forløbene.

“Mange fortæller, at deres livskvalitet har forbedret sig, og nogle af dem har også tabt sig lidt – som en sidegevinst,” siger Inga Frederiksen.

Vægttabsforløbet er en efterspurgt ydelse. I øjeblikket står 66 borgere på venteliste.

Del eller udskriv siden
0 kommentarer