Artikel fra Fysioterapeuten

Tidligere numre

Der skal samles mere fysioterapeutisk data

Ingen forskning og kvalitetsudvikling uden data. Danske Fysioterapeuter går nu målrettet ind i kampen for at få fysioterapeutisk data ind i flere nationale kliniske kvalitetsdatabaser til brug for forskning og kvalitetsudvikling.
Illustration: Gitte Skov

Fysioterapi har de seneste 20 år udviklet sig fra at være overvejende teori- og erfaringsbaseret til at være baseret på forskning og evidens. Der kommer flere og flere anbefalinger om best practice og udvikles kliniske retningslinjer i hidtil uset omfang, men om de rent faktisk bliver fulgt og med hvilken effekt, er det svært at få et klart billede af, fordi der ikke opsamles tilstrækkelig fysioterapeutisk data i de nationale kliniske kvalitetsdatabaser. Det skal der nu laves om på, mener Danske Fysioterapeuter.

Mens det er lykkedes at få fysioterapeuter placeret centralt i Sundhedsstyrelsens arbejde med udviklingen af kliniske retningslinjer, er fysioterapi endnu kun i meget begrænset omfang repræsenteret i eksisterende kliniske kvalitetsdatabaser, og der findes ikke specifikke nationale kliniske kvalitetsdatabaser vedrørende fysioterapi. Men kliniske retningslinjer og systematisk opsamling af data vedrørende praksis hænger sammen, hvis man vil udvikle og dokumentere kvalitet, og Danske Fysioterapeuter satser derfor nu målrettet på at få fysioterapeutisk data med i de kliniske kvalitetsdatabaser for at sikre, at fysioterapi indgår i det nationale arbejde med faglig kvalitet og får del i den deraf følgende synlighed og anerkendelse hos både patienter og myndigheder.

Repræsentantskabet skubbede på

Det var Danske Fysioterapeuters øverste myndighed, repræsentantskabet, der i 2012 besluttede, at foreningen skulle arbejde målrettet på, at kliniske kvalitetsdatabaser skal spille en rolle i udviklingen af den fysioterapeutiske kvalitet og dokumentation. Det skete på baggrund af et forslag fra overfysioterapeut Rasmus Gormsen Hansen, der glæder sig over, at der nu er vedtaget en strategi for området.

”Hvis vi skal kunne forske og arbejde evidensbaseret, er vi nødt til at have nogle data at arbejde med”, forklarer han.

Repræsentantskabets beslutning udmøntede sig sidste år i nedsættelsen af et udvalg, der har undersøgt, hvordan kliniske kvalitetsdatabaser kan blive en integreret del af dokumentation og kvalitetsudvikling i fysioterapi. Som omtalt kort i sidste nummer af Fysioterapeuten ligger udvalgets anbefalinger nu klar:

Der skal fysioterapeutisk repræsentation i styregrupperne bag de relevante databaser. I de 77 kliniske kvalitetsdatabaser, der aktuelt er i drift, sidder der fysioterapeuter i styregrupperne for de seks, men udvalget vurderer, at det vil være relevant med fysioterapeuter i yderligere ti styregrupper, eksempelvis bl.a. Sclerosebehandlingsregistret og Den Ortopædiske Fællesdatabase.

Der skal udvikles indikatorer og opsamles data vedrørende funktionsevne.

Der skal indsamles data på tværs af sektorer for at få et billede af det samlede patientforløb.
Aktuelt indgår data fra kommunerne og den fysioterapeutiske praksissektor ikke i nationale kliniske kvalitetsdatabaser, men udelukkende data fra de dele af patientforløbet, som foregår i sekundærsektoren.

Lokalt forankrede fysioterapidatabaser skal understøttes. Der er i øjeblikket et mindre antal lokalt forankrede databaser, som opsamler data om fysioterapi, bl.a. GLA:D-registeret (artrose). Disse databaser er forankrede i regionale indsatser og i forskningsmiljøer, og selvom udvalget overordnet peger på nationale, tværfaglige databaser som vejen frem, lyder anbefalingen fortsat også at understøtte de lokalt forankrede monofaglige databaser, fordi detaljeringsgraden her kan være højere end i de tværfaglige databaser.

