Artikel fra Fysioterapeuten

Tidligere numre

"Jeg bliver vildt glad og inspirereret af at lede et hold"

MIT JOB // Rasmus Sylvest Mortensen er regionschef for Sahvas afdelinger i Hovedstaden, Grønland og Færøerne. Her har han ansvar for udvikling af forretningen og kvalitetssikring af virksomhedens ydelser.
Foto: Sisse Stroyer

Hvad laver du?

Jeg er regionschef i virksomheden Sahva i afdelingen for kropsbårne hjælpemidler. Vi laver bl.a. individuelt fremstillede ortoser og proteser til alle aldersgrupper. Lige fra ortoser til klumpfodsbørn til højteknologiske proteser til veteraner. Bevillingen af et hjælpemiddel sker oftest gennem kommunen og i mindre grad via hospitalerne.

Mit ansvar er at holde styr på og udvikle forretningen og sikre kvaliteten af vores ydelser. Jeg står også for den økonomiske del, kontakten til vores samarbejdspartnere i kommuner og på hospitaler og den daglige personaleledelse i hele regionen.

Hvordan ser din dag ud?

Meget af min dag går med alle mulige former for møder, både internt og ude af huset. F.eks. med de fysioterapeuter, der i praksis arbejder med vores produkter, og sagsbehandlere i kommunen. Det er også en del af mit job at deltage på kongresser og messer, der gør os synlige og attraktive for nye kunder. Som regel arbejder jeg fra mit kontor i København, men en gang om ugen arbejder jeg fra Sahvas klinik i Hillerød for at pleje kontakterne i Nordsjælland.

Hvordan plejer du kontakten til Grønland og Færøerne?

Jeg rejser nordpå en uges tid en-til-to gange om året. Jeg har for eksempel lige været på Grønland for at skrive en ny kontrakt med det grønlandske sundhedsvæsen.

Vi har ikke faste medarbejdere deroppe, men sender bandagister til Grønland cirka ti uger om året, som så rejser rundt mellem de små bygder på kysten. Det giver nogle anderledes udfordringer. Nogle gange kan der stå fem aftaler i kalenderen i en by, men så kommer der pludselig mennesker fra nær og fjern, fordi rygtet om vores tilstedeværelse har spredt sig. Så kan vi ikke gøre andet end at acceptere, at vores medarbejdere får nogle vanvittigt lange arbejdsdage.

Der er det mit job at finde en god løsning for afspadsering eller kompensation, når de er hjemme igen. På Færøerne er vi af sted cirka hver sjette uge, og det er en noget mere forudsigelig proces.

Hvordan var det at gå fra det offentlige til det private?

I modsætning til fordommen om at arbejde i det offentlige, synes jeg, at vi har mindre indflydelse på vores egen situation i Sahva. Vi er meget afhængige af de enkelte kommuners politik på sundheds- og socialområdet, men samtidig er vi sat uden for indflydelse.

Da jeg arbejdede i det offentlige, kunne jeg let gå i dialog med embedsmænd og politikere om f.eks. vores normering og serviceniveau. Nu har jeg ikke direkte adgang. Jeg har altid godt kunnet lide at blande mig og forsøge at påvirke samfundet i en god og social retning, så nu må jeg gå andre veje.

Hvad synes du om at være leder?

Jeg bliver vildt glad og inspireret af at lede et hold. Hver gang, vi kommer i mål med et projekt sammen, er det fantastisk, uanset om vi har nået budgettet, fået fed kundefeedback eller mine medarbejdere har knoklet ekstra hårdt i en periode.

Jeg går ind for, at man skal huske at fejre de små ting. Så jeg kan sagtens finde på at uddele ekstra skulderklap på fredagsmødet, bestille kage på en mandag eller sende en fællesmail rundt om, at det var fandme godt gået.

Hvad skal man kunne for at blive leder?

Man skal kunne håndtere mange forskellige relationer med både medarbejdere, borgere, samarbejdspartnere og sin egen chef. Balancegangen kræver lidt modsatrettede kompetencer: Man skal inspirere, men også kontrollere. Samarbejde, men også skære igennem. Og være fleksibel og skabe struktur på samme tid. Man kan sammenligne det med at være fysioterapeut: Hvert møde kræver en individuel vurdering.

Hvad er første skridt mod at få mere ansvar?

Gå efter at få en master i ledelse på et tidspunkt. Særligt hvis du gerne vil noget andet end den traditionelle fysioterapeutiske ledelsesvej. Tit er det djøf’ere, man skal bokse med om chefstillingerne i kommunen eller staten, og en akademisk overbygning giver nogle ekstra muskler. Ledelse er et sindssygt komplekst emne, og det er svært uden uddannelse.

Jeg har selv en faglig master i neurologi og et diplom i ledelse, men jeg kan mærke, at jeg indimellem har manglet ledelsesmæssig ballast til at positionere mig organisatorisk. Særligt i mine tidlige år som leder. Heldigvis fik jeg mit første lederjob alligevel, fordi min chef kunne se noget i mig qua min faglighed. Mit nuværende job, tror jeg, at jeg fik, fordi jeg udover ledelseserfaring og mine resultater kender Sahvas samarbejdspartnere godt.

Hvad har været det sværeste?

Jeg er fysioterapeut med stort F, så det var en svær beslutning at slippe klinisk praksis til fordel for en chefstilling. Men for nogle år siden indså jeg, at jeg ikke kan rumme begge ting. Jeg tog derfor en nødvendig beslutning om at satse hardcore på ledelsesvejen. At jeg alligevel har fået mulighed for at arbejde tæt sammen med fysioterapeuter – det er jo bare fantastisk!

Del eller udskriv artiklen
0 kommentarer til artiklen
×Skriv en kommentar
Indsend kommentar