Artikel fra Fysioterapeuten

Tidligere numre

Hold øje med timerne og pas på med regningerne

Som praktiserende fysioterapeut har man pligt til at sætte sig i ind i overenskomstens bestemmelser. Landssamarbejdsudvalget har igen haft brug for at løfte pegefingeren.
Hvis en overenskomstmæssig ydelse forudsætter brug af en træningselastik, er det ikke patienten, der skal betale for elastikken. Foto: ThinkStock

En fysioterapeut er på det seneste møde i Landssamarbejdsudvalget blevet idømt en bod på 30.000 kr. for at have behandlet mere end de gennemsnitligt 30 timer, som et ydernummer med en kapacitet under 30 timer giver mulighed for.

Foruden boden fik fysioterapeuten en advarsel om, at en ny overskridelse kan betyde udelukkelse fra overenskomsten. Det er fysioterapeutens eget ansvar at følge med i, hvor mange timer han/hun behandler og sørge for, at kapaciteten ikke overskrides, pointerer udvalget.

Landssamarbejdsudvalget består af repræsentanter for Danske Fysioterapeuter, KL og Danske Regioner. Udvalget behandler spørgsmål af principiel karakter vedrørende overenskomsterne på praksisområdet.

Indimellem resulterer udvalgets afgørelser i en bod, men udvalget kan også nøjes med at give en advarsel i form af en misbilligelse. Det sidste var tilfældet i en sag, hvor en fysioterapeut har givet uklar besked til en patient om, hvilke ydelser der er opkrævet ekstra betaling for.

Laserbehandling indgår ikke i overenskomstens ydelsesbeskrivelse. Man kan godt opkræve betaling for en laserbehandling uden tilskud, men man kan ikke samtidig afregne en overenskomstmæssig ydelse (normabehandling). Hvis der afregnes en behandling inden for overenskomsten, skal den foretages uafhængigt af laserbehandlingen, og det skal være tydeligt for patienten, hvad han betaler for.

På samme måde kan man ikke opkræve betaling for en træningselastik, der indgår som en del af behandlingen. Hvis en overenskomstmæssig ydelse forudsætter brug af en træningselastik, er det ikke patienten, der skal betale for elastikken, og det er slet ikke patientens ansvar at holde øje med, om der bliver afregnet korrekt, understreger udvalget.

Sagerne ender på Landssamarbejdsudvalgets bord efter stikprøvekontroller eller patientklager, og Landssamarbejdsudvalget pointerede på mødet, at det er fysioterapeutens ansvar at leve op til overenskomstens bestemmelser og at rådgive patienterne korrekt, så de ved, hvad de betaler for.

Del eller udskriv siden
4 kommentarer
×Skriv en kommentar
  • Jens Peter Vejbæk

    Kære René,

    Det er selvfølgelig ikke meningen, at Danske Fysioterapeuters artikler skal give anledning til tvivl. Vi vil derfor præcisere artiklen i næste nummer.

    I forhold til dit spørgsmål vedrørende f.eks. laser og akupunktur etc. er svaret det samme som i mit ovenstående svar af den 3. september 2015 om ultralydsscanning. Du er meget velkommen til at ringe til mig på 3341 4608, hvis du gerne vil have det uddybet.

    Særligt om tapening gælder:
    Hvis tapening bruges i mindre omfang og i forbindelse med andre ydelser, f.eks. biomekanisk bevægelsesterapi eller manuel terapi, betragtes det som en del af den overenskomstmæssige ydelse, og der må ikke opkræves betaling.

    Du må tage betaling for tapening, herunder kinesiotape, i større omfang og når tapening er det primære indhold, og ydelsen har karakter af kompenserende foranstaltning. Der forudsættes et ekstra stort forbrug af tape. Dette er ikke indeholdt i den overenskomstmæssige ydelse. Tape kan derfor sælges til patienten, eller patienten kan medbringe eget tape.

    Patienten skal på forhånd være informeret om og give samtykke, hvis tapening indebærer særskilt betaling.

    Vh Jens Peter Vejbæk, Danske Fysioterapeuter
  • René

    Jeg har selv haft tanken som Bo skriver - og efterfølgende JPV´s svar. Jeg synes det er problematisk at foreningens formulering i artikler kan give anledning til forvirring hos os medlemmer. Det er en ommer!

    Jeg kan desværre ikke helt gennemskue dit budskab Jens Peter - hvis det fra min side af vurderes gavnligt med brug af fx laser, akupunktur, tape etc. og dette afregnes seperat da det ikke er overenskomsmæssige ydelser hvordan står det så til når det kommer til afregning?
    Normalbehandling + ekstra ydelse: "både og" eller "enten eller"??
  • Jens Peter Vejbæk, Danske Fysioterapeuter

    Landssamarbejdsudvalget har afgjort, at man som fysioterapeut ikke kan kræve betaling fra patienten for brug af de redskaber, som indgår i den overenskomstmæssige (tilskudsberettigede) behandling på klinikken. Hvis fysioterapeuten eksempelvis bruger en elastik i den overenskomstmæssige behandling på klinikken, kan der ikke opkræves betaling fra patienten for det. Det samme gælder for vippebrædder og andre redskaber, som bruges i behandlingen. Redskabet kan bruges igen af den næste patient på klinikken.

    Hvis patienten selv ønsker at tage udstyret med hjem for at træne hjemme, kan fysioterapeuten sælge det til patienten, så det bliver patientens ejendom. Dette gælder både under og efter det overenskomstmæssige behandlingsforløb.

    Ultralydsscanning er ikke en overenskomstmæssig ydelse, og der kan derfor opkræves fuld egenbetaling for denne ydelse. Hvis der ved patientens besøg også skal afregnes en behandling inden for overenskomsten (f.eks. en normalbehandling), skal denne behandling kunne stå alene i henhold til overenskomstens ydelsesbeskrivelse. Den overenskomstmæssige ydelse må således ikke afregnes som en slags tillægsydelse til ultralydsscanningen.

    Endvidere har Landssamarbejdsudvalget pointeret, at det skal være tydeligt for patienten, hvad han betaler for.
  • Bo Egeberg

    Der får jeg brug for en uddybning - hvis jeg vurderer at min patient vil have gavn af en elastik, så de kan lave træning hjemme, betragtes det så som en udgift der er dækket af overenskomsten? Hvad nu hvis det er et vippebræt, et SI-bælte eller en ultralydsskanning?
    Det er klart at vi kan nøjes med at sige til vores patienter at det vil være godt at købe det træningsremedie vi anbefaler, men der er jo en tryghed i at vi har en faglig viden om hvad der er bedst, og i og med, at vi ser en del patienter, har vi også en erfaring med hvilket udstyr der er bedst.
    Hvis det er sådan at vi ikke kan tage os betalt for ekstraydelser, så er det lige pludselig et forretningsmæssigt problem - vælger vi den næstbedste løsning fordi vi ellers mister penge på det? Og ja vi bliver så kompenseret i afregningen med sygesikringen, men der er forskel på et lændebælte fra Netto til 40 kroner og et kvalitetsbælte til 400 kroner.
Indsend kommentar