Artikel fra Fysioterapeuten

Tidligere numre

Ud på arbejdsmarkedet og hvad så?

Hvad sker der, når de nyuddannede fysioterapeuter kommer ud på arbejdsmarkedet? Hvor længe må de vente på det første job? Hvordan får de det, og hvor? Er de klar til at flytte sig efter det?
Andreas Futtrup, Camille Lund, Louise Grandt, Mia Hartmann Hansen og Nikolaj Hørby Kjeldsen fortæller om vejen til det første job.

For at kunne følge med i, om det bliver sværere for nyuddannede fysioterapeuter at finde job, gennemfører Danske Fysioterapeuter hvert en spørgeskemaundersøgelse blandt det hold nyuddannede, der blev færdige året før.

Det viser undersøgelsen

Ud af dem, der blev uddannet i 2015, har

  • 96 % været i arbejde hele eller dele af perioden efter dimission
  • 90 % fået første job, inden der var gået et halvt år
  • 98 % af dem, der fik job, fået et, hvor uddannelsen var relevant

Her fandt de nyuddannede deres første job:

  • 36 % i en kommune
  • 34 % på en klinik
  • 10 % i den private sektor (ikke klinik)
  • 17 % i en region
  • 2 % i ”andet”
  • 63 % startede i et vikariat
  • 6 % som selvstændige
  • 14 % i en fast fuldtidsstilling
  • 10 % i en fast deltidsstilling
  • 3 % i en projektstilling

I juni 2016 var godt 89 procent af dimittenderne fra 2015 i arbejde, 4 procent var på orlov, 2 procent var i uddannelse, og 3 procent var ledige.

4 % har ikke været i arbejde

Camille Lund, 25 årCamille Lund

Camille Lund blev færdig med fysioterapeutuddannelsen i juni 2015 og har derfor reelt været ledig i et år. Det tog et halvt år og en uendelig række af ansøgninger, før hun blev indkaldt til første jobsamtale et vikariat på et halvt år. Men inden samtalen blev Camille påkørt og røg ud i en sygemelding på et halvt år og er derfor nu startet forfra i en ny ledighedsperiode.

”Jeg har nok skrevet 100 ansøgninger. Man bliver desperat. Hver gang får jeg et standardsvar, og når jeg ringer dem op for at få afslaget uddybet, ved de ikke lige, hvem jeg er, fordi de får så mange ansøgninger, og de har ikke tid til at give mig en tilbagemelding. Så jeg ved ikke, om det er fordi, jeg mangler erfaring, og jeg ved slet ikke, hvordan jeg skal bære mig ad med at få den, når jeg ikke kan få et job. Hvis jeg bare kunne få at vide, hvilke kompetencer de synes jeg mangler, kunne jeg gøre noget”.

Hvis det lykkes at hive et job i land, er Camilles plan at opnå to års klinisk erfaring, der er forudsætningen for den master i sexologi, hun drømmer om. ”Så jeg har nogle kompetencer som ikke alle lige render rundt med”, som hun siger.

Camille bor i Aalborg og har søgt stillinger, der krævede 1-2 timers offentlig transport hver vej, men flytte efter et job kan hun ikke, da kæresten, som hun venter barn med til november, har fast job i Aalborg. Graviditeten, der var lidt af en overraskelse, har ikke gjort jobsøgningen lettere.

56 % finder deres første job gennem netværk

Nikolaj Hørby Kjeldsen, 27 år

Nikolaj KjeldsenNikolaj Hørby Kjeldsen blev færdiguddannet i juni 2015 og er ansat i sit tredje job. Alle tre job, har han fået via sit netværk.

”Det første var en projektstilling. Vi fik ideen allerede i studietiden, og sammen med en medstuderende og en underviser arbejdede jeg videre med ideen, der blev til et egentligt projekt med fysioterapeutisk træning i et psykiatrisk sengeafsnit i efteråret 2015.

Da projektet var slut, blev Nikolaj ledig, men blev hurtigt ringet op af en studiekammerat, der arbejdede i et rehabiliteringscenter, som søgte en vikar. I marts blev vikariatet så skiftet ud med en fast stilling i et firma, der udvikler en app til løbestilsanalyse, og her var det erfaringerne og samarbejdet med underviseren fra den første projektstilling, der bragte Nikolaj i position til jobbet.

”En lille krølle på den hale er, at min nuværende arbejdsgiver også var medvirkende til at indsamle data til min bacheloropgave - som jeg blandt andre skrev med min kammerat, der fik mig i job på rehabiliteringscenteret. Det har været 100 procent netværk hver gang. Jeg har også haft søgt almindeligt, men det er der ikke kommet noget ud af”, siger Nikolaj, der har været bevidst om at dyrke sit netværk.