Tvær- eller monofaglig

Når udvalget har lagt sig fast på en anbefaling af fysioterapi i tværfaglige kliniske kvalitetsdatabaser frem for etablering af en national monofaglig database, er det blandt andet fordi en monofaglig database næppe vil kunne opnå officiel godkendelse og heller ikke finansiering via regionerne.

”RKKP (Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram, red.), der godkender de kliniske kvalitetsdatabaser lægger vægt på, at der indsamles data tværfagligt. Det handler ikke om at vise, hvad fysioterapeuter  eller andre faggrupper isoleret set kan, men om at monitorere og udvikle den samlede behandlingskvalitet og forbedre sygdomsudfaldet  for patienten”, forklarer Annette Ingeman, der er fysioterapeut, ph.d. og kvalitetskonsulent i Region Midtjylland og har siddet med i udvalget.

Når fysioterapeutisk data ikke opsamles i så stort et omfang endnu, er det delvist historisk betinget, vurderer hun. ”De fleste databaser er forankret i den del af et patientforløb, der finder sted under indlæggelse, og det er ofte ildsjæle, der har startet databasen op med henblik på monofaglig forskning. Det er først med NIP (Det Nationale Indikatorprojekt, red.), der systematisk er blevet tænkt kvalitetsudvikling og dermed tværfaglighed ind i databaserne”.

Et vigtigt fokusområde for de kliniske kvalitetsdatabaser vil fremover være patientrelaterede resultatmålinger(kaldet PROM: Patient Related Outcome Measures)”, forklarer Annette Ingeman og henviser til evalueringen af tværfaglig rygudredning i Region Midtjylland som et eksempel på vellykket indsamling af patientrapporteret data i et forløb, der indbefatter fysioterapeuter. 

Klaringsrapport er første skridt

Annette Ingeman vurderer, at det i høj grad er en realistisk målsætning, at fysioterapeuter på sigt kan indgå i flere af de faglige styregrupper for de relevante kliniske udviklingsdatabaser.

”Som fysioterapeuter vil vi  være værdifulde samarbejdspartnere i styregrupperne. Vi ville kunne medvirke til, at der udvikles indikatorsæt, der sætter fokus på hele patientforløbet og dermed  kan vi være med til  sikring af sektorovergange”, vurderer hun.

Udvalgets anbefaling til hovedbestyrelsen lyder, at der skal udarbejdes en såkaldt klaringsrapport, der skal samle argumenterne for fysioterapeutisk tilstedeværelse i de nationale kliniske kvalitetsdatabaser. En klaringsrapport beskriver grundlag og metode for dokumentation og måling af sundhedsfaglige aktiviteter, som for eksempel det fysioterapeutiske arbejdsområde. Formålet med klaringsrapporten er således at give metodisk inspiration til, hvordan fysioterapeutiske aktiviteter kan dokumenteres, overvåges og sammenlignes med henblik på forbedring af den faglige kvalitet.

Hovedbestyrelsen nikkede på sit seneste møde ja til anbefalingerne og handleplanen, der blandt andet betyder, at arbejdet med klaringsrapporten bliver sat i gang.

For den enkelte fysioterapeut vil mere fysioterapi i de kliniske kvalitetsdatabaser betyde, at der skal dokumenteres mere, men det er en både nødvendig og god investering, mener Rasmus Gormsen Hansen.

”På den korte bane vil nogle måske opleve, at der bliver mindre tid til patienterne, men i og med, vi får flere kliniske retningslinjer med standardiserede test, er det jo noget, vi gør i forvejen. Det skal bare indberettes et andet sted. Og det her er noget, vi slet ikke kan undvære. Problemet bliver hvis fysioterapeuterne ikke oplever at databaserne bliver brugt til noget. Jeg håber, at vi i de kommende år vil se fysioterapeutisk relevant forskning, hvor databaser bliver aktivt brugt. Så fysioterapeuterne oplever, at den tid, de bruger nu, kommer andre fysioterapeuter og patienterne til gavn”.

