Artikel fra Fysioterapeuten

Tidligere numre

Træning mindsker træthed efter levertransplantation

Om træthed efter levertransplantation og kognitiv funktion ved Parkinson.

Flere studier, heriblandt et dansk studie gennemført af fysioterapeut, ph.d. Mette Aadahl viser, at træthed er et stort problem efter levertransplantation. Over halvdelen af de transplanterede lider af moderat til alvorligt træthed, der påvirker deres hverdagsaktiviteter.

Et hollandsk studie finder, at superviseret træning hos fysioterapeut to gange om ugen i 12 uger mindsker trætheden og generelt øger den fysiske aktivitet hos patienter, der har været igennem en levertransplantation. Ud over træning en fik patienterne rådgivning om fysisk aktivitet fire gange i interventionsperioden.

18 patienter ud af 36 interesserede blev inkluderet i studiet og gennemførte træningen. Der var i gennemsnit gået 7,5 år fra transplantationen. Inklusionskriterierne var: træthed, mellem 18 og 65 år, og de skulle være transplanterede minimum 1 år tidligere. En uge før og en uge efter interventionen registrerede forskerne patienternes træthed med Fatigue Severity Scale og VAS 0-100. De blev desuden testet på ergometercykel og med seks-minutters gangtest. Man testede den isometriske muskelstyrke i knæekstensorer og knæfleksorer og udregnede aktivitetsniveauet med acellerometer og med Physical Activity Scale for Individuals With Physical Disabilities. Træningen var superviseret af en fysioterapeut og bestod af en halv time på ergometercykel efterfulgt af almen styrketræning i 30 minutter. Efter hver træningssession skulle deltagerne vurdere, hvor hårdt de syntes programmet var.

Rådgivningen om fysisk aktivitet blev fulgt op af skriftligt materiale, der var målrettet patienternes behov. Patienterne fik råd om relevante idrætsgrene og aktiviteter, og barriererne for at gennemføre træningen blev diskuteret med fysioterapeuten. Efter interventionen var de inkluderede markant mindre trætte og havde en markant bedre kondition. Muskelstyrken var uændret bortset fra styrken i knæfleksorerne, der var forbedret. Også BMI var uændret, men fedtprocenten var blevet reduceret. Det daglige fysiske aktivitetsniveau var også uændret, hvilket forskerne forklarer med at gruppen allerede ved inklusionen havde et højt aktivitetsniveau.

Patienterne var meget tilfredse med forløbet og deltog i hovedparten af træningssessionerne.  Dette er det første studie af sin art, der har undersøgt effekten af træning efter levertransplantation. På grund af studiets design skal der tages forbehold for resultaterne, og forskerne anbefaler, at der følges op med et rct-studie med en større gruppe inkluderede patienter.

Van den Berg-Emons et al. Fatigue After Liver Transplantation: Effects of a Rehabilitation Program Including Exercise Training and Physical Activity Counseling. Phys Ther. 2014;94:857-865.

Gang og kognitiv funktion ved Parkinson

En amerikansk forskergruppe har i et studie fundet, at der er en direkte sammenhæng mellem gang og måden at løse kognitive opgaver på hos patienter med Parkinsons sygdom. Deres studie tyder desuden på, at træning af den motoriske funktion kan påvirke de kognitive processer.

35 patienter med ideopatisk Parkinson uden demens, der kunne gå uden hjælpemidler, blev inkluderet i studiet. De inkluderede skulle gennemgå tolv kognitive test, der skulle give et objektivt billede af deres visuelle og spatiale arbejdshukommelse, de centrale eksekutivfunktioner (evne til at igangsætte og gennemføre kognitive opgaver) og deres opmærksomhedskontrol.  Desuden vurderede man den selvvalgte ganghastighed og barfodet gang i kombination med en kognitiv opgave (dual task), hvor deltagerne skulle tælle tre ned fra et trecifret tal. Med markører kunne forskerne registrere skridtlængde, tiden for et skridt, hvor bredsporet gangen var, tiden for svingfasen og ganghastigheden.

Under dual task-gang gik deltagerne markant langsommere, med kortere skridt og havde længere standfase og en generelt påvirket gangkvalitet i forhold til single-task-gang. Forskerne fandt desuden, at der var en klar sammenhæng mellem gangkvaliteten og evnen og hastigheden, når deltagerne skulle løse de kognitive opgaver og fastholde opmærksomheden på dem.

Forskernes data tyder på, at man udelukkende ved at teste gangen, kan forudsige, hvor hurtige deltagerne er til at udføre kognitive opgaver.  En fælles neural komponent kan forklare den nedsatte hastighed i både motoriske og kognitive opgaver, og der kan derfor være god grund til at teste både den kognitive og motoriske funktion hos patienter med Parkinsons sygdom. Da gangen i hverdagen oftest også udfordrer den kognitive funktion, skal der ifølge forskerne tages højde for dette, og patienter, der har ringe opmærksomhedskontrol, skal trænes i hurtige skift mellem gang og kognitive opgaver for at nedbringe risikoen for fald.

Stegemöller EL. et al. Associations Between Cognitive and Gait Performance During Single- and Dual-Task Walking in People With Parkinson Desease. Phys. Ther. 2014;94:757-766.

Del eller udskriv siden
0 kommentarer