Ny viden

Kognitiv funktionel terapi giver varig effekt

Patienter med kroniske, invaliderende lænderygsmerter kan opnå vedvarende forbedringer i smerte, funktionsevne og livskvalitet med kognitiv funktionel terapi (KFT). Det viser et studie, der har fulgt patienterne i tre år efter behandlingen.

Studiet inkluderede 492 patienter, der blev randomiseret til tre grupper: KFT med biofeedback, KFT uden biofeedback, og sædvanlig behandling. Behandlingen varede 12 uger med op til syv behandlingssessioner plus en boostersession efter et halvt år. Det lykkedes forskerne at følge 312 af deltagerne i tre år.

Patienter, der fik KFT, oplevede signifikant bedre resultater end kontrolgruppen, både lige efter behandlingen og stadig efter tre år. Resultater tyder på, at biofeedback ikke giver ekstra effekt.

Studiet understreger, at KFT er en effektiv langsigtet tilgang, især for patienter, hvor traditionelle metoder ikke har givet tilstrækkelig lindring.

Kilde: Hancock M, et al. Cognitive functional therapy with or without movement sensor biofeedback versus usual care for chronic, disabling low back pain (RESTORE): 3-year follow-up of a randomised, controlled trial. Lancet Rheumatol. 2025 Aug 5:S2665-9913(25)00135-3.

Læs studiet

Brug Borgs Skala for at få intensiteten op

Instruksen ‘Nu skal pulsen op’ bruges ofte ved konditionstræning. Nu har et dansk studie vist, at den instruks kun fører til moderat intensitet hos personer med reumatiske og muskuloskeletale sygdomme, som konditionstræner på cykel. Hvis man derimod introducerer Borgs Skala og giver instruksen, at der skal trænes, så det svarer til 15 på skalaen (hvor træningen føles anstrengende, lige omkring snakkegrænsen), så kan det medføre, at deltagerne opnår en høj intensitet.

Studiet inkluderede 15 patienter indlagt på Gigtforeningens rehabiliteringscenter Sano. Deltagerne gennemgik to træningssessioner: En, hvor intensiteten blev styret efter Borgs Skala, og én, hvor træningen blev indledt med instruktionen om at øge pulsen uden et specifikt mål for intensiteten.

Resultaterne viste, at intensiteten var signifikant lavere ved den mere uspecifikke instruktion. I gennemsnit var effekten på cyklen cirka 8 watt lavere, pulsen cirka 8 slag/min lavere, og intensiteten, angivet som procent af den maksimale puls, var 5 procentpoint lavere, sammenlignet med træning efter instruktionen om 15 på Borgs Skala. Forfatterne konkluderer, at præcise instrukser, f.eks. baseret på Borgs Skala, potentielt kan forbedre kvaliteten af konditionstræning hos patienter med reumatisk og muskuloskeletal sygdom, hvilket er centralt for effekter som forbedret kondition og smertelindring.

Kilde: Hansen EA, et al. Different training instructions i-n persons with rheumatic and musculoskeletal diseases. Dan Med J 2025;72(9):A07240454.

Læs studiet

Patienterne er mindre aktive

For få årtier siden anbefalede man mennesker med astma, at de skulle passe på med hård træning. I dag er træning en vigtig del af behandlingen, da der er evidens for en positiv effekt på astmasymptomer. Men alligevel falder patienternes aktivitetsniveau.

Et nyt stort studie viser, at andelen af voksne danskere med astma, der dyrker moderat til hård fysisk aktivitet, er faldet fra 27 til 21 procent i perioden fra 2010 til 2021. Personer med astma var generelt mindre aktive end personer uden astma, selvom der sås en faldende tendens hos begge grupper. Smerter, dårlig mental sundhed og rygning viste sig som væsentlige barrierer for fysisk aktivitet.

Studiet bygger på data fra nationale sundhedsundersøgelser med i alt over 350.000 deltagere. Deltagerne havde en gennemsnitsalder på omkring 49 år, og cirka 60 procent var kvinder. Forfatterne understreger, at fysisk aktivitet er et centralt element i behandlingen af astma, og der er brug for et øget fokus på fysisk aktivitet for at forbedre astmabehandlingen.

Kilde: Hansen H, et al. Physical activity levels in Danish adults with and without asthma – A national recurrent cross-sectional case-control study from 2010 to 2021. Respir Med. 2025 Sep;246:108240.

Læs studiet