Fysioterapi har de seneste 20 år udviklet sig fra at være overvejende teori- og erfaringsbaseret til at være baseret på forskning og evidens. Der kommer flere og flere anbefalinger om best practice og udvikles kliniske retningslinjer i hidtil uset omfang, men om de rent faktisk bliver fulgt og med hvilken effekt, er det svært at få et klart billede af, fordi der ikke opsamles tilstrækkelig fysioterapeutisk data i de nationale kliniske kvalitetsdatabaser. Det skal der nu laves om på, mener Danske Fysioterapeuter.

Mens det er lykkedes at få fysioterapeuter placeret centralt i Sundhedsstyrelsens arbejde med udviklingen af kliniske retningslinjer, er fysioterapi endnu kun i meget begrænset omfang repræsenteret i eksisterende kliniske kvalitetsdatabaser, og der findes ikke specifikke nationale kliniske kvalitetsdatabaser vedrørende fysioterapi. Men kliniske retningslinjer og systematisk opsamling af data vedrørende praksis hænger sammen, hvis man vil udvikle og dokumentere kvalitet, og Danske Fysioterapeuter satser derfor nu målrettet på at få fysioterapeutisk data med i de kliniske kvalitetsdatabaser for at sikre, at fysioterapi indgår i det nationale arbejde med faglig kvalitet og får del i den deraf følgende synlighed og anerkendelse hos både patienter og myndigheder.

 

Repræsentantskabet skubbede på

Det var Danske Fysioterapeuters øverste myndighed, repræsentantskabet, der i 2012 besluttede, at foreningen skulle arbejde målrettet på, at kliniske kvalitetsdatabaser skal spille en rolle i udviklingen af den fysioterapeutiske kvalitet og dokumentation. Det skete på baggrund af et forslag fra overfysioterapeut Rasmus Gormsen Hansen, der glæder sig over, at der nu er vedtaget en strategi for området.

”Hvis vi skal kunne forske og arbejde evidensbaseret, er vi nødt til at have nogle data at arbejde med”, forklarer han.

Repræsentantskabets beslutning udmøntede sig sidste år i nedsættelsen af et udvalg, der har undersøgt, hvordan kliniske kvalitetsdatabaser kan blive en integreret del af dokumentation og kvalitetsudvikling i fysioterapi. Som omtalt kort i sidste nummer af Fysioterapeuten ligger udvalgets anbefalinger nu klar:

Der skal fysioterapeutisk repræsentation i styregrupperne bag de relevante databaser. I de 77 kliniske kvalitetsdatabaser, der aktuelt er i drift, sidder der fysioterapeuter i styregrupperne for de seks, men udvalget vurderer, at det vil være relevant med fysioterapeuter i yderligere ti styregrupper, eksempelvis bl.a. Sclerosebehandlingsregistret og Den Ortopædiske Fællesdatabase.

Der skal udvikles indikatorer og opsamles data vedrørende funktionsevne.

Der skal indsamles data på tværs af sektorer for at få et billede af det samlede patientforløb.

Aktuelt indgår data fra kommunerne og den fysioterapeutiske praksissektor ikke i nationale kliniske kvalitetsdatabaser, men udelukkende data fra de dele af patientforløbet, som foregår i sekundærsektoren.

Lokalt forankrede fysioterapidatabaser skal understøttes. Der er i øjeblikket et mindre antal lokalt forankrede databaser, som opsamler data om fysioterapi, bl.a. GLA:D-registeret (artrose). Disse databaser er forankrede i regionale indsatser og i forskningsmiljøer, og selvom udvalget overordnet peger på nationale, tværfaglige databaser som vejen frem, lyder anbefalingen fortsat også at understøtte de lokalt forankrede monofaglige databaser, fordi detaljeringsgraden her kan være højere end i de tværfaglige databaser.

