Artikel fra Fysioterapeuten

Tidligere numre

En tværfaglig indsats hjælper de hårdest ramte

TEMA om hovedpine // På Rigshospitalet i Glostrup huser Dansk Hovedpinecenter én af verdens største forskergrupper i hovedpine. Her bliver de årlige 3-4.000 hovedpinepatienter mødt af et tværfagligt team af eksperter. De kommer hele vejen rundt om de problemstillinger, der er ved at lide af kronisk hovedpine.
Afdelingslæge Jakob Møller Hansen arbejder tværfagligt med 60 kollegaer på at udrede patienterne på det nyrenoverede hovedpinecenter. Foto: Thomas Steen Sørensen

20 procent af alle sygedage i Danmark skyldes hovedpine, og ifølge WHO lider 10 procent af verdens befolkning af migræne. Det fortæller Jakob Møller Hansen, afdelingslæge, MSc, ph.d. på Dansk Hovedpinecenter og centerleder for det Nationale Videncenter for Hovedpine.

”Hovedpine og migræne findes i alle kulturer, over hele verden,” fortæller Jakob Møller Hansen.

Sammen med 60 kollegaer – læger, forskere, sygeplejersker, fysioterapeuter, psykologer og sekretærer – arbejder han på det nyrenoverede hovedpinecenter, som nu har samlet forskning, diagnostik og behandling af hovedpinepatienter.

Dagbog og medicinforbrug

Den største andel af patienter på hovedpineklinikken er folk med migræne, som udgør ca. 50 procent. Patienter med spændingshovedpine, og hovedpine som følge af et traume, er også hyppige. Og så har centret specialfunktion, når det gælder Hortons Hovedpine (også kaldet klyngehovedpine og selvmordshovedpine), og Trigeminusneuralgi , der er alvorlige ansigtssmerter.

På tværs af hovedpinegrupperne er der også en relativt stor gruppe patienter, som har fået – eller vedligeholder – en kronisk hovedpine på grund af et medicinoverforbrug. Patienterne bliver i de fleste tilfælde henvist til centret af enten neurologer eller deres praktiserende læge.

”Ventetiden afhænger af, hvad patienterne fejler, og hvor slemt de har det. Folk med Hortons Hovedpine ser vi ret hurtigt,” fortæller Jakob Møller Hansen.

Inden den første konsultation bliver patienterne bedt om at føre dagbog over deres hovedpine i et par måneder og skrive, hvilken medicin de tager for det.

”For at kunne tune os ind på hvilken slags hovedpine folk lider af, er det meget vigtigt, at vi kender symptomerne, og hvilken medicin de tager, og som de føler hjælper dem,” siger Jakob Møller Hansen.

Hvis patienten tager smertestillende medicin, receptpligtigt eller via håndkøb – i mere end 15 dage på en måned, kan der være tale om medicinoverforbrug, som kan være medvirkende årsag til hovedpinen.

Hovedpine i årevis

Mange af de patienter, som bliver henvist, har haft hovedpine igennem mange år. Det har dels noget at gøre med, at det kan være svært at behandle folk, der lider af flere forskellige og ofte svære former for hovedpiner i almen praksis og hos privatpraktiserende neurologer, og at mange patienter har den opfattelse, at det er noget, de skal ’klare selv’.

”Mange af vores patienter har prøvet ALT, inden de når her til – akupunktur, fysioterapi, kiropraktik og forskellige former for alternativ behandling – uden varige resultater. Og mange er blevet behandlet forkert, fordi behandlerne enten ikke har en opdateret viden eller ikke arbejder evidensbaseret. Og mange har taget store mængder af smertestillende håndkøbsmedicin i årevis,” fortæller Jakob Møller Hansen.

Ved den første konsultation bliver der optaget en grundig sygehistorie for at finde ud af, hvilken type hovedpine, det drejer sig om.

”Vi skal finde ud af, om det er primær hovedpine eller sekundær hovedpine. Hvis hovedpinen er forårsaget af en anden sygdom, som f.eks. en hjernetumor eller forhøjet blodtryk, skal det håndteres korrekt, ofte i samarbejde med andre eksperter,” forklarer Jakob Møller Hansen og fortsætter:

”Vi finder ofte ud af, at der er tale om en migrænesygdom, som ikke før er blevet diagnosticeret, fordi symptomerne er atypiske, og derfor kan være svære at identificere.”

