Artikel fra Fysioterapeuten

Tidligere numre

Deling af data gavner patienterne

Hjerteteamet i Randers Kommune indsamler og indberetter systematisk data om patienterne til en central database. Det har medført et større fokus på kvaliteten af træningen og patienternes fremmøde.
Det kommunale hjerteteam kan trække tal ud på egne patienter og vurdere deres frem- eller tilbagegang, men også sammenligne niveauer med de andre kommuner. Foto: Jesper Voldgaard.

Når en hjertepatient er udeblevet fra træning i Rehabiliteringsenheden i Randers Kommune, får vedkommende en venlig, men nysgerrig opringning med spørgsmålet om, hvorfor vedkommende ikke dukkede op?

Opringningerne har kommunen altid foretaget, men det nye er, at det nu sker mere intensivt og systematisk end før. Årsagen skal findes i en ny og mere systematisk måde at bruge patientdata på.

Randers er nemlig en af de 18 kommuner i Region Midtjylland, som indberetter til databasen Hjerte­KomMidt, som blev oprettet første januar 2017.

Databasen blev oprettet af kommunerne i Region Midtjylland i forbindelse med overdragelsen af den nonfarmakologiske del af fase 2-hjerterehabiliteringen fra hospitalerne. Fase 2 består af patientundervisning, fysisk træning, diætbehandling, rygestop, psykosocial indsats, screening for angst og depression.

Samtidig fik de 18 midtjyske kommuner pligt til at indsamle og indberette data. Men da det ikke teknisk set var muligt at få adgang til den nationale database, DHRD, besluttede kommunerne at etablere en fælles kommunal hjerterehabiliteringsdatabase med navnet ‘HjerteKomMidt’.

Overraskende tal

Det betyder, at det kommunale hjerteteam til hver en tid kan trække tal ud på egne patienter og vurdere deres frem- eller tilbagegang, men også sammenligne niveauer med de andre kommuner.

For hjerteteamet i Randers Kommune er det blevet et stærkt redskab, fortæller Sanne Palner, som er udviklingsterapeut og har til opgave at understøtte dataindsamlingen i hjerteteamet i Rehabiliteringsenheden.

”Vi så på tallene og blev meget overraskede. Vi havde jo allerede fokus på høj faglig kvalitet, og vi ønskede at leve op til de nationale standarder og tog udgangspunkt i de nationale kliniske retningslinjer i forløbsprogrammet. Men med databasen fik vi nye muligheder for at arbejde ud fra mere end bare antagelser om, at ‘det, vi gør, er sikkert godt nok’. Nu kunne vi arbejde med forbedringer til fordel for borgerne på baggrund af faktuelle tal.”

Hjerterehabiliteringsenhederne arbejder med seks indikatorer, som har hver sit mål, og særligt tallene fra to af de seks indikatorer lå lavere, end de havde forventet.

”Vi blev ret overraskede over, at vi ikke lå ret højt på den standard, der handler om, at mindst 70 procent af borgerne skal gennemføre 80 procent af træningen. Der lå vi i 2017 nede på 37 procent. Derfor besluttede teamet sig for at fokusere endnu mere på de patienter, der meldte afbud eller udeblev. I 2018 steg tallet til 54 procent. Det er jo supervigtigt, for der er evidensmæssigt belæg for indikatoren omkring vedholdenhed. Vi ved, at hvis hjertepatienterne deltager, så virker indsatsen, men hvis de udebliver, så er det svært at gøre en forskel.”

Også tallene for den indikator, der handler om, at 80 procent af borgerne skal stige mindst 10 procent i arbejdskapacitet, kom bag på teamet. Kun 37 procent nåede målet i 2017.

Hjertefysioterapeuterne begyndte derfor at analysere på træningen, og resultatet er blevet niveauinddelte hold med differentierede træningsindsatser. Et hold for de patienter, der kan holde til mere fysisk pres og et hold for de mere sårbare. Det har medført en stigning fra de 37 procent til 61 procent her i september 2019.

Op på storskærm

Sanne Palner har fra start fokuseret på, at de data, som blev indsamlet og indberettet, ikke skulle ende i en rapport, som lå og samlede støv på et lederkontor. Det er samtidig visionen, at det personale, som arbejder med patienterne, også skulle bruge data aktivt. Derfor har de ansatte fuld adgang til online data 24 timer i døgnet, så alle til hver en tid kan gå ind og undersøge, hvordan kommunen ligger ift. den nationale standard, regionsgennemsnittet og de midtjyske kommuneklynger.

En fysioterapeut, som er særligt systematisk, har fået rollen som administrator. Det betyder i praksis, at de fysioterapeuter, som skal skynde sig videre ud til en borger eller et hold, kan give spørgeskemaerne videre til vedkommende.


Billedtekst: Dataindsamlingen giver god feedback og nye muligheder for at sætte fokus på kvaliteten af træningen. Foto: Jesper Voldgaard.

Så snart data er tastet ind, bliver tallene fortolket af systemet, og teamet kan gå ind samme dag og tjekke borgernes tal. Når der er teammøder, bliver tallene slået op på en storskærm, så hjertesygeplejersken, fysioterapeuterne, diætisten og rygestopinstruktøren sammen kan følge med i og diskutere tallene, fortæller Sanne Palner.

”Vi kigger på, om der mon er noget, der har flyttet sig? Og hvorfor ser det mon sådan ud lige nu? Det er en rigtig god feedback at få.”

Tallene giver retning

Da den kommunale database blev etableret, var den primære opgave for hjerteteamet i Randers at vænne sig til de nye arbejdsgange. Det tog tid, for borgerne skulle udfylde spørgeskemaer, og de nye systemer skulle køres ind.

”Vi bruger måske fem minutter ved startsamtalen og fem minutter, når forløbet er slut. Det er selvfølgelig ekstra tid, og i opstartsfasen, hvor man ikke ved, hvad det kan føre til, kan det godt være lidt svært at se, hvorfor man skal gøre det. Men når man så sidder sammen og ser på tallene, så bliver det meget visuelt, og man får lyst til at blive endnu mere målrettet som sundhedsfaglig person. Det bliver meget mere specifikt, hvad man skal arbejde hen i retning af.”

Sanne Palner understreger, at det er vigtigt, at man får ledelsesmæssig opbakning, og at der er en fast tovholder. Derfor modtager de midtjyske kommuners chefer og direktører årets tal i årsrapporten.

”Det, at der er evidens, som vi bør leve op til, giver et incitament på chef- og direktørniveau og en interesse for, hvordan vi klarer os. Og det kan også betyde i sidste ende, at der bliver puttet nogle ressourcer ind,” siger hun, og afslutter:

”Det tager tid, og det er en proces. Man skal sætte tid af til processen, og man skal være nysgerrig og åben over for data. For det er kun derigennem, at man kan bruge data til at løfte den faglige kvalitet. Men det har ikke været svært. Og for os er det efterhånden blevet et meget brugbart redskab.”

Den systematiske dataindsamling har også haft en motiverende effekt på de ansatte.

”Dataindsamling i sig selv er jo ikke det mest interessante. Men når man kan se, hvordan de kan anvendes, og ser, hvordan man kan gøre det bedre for borgerne, så begynder det at give værdi og mening.”

Del eller udskriv artiklen
0 kommentarer til artiklen
×Skriv en kommentar
Indsend kommentar