 

Tvær- eller monofaglig

Når udvalget har lagt sig fast på en anbefaling af fysioterapi i tværfaglige kliniske kvalitetsdatabaser frem for etablering af en national monofaglig database, er det blandt andet fordi en monofaglig database næppe vil kunne opnå officiel godkendelse og heller ikke finansiering via regionerne.

”RKKP (Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram, red.), der godkender de kliniske kvalitetsdatabaser lægger vægt på, at der indsamles data tværfagligt. Det handler ikke om at vise, hvad fysioterapeuter  eller andre faggrupper isoleret set kan, men om at monitorere og udvikle den samlede behandlingskvalitet og forbedre sygdomsudfaldet  for patienten”, forklarer Annette Ingeman, der er fysioterapeut, ph.d. og kvalitetskonsulent i Region Midtjylland og har siddet med i udvalget.

Når fysioterapeutisk data ikke opsamles i så stort et omfang endnu, er det delvist historisk betinget, vurderer hun. ”De fleste databaser er forankret i den del af et patientforløb, der finder sted under indlæggelse, og det er ofte ildsjæle, der har startet databasen op med henblik på monofaglig forskning. Det er først med NIP (Det Nationale Indikatorprojekt, red.), der systematisk er blevet tænkt kvalitetsudvikling og dermed tværfaglighed ind i databaserne”.

Et vigtigt fokusområde for de kliniske kvalitetsdatabaser vil fremover være patientrelaterede resultatmålinger(kaldet PROM: Patient Related Outcome Measures)”, forklarer Annette Ingeman og henviser til evalueringen af tværfaglig rygudredning i Region Midtjylland som et eksempel på vellykket indsamling af patientrapporteret data i et forløb, der indbefatter fysioterapeuter.

 

Klaringsrapport er første skridt

Annette Ingeman vurderer, at det i høj grad er en realistisk målsætning, at fysioterapeuter på sigt kan indgå i flere af de faglige styregrupper for de relevante kliniske udviklingsdatabaser.

”Som fysioterapeuter vil vi  være værdifulde samarbejdspartnere i styregrupperne. Vi ville kunne medvirke til, at der udvikles indikatorsæt, der sætter fokus på hele patientforløbet og dermed  kan vi være med til  sikring af sektorovergange”, vurderer hun.

Udvalgets anbefaling til hovedbestyrelsen lyder, at der skal udarbejdes en såkaldt klaringsrapport, der skal samle argumenterne for fysioterapeutisk tilstedeværelse i de nationale kliniske kvalitetsdatabaser. En klaringsrapport beskriver grundlag og metode for dokumentation og måling af sundhedsfaglige aktiviteter, som for eksempel det fysioterapeutiske arbejdsområde. Formålet med klaringsrapporten er således at give metodisk inspiration til, hvordan fysioterapeutiske aktiviteter kan dokumenteres, overvåges og sammenlignes med henblik på forbedring af den faglige kvalitet.

Hovedbestyrelsen nikkede på sit seneste møde ja til anbefalingerne og handleplanen, der blandt andet betyder, at arbejdet med klaringsrapporten bliver sat i gang.

                             For den enkelte fysioterapeut vil mere fysioterapi i de kliniske kvalitetsdatabaser betyde, at der skal dokumenteres mere, men det er en både nødvendig og god investering, mener Rasmus Gormsen Hansen.

”På den korte bane vil nogle måske opleve, at der bliver mindre tid til patienterne, men i og med, vi får flere kliniske retningslinjer med standardiserede test, er det jo noget, vi gør i forvejen. Det skal bare indberettes et andet sted. Og det her er noget, vi slet ikke kan undvære. Problemet bliver hvis fysioterapeuterne ikke oplever at databaserne bliver brugt til noget. Jeg håber, at vi i de kommende år vil se fysioterapeutisk relevant forskning, hvor databaser bliver aktivt brugt. Så fysioterapeuterne oplever, at den tid, de bruger nu, kommer andre fysioterapeuter og patienterne til gavn”.

Del eller udskriv siden
0 kommentarer