Her er nyttig viden for alle fysioterapeuter

Hvad er de strukturerede forløb?

Janne Dyrby (JD): De strukturerede forløb er en ny måde at tilrettelægge behandlingen, som er i gang med at blive indført i fysioterapipraksis. Forløbene beskriver helt tydelige anbefalinger og forventninger til den behandling, der bliver givet i klinikker med ydernummer.

Heidi Mortensen (HM): Forløbene er et paradigmeskifte i fysioterapipraksis. De indgår i overenskomsten, der er indgået mellem Danske Regioner, Kommunernes Landsforening og Danske Fysioterapeuter, som løber fra 2024 til udgangen af 2026.

JD: Hvis jeg skal pege på et eksempel, kan man f.eks. kigge på en patient med artrose i knæet. Her definerer de strukturerede forløb, hvordan forløbet skal indledes med en afklarende undersøgelse, hvor fysioterapeuten bl.a. bruger et elektronisk spørgeskema til at afdække patientens behandlingsbehov. Derefter vil behandlingsforløbet indeholde superviseret træning – ofte på hold – og desuden bliver patienten tilbudt patientuddannelse, som er noget helt nyt indenfor overenskomsten.

Hvad er formålet med forløbene?

HM: Formålet er at understøtte en mere ensartet tilgang til behandlingen inden for fem udvalgte patientgrupper, og at styrke kvaliteten og den evidensbaserede undersøgelse og behandling i fysioterapipraksis på tværs af klinikker. Det betyder, at uanset hvor i landet, en borger går til en praktiserende fysioterapeut med ydernummer, så er der en ensartet og høj kvalitet.

JD: Der er også et ønske om i højere grad at få fokus på at styrke patienternes egne mestringsevner. Samtidig er der et ønske om at indføre PRO-skemaer (patientrapporterede oplysninger) som grundlag for behandlingsplanlægningen og evaluering af behandlingen. Data fra disse spørgeskemaer skal med tiden være med til at kvalitetsudvikle behandlingen på klinikkerne.

Hvem har udviklet de faglige anbefalinger?

HM: Der er rigtig mange aktører og videnspersoner involveret for at sikre en høj faglig kvalitet. Vi har udpeget en række faglige ressourcepersoner via Dansk Selskab for Fysioterapi. For hver patientgruppe er udpeget en person med stor videnskabelig indsigt og baggrund, plus en anden ressourceperson, som har en stor faglig og praksisnær erfaring med den pågældende patientgruppe.

Grundlaget for de nye forløb er faglige anbefalinger, som er baseret på den nyeste viden fra kliniske retningslinjer, oversigtsartikler, kliniske afprøvninger og kliniske erfaringer. De faglige anbefalinger indeholder evidensgrundlaget for undersøgelse, klinisk vurdering, monitorering og behandling af patientgruppen og er baseret på nyeste guidelines fra sammenlignelige lande, evidens og best practice.

En faglig følgegruppe har desuden givet feedback til materialet for at sikre, at de faglige anbefalinger har den højeste kvalitet og er anvendelig i den kliniske hverdag. Følgegrupperne består bl.a. af læger, speciallæger, kiropraktorer, praksiskonsulenter og fysioterapeuter med ekspertviden på området.

Kan en fysioterapeut, der er ansat i en kommune eller regionen, bruge materialet til noget?

HM: Det vil jeg mene. Sundhedsstyrelsen udarbejder jo ikke længere kliniske retningslinjer. De faglige anbefalinger kan ikke erstatte egentlige kliniske retningslinjer, men de er det tætteste, vi kan komme på opdateret faglig viden lige nu inden for fysioterapi til de pågældende patientgrupper.

JD: En fysioterapeut i det kommunale eller regionale kan bruge det strukturerede forløb til at blive klogere på, hvad deres patienter bliver tilbudt i fysioterapipraksis. Ofte starter patienterne jo her, inden de kommer på hospitalet eller i kommunen.

Derudover tilbyder de strukturerede forløb en sammenfatning af, hvilke faglige anbefalinger der er på det bestemt område.

Derfor vil også fysioterapeuter, der f.eks. er ansat i en kommune, få stor nytte af at læse de faglige anbefalinger. De faglige anbefalinger giver også et overblik over, hvad der ligger af evidens, og samtidig nævnes hvilke behandlinger, der ikke anbefales.

Jeg vil særligt fremhæve afsnittet om at understøtte egenhåndtering, som er et nyere fokusområde overalt i sundhedsvæsenet. Det er min fornemmelse, at mange fysioterapeuter i øjeblikket efterspørger, hvordan de skal italesætte egenhåndtering, og det får de nogle ideer om ved at kigge i de faglige anbefalinger.

Hvor kan fysioterapeuter i al almindelighed hente viden om de strukturerede forløb?

HM: På vores hjemmeside, ekm.dk, ligger materialet frit tilgængeligt. Her ligger de faglige anbefalinger, som også indeholder hjælpeværktøjer til undersøgelser, test, træningsprincipper, smertescore osv. Vi har også lavet en pixiversion, som kan være et godt sted at starte for at få et overblik. Desuden ligger flowskemaer og figurer. Og så er der en patient-pjece, som kan bruges til dialog med patienter om, hvad et struktureret forløb er.