Betydningen af fysioterapi i behandlingsforløb i psykiatrien

Her kan du finde fakta og informationer om behandlingsforløb i psykiatrien. Du kan også blive klogere på det politiske arbejde, som Danske Fysioterapeuter udfører for at optimere rammerne for behandlingen.

I maj, 2025 offentliggjorde Indenrigs- og Sundhedsministeriet en aftale om en samlet 10-årsplan for psykiatrien. Psykiatriområdet blev ligeledes nævnt i flere sammenhænge i Sundhedsreformen, 20242.

Man kan se i Sundhedsstyrelsens Sygdomsbyrderapport, at psykiatriske lidelser som depression, angst og skizofreni er blandt de lidelser, som presser sundhedsvæsenet rigtig meget. Det gælder bl.a. antal indlæggelser (både på somatiske og psykiatriske), antal kontakter hos alment praktiserende læge og samtidig presser de psykiatriske lidelser samfundet meget ift. antal sygedage ved langvarigt sygefravær, hvor depression er den lidelse, som er årsag til allerflest langvarige sygemeldinger (25.677,7 mio.kr. ekstra i omkostninger til tabt produktion) samt anden flest nytilkendte førtidspensioner (3.909 ekstra førtidspensioner sv.t 35% af alle førtidspensioner)5.

Fælles for de psykiatriske lidelser er, at de traditionelt i høj grad behandles medicinsk (i 2022 fik knap 750.000 danskere psykofarmaka11), men at man ved fra forskning, at fysisk aktivitet i høj grad også kan spille en væsentlig rolle i både borger- og patientrettet forebyggelse og behandling af de psykiatriske lidelser. Der mangler dog relevante tilbud til danskere med psykiatriske lidelser både i primær- og sekundærsektoren.

Disse tilbud bør understøtte den fysisk aktivitet som en integreret del af behandlingen, da fysioterapi og den fysiske aktivitet bør ofte være individuelt doseret og superviseret, da patienterne ofte er multisyge og har ofte svært ved selv, at holde sig tilstrækkelig fysisk aktive6.

WHO beskriver i deres rapport ” WHO guidelines on physical activity and sendentary behaviour”, 2020 (og nyhed fra 2024) at fysisk aktivitet kan reducere symptomer på depression og angst, øger hjernens sundhed og forbedre det generelle velvære hos voksne. Hos børn og unge understøtter fysisk aktivitet en sund kropslig udvikling -både i muskler og knogle samt forbedre den motoriske og kognitive udvikling12,13.

Et studie fra 2025 dokumenterer, at moderat til hård konditionstræning virker på 11 forskellige psykiske lidelser

Et studie med 99 randomiserede forsøg med i alt 5.656 deltagere viste at konditionstræning (i gennemsnit tre gange om ugen i 45 min. i 10 uger) forbedre kognitive funktioner og mindsker andre sygdomssymptomer ved 11 forskellige psykiske lidelser -herunder ADHD, depression, angst og skizofreni. Studiet peger ligeledes på, at træning bør være anbefalet som intervention i de kliniske retningslinjer14.

Børn med ADHD

Behandling

Et meta-review fra 2024 viser at fysisk aktivitet kan hjælpe med at lindre symptomerne på ADHD hos børn. Der ses stor effekt af fysisk aktivitet på forbedre koncentration samt moderat effekt på reduktion af hyperaktivitet, impulsivitet, angst og forbedring af eksekutive funktioner og sociale færdigheder15.

En tidligere meta-analyse fra 2022 med 734 deltagere viser, at fysisk aktivitet kan hjælpe med at lindre symptomerne på ADHD hos børn. Specifikt kan det forbedre opmærksomhed, eksekutive funktioner og motoriske færdigheder16.

Depression og angst hos voksne

Forebyggelse

Systematisk review med metaanalyse med 191.130 deltagere finder sammenhæng imellem fysisk aktivitetsniveau og depression. Sundhedspersoner bør derfor understøtte fysisk aktivitet for at forbedre det mentale helbred11. Studiet viste en 18% lavere risiko for at udvikle depression, for dem der blot udfører halvdelen af den anbefalede mængde motion ift. dem som slet ikke var fysisk aktive. For dem som levede op til anbefalinger, var risikoen reduceret med 25%. Hvis de voksne, som ikke dyrkede motion, levede op til anbefalingerne kunne vi sikre at 11,5% færre fik en depression17.

Et andet systematisk review konkludere ligeledes reduceret risiko for depression og angst og konkludere endvidere, at det højst sandsynlig er tale om en kausal sammenhæng imellem symptomer på angst og depression og fysisk aktivitetsniveau18.

Behandling

Systematisk review med metanalyse med 128.199 deltagere finder at fysisk aktivitet er yderst gavnligt til at forbedre de primære symptomer på angst og depression hos den voksne population med- og uden andre sygdomme. Det anbefales at fysisk aktivitet bør være en grundlæggende tilgang i håndteringen af depression, angst og psykisk lidelse19.

Skizofreni og andre alvorlige psykiatriske lidelser

Behandling: Evidensen viser at under halvdelen af mennesker med skizofreni og andre alvorlige psykiatriske lidelser lever op til anbefalinger for fysisk aktivitet. Samtidig ses en øget forekomst at livsstilsrelateret co-morbiditeter. Dette kan fysisk aktivitet påvirke positivt. Derudover indikerer studier at fysisk aktivitet kan reducere psykiatriske symptomer og forbedre kognition og kondition for mennesker med skizofreni20.

Vi ser også i andre studier, at fysisk aktivitet forbedre patienter med skitzofrenis  fysiske funktionniveau og livskvalitet21.

Reducering af tvang i psykiatrien

Et dansk studie fra 2020 indikerer, at fysioterapi har effekt på mani og antallet af bæltefikseringer blandt 170 indlagte psykiatriske patienter med mani. Resultaterne viste, at patienternes arousalniveau var signifikant reduceret efter fysioterapi22.

Hent faktaark om psykiatri