Artikel fra Fysioterapeuten

Tidligere numre

Konkrete ideer til fysioterapi til børn og unge med CP

Nyt inspirationsmateriale skal gøre det lettere for fysioterapeuter at implementere anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinjer til børn og unge med CP.

Sundhedsstyrelsen udgav i foråret nye nationale kliniske retningslinjer for fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af cerebral parese. En af konklusionerne i retningslinjer er, at der endnu ikke er tilstrækkelig forskning på området, og at mange af anbefalingerne hviler på et svagt evidensniveau.

”Men selvom der ikke er tilstrækkelig evidens, skal disse børn jo have behandling. Den evidensbaserede praksis skal derfor bygge på den viden, vi trods alt har fra forskningen, erfaringer fra praksis og forældrenes og børnenes ønsker og behov”, siger Helle Mätzke Rasmussen, der har været med i arbejdsgruppen bag de nationale kliniske retningslinjer og er en af projektlederne bag udarbejdelsen af 17 foldere med konkrete ideer til ergo- og fysioterapi til børn og unge med CP, udgivet af Dansk Selskab Pædiatrisk Fysioterapi i samarbejde med Ergoterapifagligt Selskab Børn og Unge.

Helle Mätzke Rasmussen håber, at det nye materiale kan bidrage til, at man som praktiker får lettere ved at træffe de rigtige valg. Inspirationsmaterialet omfatter ud over praktiske anvisninger på behandlingsindsatser også en præsentation af de måleredskaber, der er anbefalet i de nationale kliniske retningslinjer.

Praksisnært inspirationsmateriale

Projektgruppen har desuden nuanceret anbefalingerne ved at supplere dem med eksempler fra den kliniske hverdag, fortæller Helle Mätzke Rasmussen. ”Det er ofte svært at genkende praksis i nationale kliniske retningslinjer. Derfor valgte vi i arbejdsgruppen at indbyde praktikere til at komme med cases fra deres egen hverdag, der kunne illustrere den kliniske ræsonnering og behandlingen inden for de forskellige områder. På den måde har vi fået de dilemmaer med, som man kender fra praksis”. 

Det faglige inspirationsmateriale er udarbejdet sammen med ergoterapeuterne. ”De nationale kliniske retningslinjer er tværfaglige, så det var oplagt at vi også samarbejdede om inspirationsmaterialet. Det er også vigtigt, at terapeuterne kender hinandens indsatser. For står man alene som fysioterapeut, skal man også vide noget om for eksempel håndtræning. I teorien har ergoterapeuter og fysioterapeuter delt opgaverne mellem sig, men i praksis er der store overlap mellem det, ergoterapeuten og fysioterapeuten gør”, siger Helle Mätzke Rasmussen.

Materialet henvender sig til alle terapeuter, der kommer i kontakt med børn og unge med CP og deres forældre. Det enkelte barn eller unge med CP møder mange forskellige terapeuter både i kommune, privat praksis og på sygehuse, og det er intentionen med både de kliniske retningslinjer og det faglige inspirationsmateriale, at alle bygger deres behandling og rådgivning på samme udgangspunkt, så børnene og deres forældre oplever sammenhæng i indsatsen.

Den svære implementering

Implementering af kliniske retningslinjer er svær. For terapeuter der arbejder alene eller med få kolleger, er det særligt svært at ændre den eksisterende praksis. Selv om inspirationsmaterialet skulle være let læst, vil det ifølge Helle Mätzke Rasmussen være en stor opgave at implementere alle anbefalingerne fra inspirationsmaterialet og de nationale retningslinjer på én gang. Hun foreslår derfor, at man tager et område ad gangen og får erfaringer med det, inden man kaster sig over det næste område.

Hun har også et forslag til, hvor man skal begynde: ”Det er oplagt at begynde med vores folder omkring den systematiske målsætning. Min oplevelse er, at terapeuterne ikke altid har udarbejdet en målsætning for indsatsen sammen med forældrene, sådan som det lyder i anbefalingerne. I forbindelse med CPOP (opfølgningsprogram for børn og unge med CP) har vi set på, om der var sat mål for indsatserne og det viste, at det var langt fra alle, der havde tydelige og specifikke mål”, siger Helle Mätzke Rasmussen. Hun har erfaret, at terapeuten ofte har målet i hovedet, men ikke har sat sig ned og diskuteret det med forældrene.

”Det er desuden vigtigt, at fysioterapeuten formulerer målet præcist. At gangen skal forbedres er ikke nok; hvad er det, der skal forbedres? Er det hælisættet, ganghastigheden eller noget andet?”.

Inspirationsmaterialet kombinerer det bedste fra to verdener, mener Helle Mätzke Rasmussen. ”For at evidensbasere praksis skal man have en systematisk tilgang og solid praksisviden. Vi har i projektgruppen været glade for de praktikere, der har leveret cases, for det er vigtigt, at vi hører dem, der står med børnene i hverdagen. Det ville være frygteligt, at vi sad og lavede noget, der ikke kunne bruges”.

Helle Mätzke Rasmussen har selv i sin bagage fem års viden med arbejdet med børn, inden hun tog den akademiske vej.

Helle Mätzke Rasmussen

I løbet af efteråret inviterer Danske Fysioterapeuter til regionale møder med information til medlemmer, der samarbejder med forsikringsselskaberne. På fysio.dk er desuden samlet en række gode råd til, hvordan den praktiserende fysioterapeut bør forholde sig, når der er tale om forsikringsbetaling indenfor sygesikringen.

Helle Mätzke Rasmussen er en af projektlederne bag udgivelsen af inspirationsmaterialet.

Foto: Lars Salomonsen/Chili Foto

Del eller udskriv siden
0 kommentarer