Artikel fra Fysioterapeuten

Tidligere numre

En enkel løsning, der imødekommer mange interesser

Lad klinikker med ydernumre have monopol på speciale 62 patienter og lad alle andrefysioterapeuter udbyde ydelser til speciale 51 patienter med fuld refusion fra Sygesikringen.

Afgør Danske Fysioterapeuters Repræsentantskabsmøde, hvordan praksissektoren for fysioterapeutiske ydelser skal se ud? Det indtryk kan man få, når man følger debatten om tildeling af ydernumre.

Mon ikke det er realistisk at antage, at andre sætter den dagsorden, f.eks. regionerne. Og mon ikke det også er realistisk at antage, at regionernes prioritering er: Mest mulig fysioterapi af højeste kvalitet til flest mulige patienter for færrest mulige penge.
Konkurrencestyrelsen har også en mening om problematikken, for de har kritiseret den nuværende struktur.

Sidst men ikke mindst kunne man forestille sig, at patienter, der bidrager med 60% af betalingen, også har en mening om praksissektoren.

Det skal være præmissen for debatten om ydernumre. Debatten skal ikke handle om interne interesser som f.eks. løsningen på den uddannelsespolitiske beslutning om at uddanne rekord-mange fysioterapeuter. Heller ikke om det strukturproblem, vi har opbygget siden 1986, hvor fysioterapeuter med ydernumre fik mulighed for at yde både vederlagsfri behandling til handicapgrupper (Speciale 62) samt fysioterapi med brugerbetaling (Speciale 51). Dermed fik fysioterapeuter med ydernumre reelt monopol, og konkurrencen blev sat ud af kraft.  Sådan blev ydernumre en vare, der blev handlet mellem kollegaer.

Udfordringen i dag er at udvikle løsninger, der ændrer på denne monopolisering og giver muligheder for kollegaer uden ydernumre uden at nedbryde de eksisterende godkendte klinikker.  

Indtrykket i debatten er, at et ydernummer er en enarmet tyveknægt med jackpotgaranti.  Ikke engang kvalitet skal man levere med et ydernummer, kan man læse i debatten.

Kendsgerningerne er, at ved praksisplanlægning og gennem overenskomster indgået med Danske Fysioterapeuter, har regionerne gennem årene fået dækket landet med fysioterapeutiske tilbud til både speciale 62 og speciale 51, praktiseret i lokaler af en vis standard.

Lavede vi tankeeksperimentet, at alle fysioterapeuter nu og her kunne få et ydernummer, vil mange af os, der arbejder uden for overenskomsten, nok ikke opfylde overenskomstens betingelser. Der er nemlig mange krav til lokaler: Kørestolsadgang, kørestolstoilet, loftshøjde og en binding til lokalområdet for ydernummeret. Man skal også  kunne tilbyde alle overenskomstens ydelser.

Et enkelt løsningsforslag

Vi har allerede strukturen til at opretholde den høje klinikstandard for vederlagsfrie patienter med særlige behov kombineret med at give patienter uden særlige behov adgang til et frit marked for ydelser.

Lad klinikker med ydernumre have monopol på Speciale 62 patienter. Monopolet på denne indtjening retfærdiggøres af de øgede krav til klinikfaciliteter, der i mange tilfælde repræsenterer store investeringer for klinikejeren. Sådan sikrer Sygesikringen også den geografiske dækning, så alle har kort afstand til kvalificeret fysioterapi.

Lad alle andre autoriserede fysioterapeuter udbyde ydelser til Speciale 51 patienter med fuld refusion fra Sygesikringen på overenskomstens vilkår. Sådan sikrer vi den fri konkurrence og rimelig adgang til markedet for alle kvalificerede behandlere. Det imødekommer også patienternes rimelige forventninger om at få adgang til offentlig refusion uden at skulle acceptere irrelevante begrænsninger i valg af behandler.

Virker det?

Situationen kan sammenlignes med tandlægernes praksis. Her er stor brugerbetaling tilsvarende Speciale 51 fysioterapi. Markedet regulerer sig selv, og patienterne har frit valg til at varetage sine egne interesser. Patienterne vurderer selv, om kvaliteten af ydelsen er rimelig i forhold til det, der skal betales.

Speciale 51 patienterne går i forvejen på klinikkerne uden overenskomst. Ellers eksisterede vi jo ikke. Denne patientgruppe har den store brugerbetaling. Derfor er det også rimeligt, om patienterne selv fik lov at bestemme, hvor de ville bruge deres 40 procentsygesikringstilskud.

Denne løsning kunne indføres over natten og virke næste dag. Patienternes behov tilgodeses, for Speciale 62 patienterne vil ikke opleve ændringer. Speciale 51 patienternes rimelig krav og forventninger imødekommes.

Sygesikringens interesser er også taget i betragtning, fordi forvaltningen med tildeling af ydernumre kan sikre geografisk dækning af fysioterapeutiske ydelser for Speciale 62 patienter. Internt opnår vi i Danske Fysioterapeuter en rimelig deling af markedet mellem kollegaer, der har ydernumre og kollegaer, der på nuværende tidspunkt enten ikke kan komme ind på markedet eller praktiserer uden adgang til tilskud.

Sådan imødekommer vi også myndighedskravet om at sikre sund konkurrence.

Vi ved, at det virker. Vi har faktisk allerede denne ordning for Sygesikringens Gruppe 2 patienter. De kan med en henvisning fra lægen frit vælge mellem autoriserede fysioterapeuter, uafhængigt af ydernummer uden at miste 40 procent tilskuddet fra den offentlige Sygesikring.

Del eller udskriv siden
0 kommentarer