Prediction of upper limb function and daily use after stroke

Ph.d.-afhandlingen undersøger prædiktion af armfunktion og prædiktion af daglig armbrug i et prospektivt, longitudinelt studie. Fysioterapeuters og ergoterapeuters holdninger til armprædiktionsmodeller undersøges i et kvalitativt studie.

Læs afhandlingen 

Kontakt Camilla Biering Lundquist

Dansk resumé

Baggrund

Prædiktion af armfunktion og prædiktion af daglig brug af arm og hånd kan anvendes til at målrette rehabiliteringen af patienter med følger efter apopleksi.

I denne ph.d. afhandling undersøges prædiktion af armfunktion (Studie I) og prædiktion af daglig armbrug (Studie II) i et prospektivt, longitudinelt studie. Fysioterapeuters og ergoterapeuters holdninger til armprædiktionsmodeller undersøges i et kvalitativt studie (Studie III).

Studie I

Formålet var at undersøge præcisionen af en eksisterende algoritme for prædiktion af arm og håndfunktion, når denne anvendes på et senere tidspunkt i patientforløbet end oprindeligt tiltænkt.

Metode: Inkluderede patienter blev undersøgt to uger efter deres apopleksi. Patienterne fik i overensstemmelse med Predict Recovery Potential (PREP2) algorithmen prædikteret deres kommende armfunktion tre måneder efter apopleksi i en af fire kategorier, der hver svarede til et interval af scores på Action Research Arm Test. Præcisionen af algoritmen blev udregnet ved correct classification rate (CCR), hvor de prædikterede kategorier for armfunktion blev sammenholdt med den reelt opnåede armfunktion.

Resultater: I alt 91 patienter blev inkluderet. Overodnet set var CCR af PREP2 60% (95% CI 50-71%). Inden for de fire kategorier spændte CCR fra en laveste værdi på 33% (95% CI 4-85%) for kategorien Begrænset Armfunktion til en højeste værdi på 78% (95% CI 43 -95%) for kategorien Ringe Armfunktion.

Præcisionen af algoritmen i studie I var statistisk significant lavere end de 75%, der blev fundet i den oprindelige population, hvor algoritmen blev anvendt få dage efter apopleksiens opståen.

Studie II

Hovedformålet var at undersøge, om armfunktion to uger efter apopleksi kunne prædiktere daglig brug af arm og hånd tre måneder efter apopleksi. Derudover at identificere yderligere prædiktorer for daglig brug af arm og hånd samt at karakterisere patienter, som ikke opnåede normal brug af arm og hånd.

Metode: Armfunktion blev undersøgt med Fugl-Meyer undersøgelse af armfunktion (FMA) to uger efter apopleksi. Daglig brug af arm og hånd blev målt med accelerometre på begge håndled tre måneder efter apopleksi og angivet som en use ratio. Use ratio angiver antal timer med aktivitet i den afficerede arm i forhold til antal timer med aktivitet i den ikke-afficerede arm. Den prædiktive værdi af FMA for use ratio blev undersøgt med linear regression. Efterfølgende blev associationen justeret for sekundære variabler. Use ratio blev dichitomiseret i normal og ikke-normal og ikke-normal brug blev undersøgt med logistisk regression.

Resultater: I alt 87 patienter blev inkluderet. FMA prædikterede 38% af variation i use ratio og en justeret model prædikterede 55%. De statistisk signifikante prædiktorer var FMA, MEP status og neglekt. 95% prædiktionsintervallet for regressionslinjerne var brede. Ikke-normal brug af arm og hånd kunne prædikteres med høj præcision ud fra fravær af MEP og/eller neglekt. For de restende patienter, som havde MEP og ikke havde neglekt, kunne ikke-normal brug af arm og hånd prædikteres med en sensitivitet på 0.80 og en specificitet på 0.83.

Studie III

Formålet var at undersøge fysio- og ergoterapeuters holdninger til armprædiktionsmodeller.

Metode: Der blev afholdt fire fokusgruppeinterviews med hver 3-6 terapeuter. Data blev analyseret med tematisk indholdsanalyse. Meningsbærende enheder blev identificeret og grupperet i undertemaer og information på tværs af alle interviews blev sammenfattet i fire hovedtemaer.

Resultater: De fire hovedtemaer var: Nuværende praksis; Fordele; Barrierer; og Betydning for Implementering. Deltagerne havde begrænset kendskab til armprædiktionsmodeller men PREP2 blev anset som et potentielt brugbart redskab i forbindelse med tilrettelæggelse af behandling og målsætning. De primære barrierer for implementering var dels at modellernes blev anset for at være for upræcise samt dels at skulle konfrontere patienter med en negativ prognose. En kommende implementeringsstrategi vil skulle tilpasses det enkelte afsnit, der skal afsættes tid til at tilegne sig nye færdigheder, og organisationen skal understøtte implementeringen.

Konklusion

På baggrund af studie I konkluderes, at PREP2 ikke bør implementeres i klinisk praksis, hvis den anvendes to uger efter apopleksi. Dog kan PREP2 bruges til med stor sikkerhed at forudsige enten Fremragende Armfunktion for patienter med god armfunktion to uger efter apopleksi, eller Ringe Armfunktion for patienter med begrænset eller ingen armfunktion i kombination med ingen MEP.

I studie II kunne funktion i arm og hånd to uger efter apopleksi prædiktere brug af arm og hånd. Prædiktion på individniveau var dog upræcis. Med stor sikkerhed kunne det fastslås, at patienter der ikke havde MEP ikke opnåede normalt brug af arm og hånd. Ligeledes kunne det fastståes, at patienter med neglekt ikke opnåede normal brug af arm og hånd.

I studie III var de erfarne neuroterapeuter skeptiske over for armprædiktionsmodeller. Dette skyldes primært at modellernes blev ansat for at være for upræcise samt bekymringer vedrørende negative prognoser. Dog blev PREP2 algoritmen anset som et potentielt nyttigt redskab.

Del eller udskriv siden