Fysisk inaktivitet og behandling af knæ artrose

Afhandlingen undersøger, om mængden af tid brugt på fysisk inaktivitet bliver påvirket i forbindelse med standardbehandlinger (vægttab, træning) eller ved nye behandlinger, hos personer med knæartrose.

Afhandlingen: Fysisk inaktivitet og behandling af knæ artrose

Kontakt Cecilie Bartholdy

Cecilie Bartholdy på Fag og Forsknings ph.d.-liste

Dansk resumé

Baggrund

Fysisk inaktivitet (sidde, ligge i løbet af dagen) er blevet et globalt problem. Folk bruger mere og mere tid på at være inaktive, hvilket forringer helbredt og øger risikoen for tidlig død. På trods af globale strategier for at stoppe denne tendens viser ny data, at den mængde tid der bruges på fysisk inaktivitet fortsat er stigende.

En undergruppe i samfundet, der er særligt inaktive, er personer med knæartrose. Den inaktive livsstil menes at skyldes de primære symptomer; smerte og nedsat funktion. Hvis denne gruppe kan reducere deres totale tid brugt på inaktivitet, vil det forbedre deres generelle helbred og reducere risikoen for at udvikle følgesygdomme relateret til en inaktiv livsstil. Samtidig vil det reducere deres primære symptomer.

Formål

Formålet med denne ph.d.-afhandling er at undersøge, om mængden af tid brugt på fysisk inaktivitet bliver påvirket i forbindelse med standardbehandlinger (vægttab, træning) eller ved nye behandlinger, hos personer med knæartrose.

Studierne

Studie 1 (artikel I) undersøgte reliabiliteten og validiteten af et nyt accelerometer (SENS-systemet) hos personer med knæartrose. En standardiseret (observant registreret aktiviteter) og semistandardiseret (deltager registreret aktiviteter) observationsprotokol blev udviklet til vurdering af validiteten, og gentagende målinger blev brugt til at vurdere reliabiliteten. I alt deltog 24 personer med knæartrose.

SENS-systemet blev vurderet til at have høj validitet ved den standardiserede protokol, når data blev opdelt i to grupper; inaktivitet (siddende, liggende) og aktivitet (gennemsnitlig enighed på 97%, SD 7%). Ved dataopdeling i fire kategorier (inaktivitet, stående, gang, og anden aktivitet), var der den højeste enighed for inaktivitet (gennemsnit 99%, SD 3%) og den laveste for gang (gennemsnitlig 28%, SD 18%).

For den semistandardiserede protokol blev der observeret en gennemsnitlig enighed på 92% (SD 5%) ved anvendelse af de to kategorier. Ved dataopdeling i fire kategorier, blev den laveste enighed opnået for andre aktiviteter (gennemsnit 42%, SD 36%) og den højeste for inaktivitet (gennemsnit 94%, SD 5%).

Enigheden mellem de gentagne målinger var gennemsnitligt på 98% (SD 3%) ved anvendelse af de to kategorier. Ved opdeling i fire kategorier var den laveste enighed på 77% (SD 14%) for gang og den højeste for inaktivitet (gennemsnit 96%, SD 8%). Samlet set leverer SENS-systemet både valid og reliabel data på fysisk inaktivitet. Ved yderligere opdeling af data var der stor usikkerhed.

Studie 2 (artikel II), undersøgte om en spontan ændring i fysisk inaktivitet målt med SENS-systemet opstod hos overvægtige personer med knæartrose, der gennemfører et 8 ugers intensivt diætprogram. I alt blev der inkluderet 124 deltagere i dette observationelle kohortestudie.

Et gennemsnitligt signifikant og klinisk relevant vægttab på 12,7 kg [95% CI -13,2 til -12,1; P <.0001] og en signifikant reduktion af symptomer, målt med ”knee injury and osteoarthritis outcome score” (KOOS), blev fundet efter gennemførelse af diætprogrammet.

Den gennemsnitlige tid brugt på fysisk inaktive var uændret (gennemsnitlig ændring: 8,8 minutter/dag [95% CI, -12,1 til 29,7], P = 0,41). Et intensivt vægttab på 8 uger fører ikke til spontane ændringer i tid brugt på fysisk inaktivitet, til trods for et klinisk relevant vægttab og signifikant reduktion af symptomer.

Studie 3 (artikel III) undersøgte om en spontan ændring i tid brugt på at være fysisk inaktiv, målt med SENS-systemet, forekom hos personer med knæartrose ved deltagelse i et uddannelses- og træningsprogram. Studiet var et pragmatisk kohortstudie, hvor deltagerne blev rekrutteret fra lokale klinikker, der tilbød uddannelses- og træningsprogrammet (GLA:D®).

I alt blev 32 deltagere analyseret og ingen ændringer i den gennemsnitlige fysiske inaktivitets blev observeret (gennemsnitlig ændring: 16,2 minutter/dag [95% -15,7 til 48,1]; P = 0,31), men statistisk signifikante forbedringer blev fundet på KOOS-funktionen (gennemsnitlig ændring: 5,8 point [95% CI 1,9 til 9,7]; P = 0,0046) og KOOS-smerte (gennemsnitlig ændring: 6,7 point [95% CI 2,3 til 11,0]; P = 0,0032].

Til trods for at deltagerne modtog uddannelse i vigtigheden af at opretholde et fornuftigt fysisk aktivitetsniveau, deltog i ugentlig træning og forbedrede deres symptomer opstod der ikke nogen spontan forandring i den totale tid brugt på fysisk inaktivitet.

I studie 4 (artikel IV) blev motiverende tekstbeskeder leveret over en 6 ugers periode for at vurdere, om 3 ugentlige SMS-meddelelser kunne reducere den totale tid, der blev brugt på fysisk inaktivitet hos personer med knæartrose, målt med SENS-systemet.

Studiet var designet som et randomiseret kontrolleret forsøg, hvor 38 deltagere blev allokeret til motiverende tekstbeskeder (n = 19) eller en ingen ting (n = 19).

Der var ingen statistisk signifikant forskel mellem de to grupper i den gennemsnitlige ændring af tiden brugt på fysisk inaktivitet (gennemsnitlig forskel: 13,2 min/dag [95% CI -41,0 til 67,3]; P = 0,63). Der var heller ingen forskel mellem de to grupper på forandringer i nogle symptomer (KOOS). Motiverende tekstbeskeder, der sendes tre gange om ugen i en 6-ugers periode, ser ikke ud til at reducere mængden af tid brugt på fysisk inaktivitet.

Fund

Reliabel og valid måling af fysisk inaktivitet er muligt hos personer med knæartrose. Nuværende behandlingstilbud (vægttab eller træning) til personer med knæartrose ser ikke ud til at påvirke den totale tid brugt på fysisk inaktivitet. Behandlinger der kan reducere fysisk inaktivitet, bør udvikles for at hjælpe personer med knæartrose med at opnå en sundere livsstil og reducere deres symptomer.

Del eller udskriv siden