Ud fra hvilke symptomer patienten har, bliver der taget stilling til, hvilke faggrupper der skal ind over behandlingen. Hvis der samtidig med hovedpinen er smerter i nakken og muskelspændinger, kommer patienterne i et forløb hos fysioterapeuterne.

Er patienten meget stresset og deprimeret over sin tilstand, kan de få tilbudt et forløb hos psykologerne. Teamet af sygeplejersker står for medicinvejledning og hjælper til med afvænningen af dem, der har et medicinoverforbrug. Neurologisk afdeling har seks sengepladser, som bliver brugt til medicinafvænning. Et afvænningsforløb tager ca. 14 dage.

Medicinsk behandling

Det er sjældent, at det er nødvendigt at skanne patienternes hoved, men der bliver taget blodprøver for at undersøge nyre- og leverfunktion i forbindelse med opstart af medicin.

”Vi ’angriber’ hovedpinen fra forskellige fronter samtidigt. Medicinsk er det smertestillende-, anfalds-, og forebyggende medicin, i form af blodtryks- eller epilepsimedicin, og botox-injektioner i nakke og ansigt, som blokerer for nerverne. Vi gør meget ud af at forventningsafstemme med patienterne. Vi er ikke mirakelmagere, men med vores tværfaglige tilbud kan vi i langt de fleste tilfælde hjælpe dem af med en del af hovedpinen, og lære dem at tackle livet med resten,” siger Jakob Møller Hansen.

En hjernesygdom med forskellige mekanismer

Hvorfor nogle mennesker kommer til at lide af voldsom og kronisk hovedpine, er stadigvæk ikke klarlagt, men forskningen viser ret tydeligt, hvad det er for mekanismer, der går i gang, ved både et migræneanfald og ved spændingshovedpine.

”I forhold til migræne ved vi efterhånden en del. Under et migræneanfald frisættes et signalstof i hjernen, calcitonin gen-relateret peptid (CGRP). Det medfører en ændring i den nervemæssige kontrol af blodkarrene og samtidig en ændring i smertereguleringen. Det har ført til, at der er blevet udviklet en spændende, ny og målrettet behandling til migræneforebyggelse. Men det er stadigvæk meget nyt og skal først til at testes i praksis,” fortæller Jakob Møller Hansen.

Migræne har en genetisk komponent. Det vil sige, at det er arveligt. Ca. tre ud af fire migrænepatienter er kvinder, formentlig fordi de hormonelle forandringer i løbet af cyklus provokerer migræneanfald. ”Igennem årene har migræne været associeret med noget psykologisk og følelsesmæssigt. Måske fordi det primært er kvinder, der bliver ramt. Men det har senere års forskning manet til jorden,” forklarer Jakob Møller Hansen.

Spændingshovedpine og migræne optræder ofte i kombination på den måde, at det ene kan medføre det andet. Spændingshovedpine bliver udløst, når nervetråde langs de store blodkar og langs hjernens hindesystem, af forskellige grunde, bliver irriteret og aktiveret.

Post-traumatisk hovedpine er en gåde

En patientgruppe, som fylder en del, og som typisk har et langvarigt forløb på Hovedpinecentret, er dem, som har fået hovedpine som følge af et hovedtraume.

”Vi er på temmelig bar bund, når det gælder post-traumatisk hovedpine. Det er lidt af en medicinsk gåde, hvorfor nogle patienter kan rejse sig op og aldrig mærke mere til det, når de har fået et slag i hovedet, mens andre kommer til at lide af hovedpine resten af livet. Men der bliver forsket en del i det. Her på centret har vi bl.a. et ph.d.-studie i gang, som undersøger, om der er nogle biomarkører for hvem, der kommer til at lide af hovedpine efter et traume,” fortæller Jakob Møller Hansen.

Et forløb på hovedpineklinikken varer typisk mellem et halvt og halvandet år, alt efter, hvor god respons der er på behandlingen.

”I samarbejde med patienterne afprøver vi alt, hvad der kan være relevant. Centret her er ’endestationen’ for patienter, der er plaget af hovedpine. De kan ikke få et mere specialiseret tilbud andre steder, så vi giver ikke op, før alle muligheder er udtømte,” slutter Jakob Møller Hansen.

Del eller udskriv artiklen
1 kommentarer til artiklen
×Skriv en kommentar
  • Anders

    Man må jo håbe på at disse patienter har fået prøve behandling af en dygtig Mulliganfysioterapeut, inden de havnede i den lange kø til DHC.
Indsend kommentar