”Relationer er vigtige, både hvad angår undervisere og medstuderende. Med min kammerat, der skaffede mig jobbet på rehabiliteringscenteret, havde jeg talt om, at det var vigtigt hurtigt at få nogle friends behind the lines, som kan sige god for ens personlighed”.

7 % flytter for at få det første job

Louise GrandtLouise Grandt, 25 år

Da Louise Grandt blev færdig i januar 2015 søgte hun alt, hvad der var og skrev desuden til en tidligere underviser og spurgte, om ikke hun kendte nogen, der havde brug for en som hende.

Det sidste gav pote, og Louise nåede derfor kun at gå ledig i halvanden måned. Hun boede i Kastrup, og jobbet var på en klinik i Rønne på Bornholm, men matchet var det rigtige, fornemmede hun efter at have fået lov at være på prøve i fem dage.  Louise blev derfor bornholmer og fik et springbræt til at komme videre, da Sjælland kaldte igen efter halvandet år.

”Hvis jeg ikke havde sagt ja til Bornholm, havde jeg ikke fået den stilling, jeg har nu på en klinik i Lyngby”, siger Louise, der i sin tid ikke havde mange betænkeligheder i forhold til at flytte, da hun først havde fornemmet stemningen på klinikken. ”Jeg var ung, single og uden børn, så hvis ikke det var der, jeg skulle på eventyr, hvornår var det så?”

18 % pendler 1-2 timer hver vej til deres første job

Mia Hartmann

Mia Hartmann Hansen, 26 år

Mia Hartmann Hansen kører bruger over en time hver vej fra hjemmet i Aarhus til jobbet i Viborg Kommunes PPR. Her har hun et job i en tidsbegrænset stilling i to år, en stilling som hun fik, fordi hun i første omgang selv slog døren ind.

”Jeg ville gerne arbejde med børn, så jeg tog kontakt til stedet og spurgte, om jeg ikke kunne få lov at komme og gå med som føl. De forslog så selv et job med løntilskud, men det kan man ikke få, når man kun lige er blevet ledig, så vi endte med at aftale en virksomhedspraktik på 8 uger som del af et trainee-forløb”.

Da praktikperioden var overstået, skaffede Mia sig endnu en aftale om virksomhedspraktik, denne gang i Syddjurs Kommune. Her havde hun været til samtale om en stilling, hun ikke fik, og foreslog selv, at hun kunne komme som et par ekstra hænder i stedet for.

”En virksomhedspraktik er en rigtig god måde at komme i gang på. Man er en ekstra arbejdskraft, så der er tid til sparring, så man lærer rigtig meget på de otte uger”, fortæller hun.

Da forløb nummer to var slut, blev hun kontaktet af det første sted, Viborg, der nu kunne tilbyde en fast stilling i to år fra august 2015. ”Faktisk endte jeg med at have to job på hånden, for jeg blev også tilbudt et barselsvikariat i Syddjurs”, fortæller Mia.

2 % får deres første job uden for de gængse sektorer

Andreas FuttrupAndreas Futtrup, 27 år

Andreas Futtrup skulle lige tænke over det, da han - allerede mens han var i gang med bachelorprojektet - fik tilbudt et vikariat på den højskole, hvor han selv tidligere havde været elev.

Han fik det nemlig ikke tilbudt, fordi han er fysioterapeut, men fordi han er dygtig til parkour, og det krævede derfor lige en ekstra overvejelse. Vikariatet er netop udløbet, og Andreas er derfor jobsøgende, men han synes, han har fået noget med fra højskolen, som han vil kunne bruge i sin fysioterapi fremover.

”Jeg har ikke arbejdet med det, man normalt vil betragte som fysioterapeutisk kernefaglighed, dvs. manuel behandling eller holdtræning. Men selvom jeg ikke var ansat til at behandle eleverne, har jeg har ikke kunnet undgå at holde mig skarp på akut skadebehandling. Desuden kan den måde, man planlægger progression i et undervisningsforløb, overføres til træning af patienter. Og så bare det at lære at håndtere mange forskellige mennesker: både de privilegerede, der selv har betalt, og dem, der er blevet sendt af kommunen – det har givet nogle people skills, man også har brug for som fysioterapeut”.

Fotos: Claus Sjödin og Henrik Frydkjær

Del eller udskriv siden
0 kommentarer
×Skriv en kommentar
Indsend kommentar