Rehabilitering af patienter med lænderygsmerter

Ph.d.-studie kunne ikke påvise forskelle på to forskellige rehabiliteringsprogrammer til patienter med lænderygsmerter.

Afhandlingen Comparison of two multidisciplinary rehabilitation programmes in patients with chronic low back pain - A randomised controlled trial

Kontakt Anne Mette Schmidt

Anne Mette Schmidt på Fag og Forsknings ph.d.-liste

Dansk resumé

Baggrund

Lænderygsmerter er en meget udbredt helbredstilstand på verdensplan. Samtidig er det den hyppigste årsag til leveår med påvirket funktionsevne, og det har en væsentlig indflydelse på personen, der lider af lænderygsmerterne, deres pårørende og samfundet generelt. Et komplekst sammenspil mellem biopsykosociale faktorer anses som årsag til udvikling og kronificering af lænderygsmerter (kroniske lænderygsmerter) og den afledte nedsatte funktionsevne.

Af samme grund bygger de seneste evidensbaserede kliniske retningslinjer inden for dette område også på en anbefaling af en biopsykosocial tilgang i klinisk praksis. I de evidensbaserede kliniske retningslinjer anbefales tværfaglig rehabilitering som en af de mulige anden valgs behandlinger til patienter med kroniske lænderygsmerter, der ikke responderer på førstevalgs behandling. Den optimale dosis, det optimale indhold og den optimale opbygning af et sådant tværfagligt rehabiliteringsprogram er fortsat ukendt.

På baggrund heraf blev et integreret program udviklet, testet og evalueret, hvorfor formålet med denne afhandling var: 1) at underbygge og beskrive det integrerede program, 2) at undersøge effekten af det integrerede program sammenlignet med et eksisterende program efter 6 måneder, og 3) at undersøge effekten af det integrerede program sammenlignet med et eksisterende program efter 12 måneder.

Metode

I Studie 1 blev tjeklisten the Template for Intervention Description and Replication (TIDieR) brugt til at strukturere beskrivelsen af det integrerede program. Som en del af beskrivelsen blev også the Medical Research Council’s guidance om udvikling og evaluering af komplekse interventioner brugt som rammeværk i forhold til at understøtte rationalet for det integrerede program. Processen blev underbygget ved at involvere patienter og øvrige samarbejdspartnere.

Studie 2 og 3 var et pragmatisk randomiseret kontrolleret studie (RCT) med to parallelle grupper udført på et dansk reumatologisk rehabiliteringscenter. Voksne med kroniske lænderygsmerter i mere end 12 måneder blev ved hjælp af computergenereret randomisering tilfældigt fordelt (1:1 ratio) til det integrerede program eller det eksisterende program. Det integrerede program bestod af en forundersøgelsesdag, 2 uger hjemme med forberedelse til det næste forløb, 2 ugers indlæggelse efterfulgt af aktiviteter i hjemmet plus 2 gange booster sessioner af to dages varighed. Programmet blev afsluttet med opfølgning efter 6 måneder. Det eksisterende program bestod af fire ugers indlæggelse og blev afsluttet med opfølgning efter 6 måneder. Patientrapporterede målemetoder blev anvendt til at indsamle data ved baseline, samt 6 måneder (Studie 2) og 12 måneder (Studie 3) efter interventionsstart. Det primære outcome var funktionsevne målt med Oswestry Disability Index (ODI). Sekundære outcomes var smerte intensitet (Numerisk Rang Skala), smerte self-efficacy (Pain Self-Efficacy Questionnaire), helbredsrelateret livskvalitet (EQ- 5D) og depression (Major Depression Inventory).

I Studie 2 blev en complete-case analyse udført ved hjælp af lineær regression. I studie 3 blev en intention-to-treat analyse udført ved hjælp af lineær mixed models. En procesevaluering der brugte både kvalitative og kvantitative metoder blev gennemført sideløbende med RCT’et.

Resultater

Rationalet for det integrerede program blev underbygget, og programmet blev beskrevet i detaljer (Studie 1). Programmet bestod af 38 forskellige kliniske aktiviteter, hvoraf nogle af dem blev leveret mere end en gang. De 38 kliniske aktiviteter blev beskrevet i et aktivitetsskema udviklet til samme formål og bestod af fem punkter fra TIDieR tjeklisten.

Studierne 2 og 3 blev udført i perioden fra februar 2016 til august 2018. 303 patienter blev undersøgt med henblik på om de opfyldte in- og eksklusionskriterierne. Af dem blev 165 patienter randomiseret (mean alder var 50 år (SD 13) og mean ODI score var 42 (SD 11)), hvoraf 82 patienter blev tildelt det integrerede program og 83 patienter det eksisterende program. Demografiske og kliniske karakteristika var sammenlignelige mellem de to programmer ved baseline.

I Studie 2 bidrog 139 patienter (70 fra det integrerede program og 69 fra det eksisterende program) med data. Forskellen mellem grupperne i ODI score var −0,28 (95% CI: −4,02; 3,45) efter 6 måneder, hvilket hverken var statistisk eller klinisk signifikant. Der blev ikke fundet signifikant forskel mellem grupperne på nogle af de sekundære outcomes.

I Studie 3 var forskellen mellem grupperne i ODI score -0,53 (95% CI: -4,08; 3,02) efter 12 måneder, hvilket hverken var statistisk eller klinisk signifikant. Der blev ikke fundet signifikant forskel mellem grupperne på nogle af de sekundære outcomes.

Konklusion

Et integreret program til patienter med kroniske lænderygsmerter blev underbygget og beskrevet. Beskrivelsen af interventionen blev brugt til at strukturere og standardisere indholdet og opbygningen af det integrerede program i RCT’et. Sammenlignet med deltagelse i det eksisterende program medførte deltagelse i det integrerede program ikke forbedret funktionsevne eller andre outcomes hos patienter med kroniske lænderygsmerter. Dette gjaldt både sammenligningen foretaget ved 6 og 12 måneder.

Flere årsager kan forklare den manglende forskel, herunder at de to programmer var for ens og at de organisatoriske udfordringer medførte at forskellen mellem de to programmer blev udvisket.

Del eller udskriv siden