Idræt, handicap og social deltagelse

Projektet har til formål at bidrage med systematiseret viden om, hvad idrætsdeltagelse betyder for mennesker med bevægelseshandicap i relation til deres hverdagsliv og deres oplevelse af sig selv som aktør i tilværelsen. Anne-Merete Kissows ph.d. fra 2013.



Læs afhandlingen

Hele afhandlingen inklusiv artikler kan rekvireres ved at kontakte Anne-Merete Kissow.

Kontakt Anne-Merete Kissow
Anne-Merete Kissow på Fag og Forsknings ph.d.-liste
Læs artiklen "Idræt, handicap og social deltagelse" bragt i Fysioterapeuten nr. 7, 2014.

Dansk resumé af Anne-Merete Kissow

Denne afhandling handler om sammenhængen mellem deltagelse i idræt og det øvrige hverdagsliv hos mennesker med fysisk funktionsnedsættelse.

Afhandlingen består af et litteraturstudie, en kvantitativ undersøgelse og et kvalitativt studie af fænomenologisk hermeneutisk tilsnit. Tidligere forskning undersøger ikke denne problemstilling direkte, men afhandlingens litteraturstudie giver et afsæt til at undersøge feltet nærmere.

Det kvantitative studie undersøger den statistiske sammenhæng mellem idrætsdeltagelse og deltagelse på andre områder i samfundet hos 922 mennesker med forskellige former for handicap. Det peger på, at regelmæssigt idrætsaktive sammenlignet med ikke-idrætsaktive med signifikant større sandsynlighed er beskæftiget på arbejdsmarkedet, udfører frivilligt arbejde, er aktive i handicaporganisationer, deltager i fritidsundervisning samt har et højere uddannelsesniveau.

Afhandlingens kvalitative studie tager udgangspunkt i personernes livsverden. Gennem livshistoriske, narrative interviews og observation af udvalgte sociale praksisser i hverdagslivet hos syv idrætsaktive personer med fysisk handicap, undersøges, hvorvidt de gennem deltagelse i idrætsaktiviteter opnår erfaring og handleevne, som kan forandre og udvikle deres måde at deltage i andre sociale sammenhænge.

Undersøgelsen viser, at idrætsudøverne er aktive i mange forskellige kontekster i samfundet, at de trækker erfaringer med sig fra den ene kontekst til den anden, og at deltagelse i den ene sammenhæng befordrer deltagelse i den anden. Ligeledes oplever personerne, at idrætskonteksten indebærer særlige muligheder for at udvikle færdigheder, som de kan tage med ind i andre kontekster, og at deres fremtræden som aktive åbner døre for deltagelse, idet omgivelserne viser interesse for dem, bliver mindre usikre ved deres tilstedeværelse og ser dem som en ressource.

Personernes deltagelse viser sig at være betinget af, at det sociale fællesskab er parat til at arrangere praksis og gøre en indsats for, at deres færdigheder kan bruges i den konkrete kontekst fra den position, den enkelte har. I alle sammenhænge, hvor det sker, kan personen deltage som den krop, hun er, og udvikle sin deltagelse.

Idrætten tilbyder med dens særlige tilrettelæggelse mulighed for, at personen glemmer kroppen og dermed kan rette bevidstheden ud mod verden, men den indebærer også en følelse af eksistentiel frihed og en ’jeg-kan’ oplevelse, hvor man udfordrer sin kropslige formåen. Samtidig er det en kontekst, hvor personer med fysisk funktionsnedsættelse på grund af idrættens organisering relativt let kan deltage, sammenlignet med mange andre sociale fællesskaber i samfundet. Så idrætsaktivitet kan være starten på en positiv ’deltagelsesspiral’, hvor personen kommer i gang med at udvikle færdigheder, som han kan tage med ind i andre sammenhænge.

Afhandlingen er artikelbaseret og består af fire artikler og en ’kappe’, som binder afhandlingens undersøgelser sammen og beskriver teorier og analysestrategier.

Del eller udskriv siden