Artikel fra Fysioterapeuten

Tidligere numre

"Hvis man ikke råber op, bliver det i hvert fald aldrig anderledes”

MIN ARBEJDSPLADS / Charlotte Larsen er 57 år og arbejder som fællestillidsrepræsentant i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune.
Foto: Henrik Frydkjær

Hvad laver du?

Jeg er fællestillidsrepræsentant på fuld tid for de fysioterapeuter, der er ansat under Sundheds- og Omsorgsforvatningen i Københavns Kommune. Som fællestillidsrepræsentant er jeg en slags tillidsrepræsentanternes tillidsrepræsentant og repræsenterer dem i forskellige sammenhænge, blandt andet i den øverste samarbejdsorgan, hovedMED. I alt arbejder der 250-270 fysioterapeuter under Sundheds- og omsorgsforvaltningen, og der er 12 tillidsrepræsentanter. I hele Danske Fysioterapeuter er vi ikke flere end 17 fællestillidsrepræsentanter, og jeg er vist den eneste, der er frikøbt på fuld tid.

Hvordan blev du fællestilllidsrepræsentant?

Efter kommunalreformen i 2007 var vi den første forvaltning, der fik en MED-aftale. Medarbejderne var til at begynde med imod, fordi vi var bekymrede for, om en MEDaftale ville betyde mindre indflydelse, men direktøren havde sagt, at der ville ligge en MED-aftale inden for et år, og han ”købte” os nok lidt ved at give os otte fællestillidsrepræsentanter fuldt frikøb. Foruden mig er det en ergoterapeut, en sygeplejerske, fire FOA-folk og en HK’er. Vi sidder i samme hus og har et godt samarbejde, selvom vi jo også kæmper lidt om opmærksomheden og stillingerne.

Savner du ikke at se en borger engang imellem?

Det bliver jeg tit spurgt om, og svaret er, at det gør jeg selvfølgelig lidt. Men omvendt har jeg over årene fået en større og større interesse for det fagpolitiske, og jeg drives af politisk indflydelse. Jeg vil gerne være med til at skabe bedre vilkår for fysioterapeuterne og meget gerne også job til flere fysioterapeuter. Jeg har været fællestillidsrepræsentant i en god periode, fordi jeg startede lige efter kommunalreformen, hvor opgaver flyttede fra sygehusene og ud i kommunerne, så vi er kun blevet flere fysioterapeuter i kommunen. Jeg har været med til sparerunder, men indtil videre ikke nogen, der har kostet medarbejdere på vores område.

Hvad fylder du din arbejdsuge med?

Først og fremmest møder og forberedelse til møder. Jeg sidder også i regionsbestyrelsen for Danske Fysioterapeuter i Hovedstaden og i Tillidsrepræsentantrådet, så der er mange møder både lokalt og på regionsniveau. Jeg følger med og er opsøgende, og jeg sparrer med tillidsrepræsentanterne, når der er behov for det. Og så prøver jeg at skubbe på for at få valgt tillidsrepræsenter på alle de arbejdspladser, hvor der er mulighed for det, og tager gerne ud og holder oplæg.

Er der mange arbejdspladser, der ikke har en tillidsrepræsentant?

De største fysioterapeutiske arbejdspladser i kommunen er træningscentre og ryg- og genoptræningscentre, og der har de tillidsrepræsentanter. Men min målsætning er at få forebyggelsescentrene med, for de har efterhånden en størrelse, der giver mulighed for en tillidsrepræsentant (man skal være mindst fem fysioterapeuter på den pågældende arbejdsplads, red.). Derudover er der en del fysioterapeuter fordelt på plejehjemmene, men vi kan ikke få lov at slå dem sammen i større enheder, så de kunne få ret til tillidsrepræsentanter. Argumentet er, at de er underlagt forskellige ledere og dermed forskellige MED-udvalg. Dem prøver jeg så selv at repræsentere, så godt jeg kan.

Hvad er det bedste ved dit arbejde?

Friheden og de mange forskelligartede opgaver. Jeg kan selv tilrettelægge min arbejdsdag og kaste mig over de opgaver, jeg selv synes er vigtigst. Mange tillidsrepræsentanter går rundt med dårlig samvittighed, fordi de oplever, at der ikke er tid nok, så jeg føler mig meget privilegeret over at kunne bruge al min tid på det.

Hvad er det værste?

Det er, hvis der er faglige stridigheder mellem faggrupperne. Det bryder jeg mig ikke om. Med hverdagsrehabiliteringen er der kommet en ny stor opgave, som mange af os mener, at vi kan byde ind på med hvert vores faglige perspektiv, og så bliver det jo tydeligt, at vi ikke altid har den samme dagsorden. Men i det store og hele har vi et godt samarbejde.

Hvilke tre argumenter ville du bruge, hvis du skulle overtale en til at stille op som tillidsrepræsentant?

Man får indflydelse. Man får mulighed for at synliggøre sit fag over for andre faggrupper og for sin ledelse. Og man udvikler sig personligt. Det er svært at sige, hvor meget reel indflydelse, man har, men hvis man ikke råber op, bliver det i hvert fald aldrig anderledes. Jeg synes, man skal brænde for det og ikke stille op, bare fordi der ikke er andre, der vil. TR-arbejdet skal tages alvorligt, for man taler på sine kollegers vegne og varetager deres interesser. Men på den anden side kan interessen også komme henad vejen. Da jeg blev tillidsrepræsentant, havde jeg i hvert fald aldrig forestillet mig, at jeg en dag ville sidde med det som mit hovedarbejdsområde.1

Del eller udskriv siden
0 kommentarer
×Skriv en kommentar
Indsend kommentar