Kropslige relationer i den fysioterapeutiske praksis i rehabiliteringen efter apopleksi

Formålet med ph.d.-projektet var at undersøge, hvordan den fysioterapeutiske praksis kan få større fokus på patientens levede liv, med udgangspunkt i den viden og erfaring kroppen bærer med sig og de oplevelser patienten har af sig selv.

Afhandlingen: Kropslige relationer i den fysioterapeutiske praksis i rehabiliteringen efter apopleksi. Betydningen for patienters identitetsarbejde

Kontakt Helle Rønn Smidt

Se Helle Rønn Smidt på ph.d.-listen

Dansk resumé

Denne afhandling bygger på et ph.d.-projekt med titlen ”Kropslige relationer i den fysioterapeutiske praksis i rehabilitering efter apopleksi – betydningen for patienters identitetsarbejde”.

Mange patienter beskriver det at blive ramt af en apopleksi som en pludselig og stor omvæltning i deres liv, hvor det efterfølgende kan være svært at (gen)finde en oplevelse af ejerskab og styring af egen identitet. Forskellige fysiske og kognitive følger af hjerneskaden kan gøre det svært for patienten at genkende sig selv, og mange patienter kan opleve sig forandret i forhold til relationen med andre. Forskellige studier peger på, at der i den nuværende rehabilitering mangler fokus på denne del af patienternes problemstillinger.

Hensigt med projektet

Hensigten med dette forskningsprojekt er derfor at undersøge, hvordan der i den fysioterapeutiske praksis, som udgør en central del af rehabiliteringen, kan være muligheder for at supplere den nuværende praksis med et større fokus på patientens levede liv, med udgangspunkt i kroppens kundskab og patientens oplevelser af sig selv.

Jeg er særlig interesseret i at undersøge, hvordan der i relationerne i den fysioterapeutiske praksis, konstrueres forskellige betingelser for at støtte patienterne i deres identitetsarbejde i rehabiliteringen efter en apopleksi.

I afhandlingen beskrives, hvordan der er konstrueret forskellige brud igennem forskningsprocessen. Dels et brud med en hegemonisk biomedicinsk forståelse af rehabilitering, idet der i afhandlingen tilbydes en fænomenologisk forståelse af kroppen i rehabiliteringen, hvor kroppen er både objekt og subjekt, og hvor perceptionen af kroppen dermed er tæt forbundet med oplevelsen af identitet.

Med et teoretisk fænomenologisk afsæt undersøger jeg i afhandlingen, hvordan fysioterapien kan bidrage med særlige muligheder for at støtte patienternes selvoplevelse og udvikling af identitet.

Ligeledes er der i afhandlingen konstrueret et andet brud, idet der i afhandlingen peges på, at forståelsen og tilgangen til kroppen i den fysioterapeutiske praksis ikke er ”fri”, men at den fysioterapeutiske praksis en del af en større rehabiliteringspraksis.

Jeg inddrager derfor Bourdieus teorier, som en teoretisk optik til at begribe min empiri og undersøge, hvordan den fysioterapeutiske praksis er indlejret i et neurorehabiliteringsfelt, hvor relationerne formes af de strukturelle betingelser. Bourdieus begreber om felt, kapital og habitus tilbyder en mulighed for at undersøge, hvordan aktørernes forskellige habitus bidrager med en først og fremmest kropslig ”praktisk sans”, som giver aktørerne forskellige muligheder for at agere hensigtsmæssigt i feltet. Feltets implicitte doxa former hvilke ressourcer, der opfattes som ”gode”, og som derfor har mulighed for at blive til kapital i feltet.

Patienterne og de pårørendes varierende kapitaler og forskellige fornemmelser for at omsætte disse kan være med til at skabe forskelle og uligheder i forhold til at deltage i rehabiliteringsforløbet. Dette kan både give forskelle i samarbejdet omkring patienternes rehabilitering og forskelle og uligheder ift. støtte/ ikke støtte af patienternes identitetsarbejde.

De overordnede forskningsspørgsmål

I afhandlingen konstrueres en teoretisk model over begrebet ”identitet”, hvor identitet beskrives som på en gang at være et dynamisk selv, som er subjektivt oplevet, og en social identitet, som hele tiden konstrueres og konstitueres i sociale relationer. Modellen viser ligeledes, at kroppen er central for identiteten, og at kroppen dermed kan betragtes som et bindeled mellem selvet og social(e) identitet(er).

Ud fra ovenstående konstrueres afhandlingens overordnede forskningsspørgsmål:

  1. Hvordan udformes kropslige relationer i det fysioterapeutiske arbejde med fokus på, hvordan dette kan have betydning for patienternes identitets arbejde igennem rehabiliteringen efter en apopleksi?
  2. Hvordan konstrueres forskelle i mødet mellem personer med apopleksi, de pårørende og fysioterapeuterne, og hvordan kan dette give ulige mulighedsbetingelser i rehabiliteringsforløbet?

For at svare på disse spørgsmål, er projektet designet som et longitudinelt studie med afsæt i kvalitative forskningsmetoder som interview og observation. 12 patienter med apopleksi blev inkluderet i undersøgelsen ved indlæggelsen på et neurorehabiliteringshospital fordelt på tre forskellige sub-akutte afdelinger.

