De fleste kommer hurtigt i gang
2 cases: Læs om Nannas og Charlottes erfaringer med at finde job som nyuddannede
Langt de fleste (93 procent) af dem, der blev færdige som fysioterapeuter i 2014, har på et eller andet tidspunkt været i arbejde efter endt uddannelse - stort set alle i et job som fysioterapeut eller i et job, hvor uddannelsen har været relevant. Det viser en undersøgelse, der dermed punkterer en myte om, at mange forlader faget, allerede inden de er kommet i gang med det. Til gengæld bekræfter undersøgelsen, at vejen til et fast job er brolagt med vikariater.
Årgang 2014
Danske Fysioterapeuter har undersøgt, hvordan det er gået de af foreningens medlemmer, der blev færdige med fysioterapeutuddannelsen i 2014. Undersøgelsen, der blev foretaget i juni 2015, viser, at 93 procent har været i arbejde i hele eller dele af perioden efter endt uddannelse, mens andelen, der ikke har været i arbejde på noget tidspunkt, udgør 7 procent. I undersøgelsen indgår både dem, der blev færdiguddannede i januar 2014, og dem, der blev færdige et halvt år senere, i juni. Ikke overraskende viser undersøgelsen, at der blandt dem, der har været uddannet længst, også er en større andel, der er eller været i job. Undersøgelsen skelner ikke mellem, om der er tale om job på ordinære vilkår eller for eksempel job med løntilskud.
Mange vikariater
Af dem, der har været i job, har det for 97 procents vedkommende enten været som fysioterapeut eller i et job, hvor uddannelsen har været relevant. De sidste tre procent har haft et arbejde, hvor de slet ikke har kunnet bruge deres uddannelse som fysioterapeut. Det er især i vikariater, nyuddannede får deres første erfaring. De fleste får arbejde i kommunerne, men også praksissektoren giver mange nyuddannede deres første oplevelser på arbejdsmarkedet.
Næsten en tredjedel havde allerede deres første job, da de dimitterede fra uddannelsen. Tre måneder senere var hele 70 procent gået ind ad døren til deres første arbejdsplads, og i juni 2015 var tallet steget til 93 procent.
Men nogle går også ud ad døren igen. På undersøgelsestidspunktet i juni 2015 var 80 procent af 2014-årgangen i arbejde, stort set alle i fagrelevante job, og halvdelen af dem sad stadig i deres første job.
6 procent var ledige, men i denne gruppe havde 76 procent været i arbejde på et tidligere tidspunkt. 4 procent var under uddannelse. 2 procent var flyttet til udlandet, og 4 procent havde orlov.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er gennemført i juni 2015 blandt alle de af Danske Fysioterapeuters medlemmer, der dimitterede i 2014. I alt dimitterede ca. 860 fysioterapeuter, heraf var 695 medlemmer af Danske Fysioterapeuter, svarende til 81 procent af årgangen. Svarprocenten er 56,4. Undersøgelsen vil blive gentaget hvert år for at kunne følge udviklingen.
Case: Første faste job er i hus
Nanna Hansen blev færdig med fysioterapeutuddannelsen i januar 2013, og vejen til det faste job er gået via fire vikariater – dog kun fordelt på to arbejdspladser. Begge gange via netværk. ”Mit første job fik faktisk gennem min mor, der også er fysioterapeut og arbejdede hos Aleris i Gribskov Kommune”, fortæller Nanna.
Vikariatet var i første omgang på et halvt år og blev derefter forlænget med et år. I halvandet år pendlede hun halvanden time hver vej, fra bopælen i Hvidovre til Gribskov, men fik i juni 2014 et nyt vikariat, denne gang i sin egen hjemkommune. Og også denne gang via netværk.
”En veninde, som jeg havde skrevet bachelorprojekt med, arbejdede der; hun fortalte, at der ville blive noget, og jeg skrev derfor en uopfordret ansøgning”, fortæller Nanna, der var så heldig, at også dette vikariat blev forlænget. Meget snart går hun dog ud af døren i Hvidovre Kommunes Genoptræningscenter for sidste gang og forlader samtidig det, hun håber, blev hendes sidste vikariat. Den 1. oktober begynder hun nemlig i sit første faste job og skifter samtidig spor fra genoptræning til psykiatrien.
Case: Har overvejet mange gange at skifte fag
Selvom også Charlotte Norup, 34, hurtigt kom i arbejde, da hun blev færdig med sin uddannelse i 2012, betragter hun det ikke som det, hun kalder ”et rigtigt job”. Det første job var med løntilskud, og siden fulgte to jobrotationer, før ”et rigtigt job” i form af et kort vikariat kom hus. Siden har hun været i virksomhedspraktik, endnu et job med løntilskud og en endnu en jobrotation, der godt nok resulterede i en ordinær ansættelse, men igen kun i et vikariat.
Det seneste arbejde, Charlotte Norup har haft, var en virksomhedspraktik – som pædagogmedhjælper i en vuggestue, fordi der ikke var andet at få, og fordi det det trods alt var bedre end at sidde derhjemme, som hun siger.
Charlotte Norup bor i Aalborg, men pendler gerne. Men selvom reviret er udvidet til også at omfatte Region Midtjylland, er der ikke ret meget at søge.
”Sygehusene skærer ned, og på klinikkerne søger de folk med klinikerfaring”, forklarer hun. De fleste af hendes ansøgninger er derfor uopfordrede. I sidste uge blev det til otte, i går tre, og i dag skal der sendes tre nye.
”Når jeg synes, at nu er der gået længe nok, for eksempel et halvt år, så søger jeg uopfordret hos samme kommune igen”. Indimellem er der bid i form af en samtale. ”Efter at jeg er begyndt at skrive, at jeg kan stille bil til rådighed, er det gået meget bedre med at komme til samtale, men jeg bliver stadig valgt fra på grund af manglende erfaring”.
Charlotte Norup har ikke opgivet håbet om at komme til at arbejde med sit fag, og helst på det muskuloskeletale område, men tanken om søge væk fra fysioterapien og tage en anden uddannelse er hende ikke fremmed.
”Jeg har overvejet tonsvis af gange, om jeg skulle give op og glemme alt, hvad jeg ved om holdtræning og anatomi. Men jeg kan mærke, at det ikke er det, jeg har lyst til. Jeg ville heller ikke kunne få det til at hænge sammen økonomisk at starte forfra med arbejdsmarkedsydelse og med kun få SU-klip tilbage”.
I stedet fortsætter hun med at søge både det, der er slået op, og det, der ikke er, og har også lavet frivilligt arbejde for at få lidt ekstra på CV'et. ”Jeg er bange for at miste de kompetencer, jeg har opnået på diverse kurser og grunduddannelsen, fordi jeg ikke får det brugt i praksis, og det begrænser min lyst til at poste flere penge i kurser, der ellers kunne gøre mig interessant for arbejdsgiverne.
Samtidig har jeg en frygt for ikke at blive kaldt til samtale, netop fordi jeg efterhånden har mange korte ansættelser og en del huller på CV'et i de perioder, hvor jeg ikke har arbejdet”. Indimellem har Charlotte Norup haft nogle hold i et fitnesscenter, hvor hun har kunnet få afløb for en lille bitte smule af den faglighed, hun går og brænder inde med. ”Men folk kommer jo bare for at svede, så de er ikke altid så interesserede i at få at vide, om de gør øvelserne forkert eller kunne gøre noget for at få en bedre holdning”.