Interdisciplinary rehabilitation of patients with glioma during anti-cancer treatment

Afhandlingen undersøger effekten af rehabilitering af patienter i behandling for hjernetumorer.

Afhandlingen: Interdisciplinary rehabilitation of patients with glioma during anti-cancer treatment

Kontakt Anders Hansen

Anders Hansen på Fag- og Forsknings ph.d.-liste

Introduktion

Gliomer, defineret af Verdenssundhedsorganisationen (WHO) som grad I-IV hjernetumorer, er blandt de mest destruktive kræftsygdomme, som kan ramme mennesker.

Usikker prognose og bivirkninger fra kræftbehandlinger med betydelige funktionelle, følelsesmæssige og kognitive funktionsnedsættelser til følge påvirker flertallet, og efterlader patienterne med nedsat helbredsrelateret livskvalitet (HRQOL) samt et stort behov for rehabilitering. Men ifølge den akademiske litteratur henvises kun et mindretal af patienter til rehabilitering.

Dette fremhæver behovet for forskning, der undersøger effektiviteten af rehabilitering blandt patienter, der er ramt af gliomer i robuste metodologiske design.

Formålet med dette ph.d.-projekt er at udvikle et tværfagligt rehabiliteringsprogram med vægt på fysisk træning, som er sikker for patienterne, og bedre end den nuværende praksis til at øge patienternes samlede livskvalitet.

Forskningen indeholdt en klinisk forundersøgelse, der evaluerede sikkerheden og gennemførligheden ved at deltage i en rehabiliteringsindsats for patienter under antikræft-behandling, 2) og et lodtrækningsforsøg (RCT), der undersøgte effektiviteten af en seks ugers tværfaglig rehabiliteringsintervention af patienter som modtager kemo- og strålebehandling. Ved at samle patienter fra de to kliniske forsøg blev der konstrueret en tværsnitskohorte.

Formålet var at undersøge, om patienter med tumorer i henholdsvis højre og venstre hjernehalvdel, væsentligt adskiller sig fra hinanden med henblik på HRQOL og funktionelle præstationer i det tidlige sygdomsstadium.

Metoder

24 patienter indgik i forundersøgelsen, som var opdelt i to rehabiliteringsdele. I del I deltog patienterne i et seks ugers rehabiliteringsforløb, som var superviseret af fysioterapeuter og ergoterapeuter. Det forgik på OUH, mens patienterne samtidig modtog kemo- og stråleterapi.

Del 2 indeholdt seks ugers intervention i et lokalt fitnesscenter, hvor patienterne trænede efter en skræddersyet træningsprotokol. Forudbestemte gennemførlighedskriterier for patientsikkerhed, samtykkefrekvens, frafald, fremmøde, og patienttilfredshed bestemte om interventionen var gennemførlig og brugbar i det videre lodtrækningsforsøg.

64 patienter, som modtog medicinsk behandling deltog i lodtrækningsstudiet. De blev ligeligt fordelt i to grupper. 32 patienter modtog tværfaglig rehabilitering, mens 32 patienter, der fungerede som kontroller modtog vanlig rehabilitering.

Patienter med en verificeret gliøs-tumor og et højt funktionsniveau (Karnofsky Performance Status ≥70) indgik i studiet. Interventionen omfattede superviseret fysioterapeutiske træning på hold og indeholdt konditions-, styrke og balance-træning og individuel fysioterapi samt ergoterapi efter behov.

Kontrolgruppen fulgte det rehabiliteringstilbud, de blev henvist til ved udskrivning fra den Neurokirurgiske afdeling (sv.t. ingen rehabilitering eller kommunal rehabilitering). Målinger af patienterne blev foretaget ved studiets start (basisline) og ved afslutningen af rehabiliteringsindsatsen (seks ugers opfølgning).

Helbredsrelateret livskvalitet (HRQOL) blev vurderet ud fra det generiske "European Organization for Research and Treatment of Cancer spørgeskema" (EORTC-QLQ-30). Studiets primære mål var at under søge overordnet livskvalitet. Funktionelle præstationer blev målt via en samling af test, som indbefattede en vurdering af patienternes gangfunktion, muskelstyrke, kondition, og stående balance.

I den indlejrede tværsnitsundersøgelse blev baseline data for HRQOL og funktionelle præstation vurderet fra alle patienter i de to kliniske forsøg. Efter udelukkelse af patienter, som ikke var egnede til undersøgelsen, blev 81 patienter inkluderet i analysen. For at undersøge, om patienter med tumorer placeret i venstre eller højre hjernehalvdel adskiller sig med HRQOL og funktionelle præstationer, blev patienterne inddelt i to grupper ud fra tumorens placering.

Resultater

Forudbestemte gennemførlighedskriterier for sikkerhed (100%), samtykkefrekvens (>80%), frafald (<20%), fremmøde (<80%) og patienttilfredshed (>80%) blev opnået i del et, mens der var manglende opfyldelse af gennemførlighedskriterierne for selvtræningsdelen i del to. Det førte til en revision af protokollen for lodtrækningsstudiet.

Tværsnitsundersøgelse fandt, at tumors placeringen i henholdsvis højre eller venstre hjernehalvdel ikke havde indvirkning på patienterne HRQOL, og kun få påvirkninger af symptomer og funktionelle præstationsresultater (kommunikationsbesvær p<0,01, hovedpine p=0,04 , og proces færdigheder p<0,01).

I lodtrækningsstudiet forbedrede patienter, som deltog i interventionen deres generelle livskvalitet mere end patienterne i kontrolgruppen (justeret middelværdi for forskel, 9% [95% sikkerhedsinterval, -3,8 til 22,9]).

Interventionsgruppen forbedrede signifikant deres 'kognitive funktion p<0,01' og funktionelle præstationer i form af 'kondition p<0,01' ', muskelstyrken ved ’ben pres p=0,01’, albuebøj og albuestræk p=0,01 ' og reducere symptomer af 'træthed p<0,01', 'synsforstyrrelser p<0,01', 'kommunikationsbesvær p <0,01', 'hovedpine p<0,01', døsighed p <0,01 'og' kløende hud p<0,01 'mere end patienter, som modtog vanlige rehabilitering.

Implikationer

Resultaterne af gennemførlighedsundersøgelsen demonstrerede, at tværfaglig rehabilitering af patienter, som modtog aktiv kræftbehandling er sikker og gennemførlige, såfremt det superviseres af terapeuter.

værsnitsundersøgelsen fandt, at der ved tilrettelæggelsen af rehabiliteringsinterventioner ikke skal tages hensyn til, om patienterne har tumorer i højre eller venstre hjerne halvdel, såfremt målet med rehabiliteringen er at forbedre patienterne generelle HRQOL

Resultater fra lodtrækningsstudiet antyder, at patienter med gliomer, som modtager tværfaglig rehabilitering under medicinsk behandling forbedrer domæner indenfor helbredsrelaterede livskvalitet, reducerer symptomer og forbedrer funktionelle præstationer efter seks uger, mere end patienter, der modtager vanlig rehabiliteringsindsatser.
 

Del eller udskriv siden