Body Composition and Cardiovascular Health in School-aged Children

Danske skoler er potentielt effektive arenaer for sundhedsfremme og forebyggelse, da man her, uden at stigmatisere høj-risiko børnene, har adgang til størstedelen af børn i Danmark, uanset etnisk og socioøkonomisk baggrund. Denne afhandling er baseret på 4 videnskabelige artikler, som beskriver og evaluerer en længerevarende indsats med mere idræt i skolen; Svendborg Projektet. Heidi Klakks ph.d.-afhandling fra 2013.




Læs afhandlingen

Kontakt Heidi Klakk

Heidi Klakk på Fag og Forsknings ph.d.-liste

Dansk Resume af Heidi Klakk

Baggrund

I 2011 vurderede Verdens sundheds organisationen, WHO, at mere end 40 millioner børn under 5 år og 10% af verdens skolebørn var overvægtige. Udover at påvirke børnenes øjeblikkelige sundhed har overvægt i barndommen vist sig også at have konsekvenser for sundhed og sygdom i voksenlivet. Forskere og politikere bør derfor have særlig fokus på området, da det må anses som et stigende problem for folkesundheden. Fysisk aktivitet er vigtigt for børns velbefindende og naturlige vækst og anses for at spille en vigtig rolle i forebyggelsen af overvægt og fedme og relaterede sygdomme.

Danske skoler er potentielt effektive arenaer for sundhedsfremme og forebyggelse, da man her, uden at stigmatisere høj-risiko børnene, har adgang til størstedelen af børn i Danmark, uanset etnisk og socioøkonomisk baggrund. WHO har da også udpeget skoler som et særligt egnet område til fremme af øget fysisk aktivitet for børn og unge. Der er således gennem de sidste årtier foretaget en del skolebaserede studier for at fremme fysisk aktivitet og forebygge overvægt. Resultaterne af indsatserne har ikke ført til entydig konklusion. Særligt er der behov for nye fremadrettede og længerevarende studier, hvor både form, indhold og varighed af interventionen vurderes.

Denne afhandling er baseret på 4 videnskabelige artikler, som beskriver og evaluerer en sådan længerevarende indsats med mere idræt i skolen; Svendborg Projektet. Svendborg Projektet er et kommunalt tiltag i 10 folkeskoler i Svendborg Kommune. Tiltaget betyder at seks udvalgte skoler er blevet sports skoler og har øget deres obligatoriske antal idrætstimer fra 2 til 6 ugentlig lektioner. The Childhood Health, Activity and Motor Performance School study (CHAMPS study-DK) er navnet på det forskningsprojekt, der efterfølgende er blevet tilknyttet for at evaluere effekten af det kommunale tiltag.

Formål og problemstillinger i afhandlingen

Det overordnede formål med afhandlingen er at evaluere effekten af de fire ekstra idrætstimer på børns nuværende og fremtidige sundhed.

Problemstillingerne er:

1. At beskrive ideen og designet for Svendborg Projektet og CHAMPS study-DK (paper I).

2. At evaluere effekten af fire ekstra idrætstimer om ugen i folkeskolen på børnenes udvikling af BMI, fedt procent og overvægts prævalens (paper II).

3. At evaluere effekten af fire ekstra idrætstimer om ugen i folkeskolen på børnenes udvikling af hjerte-kar-sygdoms risikofaktorer (paper III).

4. At undersøge betydningen af kondition og kropssammensætning (direkte og indirekte målt) for hjerte-kar-sygdoms risikofaktorer hos raske danske børn i alderen 7 til 11 år over en to års periode. Samt at undersøge betydningen af ændringer i kondition og kropssammensætning i samme periode (paper IV).

5. At komme med anbefalinger for fremtidig forskning og folkesundhedstiltag på baggrund af de observerede resultater.

Metode

Dette studie er baseret på data fra ovennævnte longitudinelle studie i 10 folkeskoler, seks intervention og fire kontrol skoler. Interventions skolerne indførte fire ekstra idrætstimer om ugen, mens kontrol skolerne fortsatte med de sædvanlige to idrætstimer om ugen. I 2008 blev i alt 1507 børn (intervention n=773, kontrol n=734) fra børnehaveklasse til fjerde klasse inviteret til at deltage i forskningsdelen CHAMPS study-DK. 81% af børnene og deres forældre valgte at deltage. Højde, vægt, talje omkreds, kondition, blodtryk, pubertets status og fedtprocent blev målt og blodprøver gennemført i 2008 og 2010. Information om forældrenes uddannelse, indkomst og børnenes fødselsvægt blev indsamlet med spørgeskemaer i løbet af det første skoleår.

Resultater

Interventionen havde en gavnlig, omend ikke statistisk signifikant, effekt på gennemsnittet af BMI og fedt procent. Denne effekt var endnu større hos de børn, der var overvægtige ved start. Andelen af overvægtige og fede børn var signifikant lavere på interventions skolerne efter 2 år med mere idræt i forhold til kontrol skolerne. Idrætstimerne havde også en positiv effekt på en samlet hjerte-kar-sygdomsrisikofaktor score og de fleste enkelt risikofaktorer. Størrelsen af børnenes BMI, talje omkreds og fedtprocent ved start havde en lineær sammenhæng med niveauet af hjerte-kar-sygdomsrisikofaktorer efter to år. Denne sammenhæng blev svækket, men forsvandt ikke, når vi justerede for børnenes kondition, som også havde en lineær sammenhæng med risikofaktorerne.

Konklusion

Evalueringen af Svendborg Projektet viser at indførelsen af fire ekstra idrætstimer om ugen i folkeskolen kan forbedre børnenes sundhedstilstand i form a mindre grad af overvægt og fedme, samt ved bremse udviklingen af hjerte-karsygdomsrisikofaktorer. Særlig stor effekt sås hos de børn, som havde mest behov: dem med den højeste BMI, fedprocent eller risiko profil ved start. Den lineære sammenhængen mellem hjerte-kar-sygdoms risiko faktorer og børnenes kropsmål og/eller kondition peger på at en hvilken som helst ændring til det bedre i BMI, talje omkreds, fedt procent eller kondition hos børn vil være gavnlig for folkesundheden.

Således viser evalueringen af Svendborg projektet at indførelsen af seks ugentlig idrætstimer er en effektiv strategi til forebyggelse af senere livsstilssygdomme hos børn.

Del eller udskriv siden