Artikel fra Fysioterapeuten

Tidligere numre

Spis frokost med din TR

Det er overenskomsttid, og medierne skriver løs om de nye aftaler. Men hvorfor er det egentlig så vigtigt?
Illustration: Kristian Eskild Jensen.

Du er nyuddannet og gnistrer af lyst til at prøve al din nye viden af på din første arbejdsplads. Derfor bliver du lidt fjern i blikket og kvæler et gab, da tillidsrepræsentanten over frokosten fortæller, hvordan overenskomstforhandlingerne skrider frem. Måske tænker du: “Skal jeg nu strejke? Hvad betyder det for mit job?”

Heldigvis hører strejker og lockout til sjældenheder. For det meste forhandler arbejdsgivere og fagforeninger overenskomsterne i hus i fred og ro, men de gode vilkår, som de fleste lønmodtagere i Danmark har opnået, er ikke kommet af sig selv.

“Lønmodtagerne har gennem tiden samlet sig i faglige organisationer. Det har betydet, at de solidarisk har forhandlet sig til nogle gunstige vilkår, som gælder for alle, der er dækket af overenskomster,” siger forhandlingsleder for Danske Fysioterapeuter Jesper Malling.

Den danske måde at aftale overenskomster på har for eksempel betydet, at arbejdsugen er dalet fra 60 timer i begyndelsen af 1900-tallet til i dag 37 timer. I nyere tid har overenskomsterne givet lønmodtagerne en 6. ferieuge, mens de cirka 20 procent af danske lønmodtagere, der ikke er dækket af en overenskomst, måske må stoppe ferien efter blot fem uger og desuden ikke er sikret automatiske lønstigninger, mens de er i samme job.

Overenskomsterne er de seneste år forhandlet hvert tredje år. Ved hver forhandling sætter forhandlingerne rammen for, hvor meget og i hvilken takt lønnen skal stige. Overenskomsterne bestemmer også, at der skal betales løn under barsel, og at der skal indsættes mellem 12 og 18 procent af lønnen til pension, så der også er noget at leve af, når den nyuddannede fysioterapeut en dag forlader arbejdsmarkedet. Og det er faktisk også overenskomsten, den nyuddannede fysioterapeut kan takke for, at der også ryger løn ind på kontoen i frokostpausen, mens tillidsrepræsentanten snakker videre.

“Måske kan hun fortælle om den udbredte misforståelse, der hersker i Danmark om, at vi har en lov, der fastsætter mindsteløn. Det er faktisk ikke tilfældet. Al løn reguleres gennem overenskomster og aftaler. I praksis betyder det, at man kan blive tilbudt en meget lav timeløn, hvis man ikke er dækket af en aftale mellem fagforeninger og arbejdsgivere,” forklarer Jesper Malling.

Staten blander sig ikke

Overenskomstforhandlingerne er en vigtig brik i den såkaldte danske model, hvor lønmodtagernes og arbejdsgivernes organisationer aftaler løn- og arbejdsvilkår gennem kollektive overenskomster, uden at staten blander sig. Kun hvis forhandlingerne går i hårdknude, kan regeringen og folketinget i sjældne tilfælde gribe ind og vedtage en lov, der dikterer eksempelvis lønudviklingen i den kommende overenskomstperiode. I mange andre lande kender man ikke til traditionen med at overlade til arbejdsmarkedets parter at komme overens.

I Danske Fysioterapeuter er cirka hver femte ansat ikke dækket af overenskomst. For flertallet skyldes det, at de er ansat i en privat klinik. Hvis begge parter (altså både arbejdsgiver og den ansatte) er medlemmer af Danske Fysioterapeuter, kan fagforeningen ikke forhandle en overenskomst mellem dem.

I stedet har Danske Fysioterapeuter aftalt en såkaldt basiskontrakt mellem parterne, som klinikejere og ansatte skal følge. Basiskontrakten udstikker nogle minimumskrav, som altid vil kunne forhandles bedre i de enkelte private klinikker.

“Basiskontrakten giver mange af de samme rettigheder som en overenskomst – for eksempel 6. ferieuge, fastlagte arbejdstidsregler og pension. Men det er ikke en rigtig overenskomst, og de ansatte under basiskontrakten har for eksempel ikke ret til at strejke eller vælge en tillidsrepræsentant,” forklarer Jesper Malling.

TR er til gavn for alle parter

Så er vi tilbage ved frokostbordet, hvor tillidsrepræsentanten er færdig med at opdatere den nyansatte om overenskomstforhandlingerne og i stedet kaster sig ud i at forklare, hvad den nyansatte kan bruge tillidsrepræsentanten til. Overenskomsten udstikker nemlig kun de overordnede linjer for løn- og arbejdsvilkårene. Derudover er der mulighed for at lave lokale aftaler på de enkelte arbejdspladser, og her er tillidsrepræsentanten en central figur.

“Det kan for eksempel dreje sig om forhandlinger om arbejdstid eller løntillæg. Man kan også forestille sig, at tillidsrepræsentanten kan være bisidder for en af de ansatte, hvis der opstår en konflikt, og den pågældende bliver indkaldt til tjenestelig samtale hos arbejdsgiveren,” forklarer Jesper Malling og tilføjer, at netop tillidsrepræsentanten er et af de elementer, som oftest efterlyses blandt de medlemmer, der ikke er dækket af en overenskomst.

Frokostpausen er ved at være slut, og måske lusker den nyansatte ud af lokalet i håb om, at arbejdsgiveren ikke bemærker, at den nyansatte har tilbragt en halv time ved samme bord som ‘modparten’, tillidsrepræsentanten.

Men den frygt er sandsynligvis ubegrundet. En dygtig tillidsrepræsentant er til gavn for begge parter, og arbejdsgiverne er mindst lige så glade for det danske aftalesystem som lønmodtagerne. Når arbejdsmarkedets parter selv får lov til at tale sig til rette, betyder det nemlig, at der er ro på arbejdspladserne i overenskomstperioden.

“Mange tror, at overenskomster er noget, som især lønmodtagerne ønsker, men arbejdsgiverne er mindst lige så glade for den danske model. I lande som Frankrig og England, der ikke har samme system som Danmark, er der mere uro og mange flere konflikter mellem lønmodtagere og arbejdsgivere,” siger Jesper Malling.

Del eller udskriv siden
0 kommentarer