Artikel fra Fysioterapeuten

Tidligere numre

Vores speciale er kommunikationen

MIN ARBEJDSPLADS / Rie Ipsen arbejder hos CFD, der leverer services til døve og mennesker med høretab.
Rie Ipsen arbejder hos CFD, der leverer services til døve og mennesker med høretab. Foto: Henrik Frydkjær

Hvad laver du?

Jeg er fysioterapeut og projektleder på CFD. CFD er en organisation med en række forskellige tilbud til borgere, der er døve, døvblinde eller har et betydeligt høretab foruden andre fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser som eksempelvis autisme, udviklingshæmning eller cerebral parese. CFD tilbyder rådgivning og tegnsprogstolkning, og så har vi på Sociale Tilbud, hvor jeg er ansat, døgn-, dag- og beskæftigelsestilbud. Jeg er primært beskæftiget med udviklingshæmmede borgere i alderen fra 18-90 år, der døve og døvblinde, og som derudover har andre fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser. Min arbejdsplads er tosproget, både dansk og tegnsprog er i spil, når jeg er på arbejde – en ekstra bonus synes jeg. Jeg har en meget alsidig hverdag, som jeg dels tilbringer på kontoret i Søborg dels i Nærum (nord for København, red.). Jeg sidder på kontor, har ugentlige behandlinger og træning, underviser og vejleder i hjælpemidler og indretning af borgerens fysiks rammer.

Hvordan er du havnet dér?

Det er mit første job, efter jeg blev færdig som fysioterapeut i januar 2014. Jeg har to døve fætre, og jeg har derfor, siden jeg var lille, altid syntes, at tegnsprog var vildt spændende. Jeg havde ikke så travlt med at komme i gang med fysioterapeutuddannelsen, så jeg læste et år på tegnsprogstolkeuddannelsen først. Da jeg så var færdig med fysioterapeutuddannelsen og så stillingen hos CFD, var det jo helt oplagt at kombinere de to ting, selvom jeg aldrig havde drømt om, at jeg kunne komme til det. Jeg startede med 20 timer og arbejdede på en privat klinik ved siden af. Det var to helt forskellige verdner, og det var til tider hårdt at være på deltid to steder, men dejligt at kunne brede sig så meget fagligt. Men sidste år fik CFD nogle satspuljemidler til at oprette et motionsprojekt, og jeg sagde ja til at blive projektleder og er nu på fuld tid. Det betyder, at jeg nu er i gang med at udvikle et tegnsproget motionstilbud til udviklingshæmmende borgere, der er døve eller døvblinde. Det er super spændende.

Savner du bredden, efter du er holdt op på klinikken?

Jeg har fået en anden bredde. Det var nervepirrende at sige ja til en projektlederstilling som stort set nyuddannet. Det var måske noget, jeg kunne have drømt om at gøre om 5-10 år, så jeg skulle da lige tænke over det et par dage. På fysioterapeutuddannelsen bliver vi jo ikke skolet i projektledelse, så det har været learning by doing. Men jeg har stor ledelsesopbakning og gode kolleger at sparre med, og så har jeg den fordel, fremfor en projektleder udefra, at jeg kender organisationen, gruppen af borgere og så kan jeg tegnsprog.

Hvad går projektet ud på?

Vores borgere har nogle udfordringer, både i forhold til kommunikation og brug af hjælpemidler. De passer ikke ind i et fitnesscenter eller i almindelige sportsklubber, fordi de har behov for visuel kommunikation og har nedsat kognitivt funktionsniveau. Projektet går ud på at få motion ind i hverdagen hos den her blandede gruppe af for eksempel borgere med CP eller autisme. Vi deler dem sådan set ikke op i diagnoser – vores speciale er, at vi kan kommunikere med dem. Vi træner dem på forskellige hold to gange om ugen og har opkvalificeret pædagoger til at varetage rollen som instruktør. Vi startede med 12 borgere, og nu har vi 24 med, og vi har 80-90 procent fremmøde på alle hold. Hvis det regner, når vi for eksempel skal ud og lave aktiviteter, er det pædagogerne og ikke borgerne, der indimellem hellere vil blive inde. Nogle af borgerne har et lille ordforråd, dvs. ikke så mange tegn, og i projektet får de nogle succesoplevelser og et fysisk overskud, de ellers ikke ville have haft. Der er desuden meget læring i at være med i en sportsaktivitet – også i at lære om regler og at tabe og vinde.  

Hvad er det bedste ved dit job?

Jeg har altid været helt vildt glad for tværfagligt samarbejde. Når vi arbejder sammen på tværs, kan vi rykke borgerne rigtig meget. Jeg bliver glad, når de lyser op, når de ser mig, fordi de er glade for det, jeg gør. Da jeg valgte at læse fysioterapi, tænkte jeg, at jeg skulle ud at arbejde på et rehabiliteringscenter eller i neurologien og bedre funktionsniveauet hos mine patienter, så i starten skulle jeg lige lære at finde succesoplevelserne i det her. Vi kan ikke fjerne de problematikker, som borgerne har, men vi kan give dem en indholdsrig og aktiv hverdag, hvor de er så selvhjulpne som overhovedet muligt.

Del eller udskriv siden
0 kommentarer
×Skriv en kommentar
Indsend kommentar