Birgitte Hougs Kjær

Fysioterapi ved rotator cuff-overrivning.

Afhandlingen: Physiotherapy for patients with traumatic rotator cuff tear and associations within patient characteristics

Kontakt Birgitte Hougs Kjær

Se Birgitte Hougs Kjær på Fag og Forsknings ph.d.liste

Dansk resumé

Baggrund

Rotator cuff (RC) overrivning er en hyppig års til skuldergener som resulterer i at patienterne klager over smerter, nedsat bevægelighed og nedsat styrke. Det er dog en udfordring for klinikere præcist at identificere de patienter der er egner sig til kirurgisk reparation af sene-overrivningen. Det skyldes at patienterne ofte kan have skader i flere strukturer. Desuden er en mulig sammenhæng mellem antal af skadede strukturer og de præoperative gener og smerter kun blevet sparsomt belyst.

Kirurgisk reparation af en traumatisk baseret total RC overrivning efterfulgt af genoptræning er et værdifuldt redskab til at forbedre skulderfunktion og reducere smerter.

Traditionelle postoperative genoptræningsprotokoller varierer ofte betydeligt selv med hensyn til grundlæggende indhold såsom varigheden af immobilisering, bevægerestriktioner og hvor tidligt man kan begynde at belaste vævet. Derfor er det stadigvæk ikke helt afdækket, hvilken timing og belastningsstrategi man skal bruge for at opnå det bedste kliniske resultat.

Tidlig kontrolleret og gradvis øgning af belastningen fremmer sene helingen men der mangler evidens for hvilken effekt kombineret tidlig og progressiv genoptræning har på denne patientgruppe.

Formål

Det overordnede formål med denne afhandling er at øge vores viden om skuldersymptomer og bidrage til evidensen for genoptræning efter RC-operation. Mere konkret er formålet at undersøge sammenhængen mellem præoperative skuldersymptomer og antallet af skadede strukturer fundet under operationen.

Formålet er også at evaluere effekten af 12 ugers progressiv aktiv genoptræning (PR) på skulderfunktion, smerte og livskvalitet sammenlignet med vanlig genoptræning (UC) der begrænser sene belastningen i den tidlige postoperative fase.

Metode

Afhandlingen er baseret på tre studier.

Studie 1 omfatter et tværsnitsstudie der undersøger sammenhængen mellem skuldersymptomer og skadede strukturer hos patienter der venter på operation efter traumatisk overrivning af supraspinatussenen. Præoperativt rapporterede patienterne smerte på en numerisk smerteskala, NPRS og dysfunktion på et sygdomsspecifikt spørgeskema, WORC. Under operationen blev antallet af skadede strukturer registreret, herunder delvis eller total supraspinatussene overrivning, infraspinatus- og subscapularis overrivning, kroget akromion, artrose i AC-leddet, bicepssene-, ledlæbe- og bruskskade.

I studie 2 er protokollen for det pragmatiske, randomiserede, kontrollerede, blindede, multicenter studie (CUT-N-MOVE) forberedt og beskrevet i henhold til aktuelle retningslinjer og tjeklister. Det primære effektmål er ændringen i WORCs (fysiske symptomer) fra før til 12 uger efter operation. De sekundære effektmål er den samlede WORC samt DASH, smerte, bevægelighed og muskelstyrke.

I studie 3 præsenteres de primære resultater fra den gennemførte CUT-N-MOVE-undersøgelse. Patienter opereret for total traumatisk overrivning af RC er rekrutteret fra ortopædkirurgiske afdelinger på tre af Region Hovedstadens hospitaler og randomiseret til enten PR eller UC.

Resultater

I tværsnitsstudiet inkluderede vi 87 patienter (52 mænd; 60 %) med gennemsnitsalder på 60 år. 69 (79 %) havde en total overrivning af supraspinatussenen; 18 (21%) havde en delvis overrivning af supraspinatussenen. 79 (91 %) af patienterne havde yderligere skadede strukturer. Der var ingen sammenhæng mellem antal af skadede strukturer og de præoperative gener (WORC) og smerter (NPRS), og ingen bestemt skade gav forværring af skuldersymptomerne.

I CUT-N-MOVE-studiet inkluderede vi 82 patienter, som blev randomiserede til 41 i PR-gruppen og 41 i UC-gruppen. Alle 82 patienter deltog i 12-ugers undersøgelsen. Begge træningsgrupper havde signifikante og klinisk relevante forbedringer i WORC, smerte, bevægelighed og muskelstyrke fra baseline til 12 uger efter operationen, men der var ikke forskel mellem grupperne. Vi fandt heller ikke gruppeforskelle i de sekundære effektmål (den samlede WORC, DASH, smerte, bevægelighed og muskelstyrke), bortset fra en signifikant gruppe-forskel i aktivt løft af armen fra baseline til 6 uger efter operationen. Der var ingen gruppeforskel i antal af bivirkninger.

Konklusion

I tværsnitsstudiet kan vi konkludere, at der ikke var sammenhæng mellem de præoperative symptomer og forekomsten af patologi i infraspinatus, subscapularis eller andre strukturelle led patologier hos patienter der ventede på operation efter traumatisk overrivning af supraspinatussenen. Studiet antyder at forekomsten af andre skadede strukturer ikke bidrager nævneværdigt til de symptomer patienter med traumatisk overrivning af supraspinatussenen har.

I CUT-N-MOVE-studiet kan vi konkludere, at det ikke er nogen ekstra fordel for patienter at genoptræne i PR-gruppen sammenlignet med den traditionelle UC-gruppe. Primære og sekundære effektmål havde klinisk relevante forbedringer efter RC-operation uanset træningsgruppe. Disse fund antyder, at fysioterapeuter og patienter trygt kan samarbejde om hvilke træningspræferencer patienten måtte have indenfor de tværfaglige rammer af den superviserede genoptræning og i overensstemmelse med kliniske retningslinjer.

Del eller udskriv siden