Aktører: Gør folkesundhedsloven til motor i en sund omstilling

Debatindlægget er bragt i Sundhedsmonitor torsdag den 18. juni.

I det politiske grundlag for firkløverregeringen påpeges i det i analysen, at stadig flere får livsstilsbetingede sygdomme, og at der ses en – på nogle områder stigende – ulighed i sundheden. Det billede kunne også genfindes, da Den Nationale Sundhedsprofil udkom i marts måned. Her tegnes et dystert billede af vores sundhed og sygelighed. Færre er fysisk aktive, flere har dårlig trivsel og er stressede, flere lever med smerter og ubehag i bevægeapparatet og flere bruger nikotinprodukter.

Selvom der også er nogle få positive lyspunkter, såsom at stigningen i overvægt umiddelbart er stagneret, og at færre ryger, ændrer det ikke på, at usundheden er i vækst, og at vi befinder os i en sundhedskrise.

Det har store personlige konsekvenser i form af tabt livskvalitet, sygdom og tidlig død for den enkelte, men presser også sundhedsvæsenet unødigt med sygdom, som kunne være undgået, hvis sundheden blev styrket. Der er ingen tvivl om, at den udbredte usundhed og de sygdomme, der følger i kølvandet, koster samfundet milliarder af kroner.

Uanset hvor mange penge vi kaster i sundhedsvæsenet, kan vi ikke behandle os ud af sundhedskrisen. Den kan kun løses med mere og bedre forebyggelse, der tager livtag med de risikofaktorer, der koster flest gode leveår og skaber ulighed i sundhed.

Vi er derfor mange, der sætter vores lid til den folkesundhedslov, som var skrevet ind i sundhedsreformen. Den var tæt på at blive præsenteret, inden valget blev udskrevet, og derfor er det vores klare forventning, at den nye regering sætter turbo på at få den færdig og implementeret. Alt andet vil være en undladelsessynd.

En ambitiøs folkesundhedslov skal give retning for den samlede indsats for at fremme danskernes sundhed og forebygge sygdom. Det forudsætter imidlertid, at loven bliver tænkt rigtigt.

• Staten skal bruge de strukturelle nationale muskler, fastsætte ambitiøse mål, og monitorere, at folkesundheden reelt løftes. Staten har nogle vigtige redskaber som ingen andre har. Det drejer sig for eksempel om regulering af pris, tilgængelighed og markedsføring af tobak/nikotin, alkohol med videre.
• Kommunerne har ansvaret for den lokale og borgernære forebyggelse. De skal have den hjælp og de data, der er behov for, for at kunne prioritere mellem sundhedsudfordringer og levere effektiv forebyggelse, der gør den største forskel. Det drejer sig for eksempel om sundhedsundervisning, trivsel og sundhed i dagtilbud og tilgængelighed af idrætsfaciliteter. Derudover har de en opgave med at sikre lokal og målrettet behandling for tobak- og nikotinafhængighed, samt misbrugsbehandling til patienter med en alkohol- eller stofafhængighed.
• Regionerne har en vigtig opgave i at sikre, at kommunerne har de nødvendige sundhedsdata og tilbyde rådgivning til den kommunale forebyggelsesindsats.

Nationale og lokale mål

Hvis man reelt vil forbedre folkesundheden, er det afgørende at tage fat der, hvor problemerne er størst. Det er også der, hvor potentialer og gevinster vil være størst. Prioriteringen skal ske i kommunerne, men den skal efter vores mening også ske nationalt, da effekten på forebyggelse afhænger af, om der er sammenhæng mellem de indsatser, der sker lokalt og nationalt, for eksempel på tobaks- og nikotinområdet.

Derfor mener vi, at folkesundhedsloven skal fastlægge den nationale retning og prioritering med klare og ambitiøse nationale mål, som skal danne grundlag for arbejdet i både stat, regioner og kommuner. Her skal det sikres, at de risikofaktorer der betyder allermest for usundheden, også er dem, der arbejdes med nationalt og lokalt. Dertil skal der i tillæg til de nationale mål selvfølgelig være mulighed for at foretage supplerende lokale prioriteringer, som man vil arbejde med i kommunerne.

Det vil være helt oplagt at se på faktorer som tobak og nikotin, mental sundhed, fysisk inaktivitet og alkohol. Det er de risikofaktorer, der betyder allermest for sygelighed, tidlig død og mistrivsel. Det skal og bør alle kommuner tage fat på – sammen med nationale indsatser. For selvom omfanget og mulighederne kan være forskellige, er der ikke nogen steder i Danmark, hvor de faktorer ikke er relevante.

Finansieringen bør ikke være en barriere

Forebyggelse og en forbedret folkesundhed er en investering og en god forretning på den lange bane. Men som det også gælder i forbindelse med andre investeringer, må man her og nu til lommerne for på sigt at kunne høste gevinsterne.

De politiske ambitioner med folkesundhedsloven skal med andre ord afspejle sig i, at der afsættes de nødvendige midler. Spørgsmålet er så, om de 250 millioner kroner årligt, der er afsat til kommunerne i forbindelse med folkesundhedsloven, er tilstrækkeligt. Det må tiden og forhandlingerne vise.

Folkesundhedsloven retter sig i høj grad mod de strukturelle indsatser, som vi ved kan gøre den største forskel. Hvis vi vil skabe reel forandring, er det ikke nok at tale om individuelle valg. Vi skal ændre de rammer, valgene træffes indenfor. Det gælder både på den store statslige klinge og i kommunerne.

Derfor er det helt afgørende, at folkesundhedsloven sikrer, at der træffes politiske beslutninger om alkoholpolitikker, om tobak- og nikotin, om bevægelse i dagtilbud og så videre. At arbejde med strukturel forebyggelse koster ikke nødvendigvis store beløb, men det kræver politisk mod og vilje til at arbejde sammen mellem forvaltninger på nye måder og med et fælles fokus. Nogle kommuner er allerede på rette kurs, mens andre skal have et skub.

I den forbindelse er det også vigtigt at involvere civilsamfundet og boligselskaber. Det er klogt, og det er vigtigt for at nå ud til de borgere, der har størst behov, og hvor vi kan gøre den største forskel.

Vores appel til politikerne er derfor at sikre, at folkesundhedsloven skaber sammenhæng mellem ambitioner og indsatser på statsligt og lokalt niveau. At der fastsættes nationale mål og at den lokale politik og prioritering tager afsæt i dem, med fokus på de risikofaktorer, der betyder mest for folkesundheden.

Derfor håber vi, at det nye folketing vil give os en målrettet og stærk folkesundhedslov, så vi kan sætte turbo under den forebyggelse, der er så livsvigtig.