Prevention and development of screening methods for common overuse injuries to knee and shin

Formålet med studiet var at teste effekten af et træningsprogram til forebyggelse af overbelastningsskader på knæ og udvikle screeningsværktøjer, der kan forudsige risiko for udvikling af skader i knæet. Christoffer Brekling Brushs (læge) summary af ph.d.-afhandling fra 2007.



Læs delstudie 2

Summary af Christoffer Brekling Brush (læge)

Fysisk aktivitet er en vigtig del af livet for millioner af mennesker, det gælder bla. sportsfolk, soldater, personer der er optaget af at være i form og personer der prøver at forebygge eller behandle en lang række forskellige livsstils sygdomme(127).

Der er således mange fordele ved at deltage i fysisk aktivitet, men desværre også en væsentlig risiko for at pådrage sig en overbelastningsskade. Det er således vist incidencen af skader blandt løbere er 25-65%(111), blandt unge college atleter 51% (104) og blandt soldater 20-50%(62;104). Disse overbelastnings skader kan i bedste fald betyde en midlertidig pause, i værste fald medfører at evnen til at udøve fysisk aktivitet ophører for bestandigt.

Det er derfor er det vigtigt at være i stand til at forebygge overbelastningsskader. I modsætning til forebyggelse af akutte skader foreligger der kun begrænset viden om forebyggelse af overbelastningsskader. Det overordnede formål med denne afhandling var at udbygge denne viden.

Afhandlingen består af 4 delstudier

Delstudie 1

Delstudie 1 er et randomiseret, placebo kontrolleret forsøg hvor effekten af et træningsprogram på overbelastningsskader blandt 1020 rekrutter blev undersøgt. Rekrutterne øgede deres fysiske aktivitet som en del af den militære træning og den forebyggende træning blev iværksat samtidigt med stigningen i fysisk aktivitet som følge af militær tjenesten.

Træningsprogrammet var målrettet kendte indre risikofaktorer, og bestod af øvelser for underkroppen med vægt på styrke, koordination og smidighed. Der blev udført 5 øvelser i 3 set af 5-20 gentagelser; der blev trænet 3 gange om ugen af i alt 45 minutter varighed.

Der kunne ikke påvises nogen signifikant reduktion i incidensen af skader i knæ eller underben, hvilket var forsøgets primære effektmål. Den manglende effekt kan skyldes at interventionen ikke forud gik med stigningen i fysisk aktivitet, at det nuværende kendskab til risiko faktorer er begrænset eller at interventionen ikke var krævende nok. Der var en høj kompliance i forsøget og træningsprogrammet medførte en signifikant stigning i maximal løbeevne i en 12-minutters løbetest.

Da der ikke var konditions øvelser indeholdt i træningsprogrammet, indikerer fremgangen i løbeevne, at træningsprogrammet var krævende nok til at påvirke den neuro-muskulære kapacitet signifikant. Dette sandsynliggør de to første forklaringsmodeller for manglende forebyggende effekt af træningsprogrammet.

Delstudie 3 og 4

For at øge den begrænsede viden om forskellige potentielle risiko faktorer, blev der i del studie 3 og 4 udviklet og testet nye kliniske metoder til at undersøge disse. I del studie 3 blev en metode til Laser-assisteret bestemmelse knæets bevægelse i frontal planet under eet bens bøjning testet 2 gange på 98 forsøgspersoner af 2 testere. I modsætning til tidligere beskrevne metoder, var denne nye metode reproducerbar. Dette tilskrives brugen af en reference – en laser linie – som udgangspunkt for at bestemme knæets bevægelser, og at forsøgspersonerne blev præcis instruerede i udførelsen.

I delstudie 4 blev en metode til at bestemme placeringen af navicula i mediolateral retning beskrevet. Metoden benyttede en markør med 2 kontaktpunkter til underlaget til at aftegne den mediale fodrand på et underliggende papir, og naviculas placering blev bestemt ifht. for/bagfod. 130 forsøgspersoner blev undersøgt to gange af 2 testere, og reproducerbarheden blev fundet høj.

Begge de nye metoder, der er blevet udviklet i delstudie 3 og 4, besidder en reproducerbarhed der gør dem egnede til klinisk brug, og behovet for tid og udstyr til testene er også foreneligt med klinisk anvendelse. For at testene kan blive fuldt anbefalede er der dog behov for en validering.

Delstudie 2

I delstudie 2 blev den hyppigste skade i forebyggelsesstudiet – forreste knæsmerter der ikke opfylder de diagnostiske krav til en seneskade – yderligere undersøgt. På baggrund af smerte diagrammer, forværrende aktiviteter og klinisk undersøgelse foreslås det, at denne tilstand kan opfattes som en undergruppe af Patellofemoralt smertesyndrom, og at diffus irritation/inflammation kan spille en vigtig rolle i udviklingen af tilstanden.

Det kan konkluderes, at der ikke kunne påvises nogen signifikant effekt af et træningsprogram målrettet kendte indre risikofaktorer og iværksat samtidigt med stigning i fysisk aktivitet, blandt rekrutter, der påbegynder militærtjeneste, på incidens af overbelastnings skader i knæ eller underben. Programmet øgede den maximale løbeevne i en 12-minutters løbetest, hvilket indikerer at programmet var krævende nok til at indvirke en ændring i neuromuskulære karakteristika.

De mest sandsynlige forklaringer på den manglende forebyggende effekt er derfor at interventionen blev iværksat samtidigt med stigningen i fysisk aktivitet, eller at kendskabet til de risikofaktorer som interventionen var rettet imod, er begrænset. De nye metoder der er beskrevet til at undersøge knæ og fod alignment har potentiale til at blive brugt klinisk eller i større studier der undersøger risikofaktorer; testene mangler dog stadig at undergå en validering.

Det foreslåes at forreste knæsmerter ikke opfyldende de diagnostiske krav til en seneskade kan opfattes som en undergruppe af Patellofemoralt smertesyndrom.

Publiceringer

Del 2: Br J Sports Med 2008;42:64-67.
Del 4: Journal of Orthopaedic Sports Physical Therapy, vol 37, no 11, november 2007.

Del eller udskriv siden