Ligeledes blev de pårørende til patienterne og de fysioterapeuter, som arbejdede primært med patienterne (23), inkluderet. Empirien i projektet består af observationer og videooptagelser af møder mellem patienter og fysioterapeuter samt interviews med patienter, pårørende og fysioterapeuter. Ligeledes har jeg trukket på forskellige data fra sundhedsstyrelsens officielle dokumenter omkring rehabilitering af hjerneskader.

Artikler undersøger de overordnede problemstillinger

I afhandlingen præsenteres fire artikler, som undersøger afhandlingens overordnede problemstillinger på forskellig vis.

Den første artikel undersøger, hvordan forskellige kroppe konstrueres i neurorehabiliteringsfeltet. Ud fra et fænomenologisk teoretisk afsæt betragtes kroppen som flertydig, hvor kroppens position i den fysioterapeutiske praksis får betydning for, hvordan patienten kan opleve egen krop og dermed opleve sig selv. Derudover er det teoretiske udgangspunkt Bourdieus teorier om felt, kapital og habitus. Artiklen, som trækker på empiri baseret på observationer af møder mellem fysioterapeuter og patienter, samt interviews med fysioterapeuter og patienter, viser, at feltet er struktureret på bestemte måder i de forskellige faser af rehabiliteringen. Samme artikel viser, at relationer mellem fysioterapeuter, patienter og det konkrete felt gør, at bestemte kropslige ressourcer og handlinger kan omsættes til kapital i den fysioterapeutiske praksis. Dermed tilbydes patienten forskellige positioner, hvor bestemte måder at være krop er med til at forme forskellige muligheder og begrænsninger for patienten i forhold til at opleve sig selv og at opnå ejerskab og styring af egen identitet.

Den anden artikel er en undersøgelse af, hvordan det er muligt at støtte patientens identitetsarbejde i den fysioterapeutiske praksis. Artiklen tager afsæt i en fænomenologisk teori omkring kroppen, ud fra hvilke kropslige interaktioner i fysioterapien betragtes som relationer mellem levede kroppe, der derfor altid involverer hele patienten. Empirien for artiklen er især baseret på videooptagelser af fysioterapeutisk praksis suppleret med interviews af patienter og fysioterapeuter. I artiklen peges der på, at det, at fysioterapeuterne giver mere opmærksomhed til patientens kropslige perceptioner og til den kropslige feedback, har betydning for patientens oplevelse af sig selv. Ligeledes kan det, at fysioterapeuten anvender pædagogiske rammer i fysioterapien, som støtter patienten i at afprøve egne bevægelser og handlinger, give plads til, at patienten selv kan eksperimentere og reflektere med bevægelser og sansninger. Dette kan dermed sætte større fokus på patientens oplevelser af sig selv og egne muligheder og begrænsninger og dermed give patienten øget kendskab og tillid til kroppens kundskab.

I den tredje artikel undersøges, hvordan relationer mellem sundhedsprofessionelle, patienter og pårørende konstruerer forskellige betingelser for de pårørendes deltagelse i rehabiliteringen efter en apopleksi. Artiklens empiriske grundlag er observationer af formelle og uformelle møder mellem pårørende, patienter og fysioterapeuter, samt interviews af pårørende og sundhedsprofessionelle. Bourdieus teoretiske begreber om felt, kapital og habitus sætter den teoretiske ramme for artiklen. I artiklen peges der på, at forskelle og uligheder produceres i møderne mellem fysioterapeuter og de pårørende, hvor nogle ressourcer bliver opfattet som positive og dermed bliver konverteret til en kulturel sundhedskapital, mens andre ressourcer miskendes. Undersøgelsen viser, at de pårørendes kulturelle sundhedskapital kan skabe en fælles oplevelse af dialog, flow og samarbejde mellem de pårørende og fysioterapeuter.

Den fjerde artikel undersøger og beskriver, på hvilken måde de pårørendes habitus og forventninger til behandlingen og forventninger til samarbejdet med fysioterapeuter (og andre sundhedsprofessionelle) inden for rehabilitering efter apopleksi kan være med til at forme relationerne mellem pårørende og fysioterapeuter. Artiklen trækker på empiri af observationer af formelle og uformelle møder mellem pårørende, patienter og fysioterapeuter, interviews af pårørende og fysioterapeuter, samt officielle dokumenter omkring hjerneskaderehabiliteringen. Empirien peger på, at de forandringer, der er sket inden for velfærdsstaten i løbet af de seneste årtier, afspejler sig i neurorehabiliteringsfeltet. Dette har ændret både patientens, de pårørendes og fysioterapeuternes positioner og de relationer, der konstrueres i mødet. I artiklen peges der på, med afsæt i Bourdieus begreb ”Hysteresis”, at dette kan skabe et mis-match mellem de subjektive forventninger, dvs. forestillinger om og tro på feltets muligheder, som både patienter, pårørende og fysioterapeuter har med sig, og de objektive muligheder, der er i feltet for at leve op til disse. 

Del eller udskriv siden