Non-operative treatment in patients with traumatic anterior shoulder dislocation

I afhandlingen sammenlignes bl.a. effekten af superviseret neuromuskulær skuldertræning og et selvstyret hjemmetræningsprogram for patienter fra 18-39 år efter dislocering af skulderen.

Afhandlingen: Non-operative Treatment, Outcome Measurements and Characteristics of Patients with Traumatic Anterior Shoulder Dislocation

Kontakt Henrik Eshøj

Henrik Eshøj på Fag og Forsknings ph.d.-liste

Resumé af Henrik Eshøj

Muskuloskeletale (MSK) lidelser er hyppige og påvirker mennesker i hele verden. Skulder lidelser indplaceres i top tre over alle MSK lidelser og udgør derfor en ganske betragtelig samfundsøkonomisk byrde. Et økonomisk og stort problem blandt unge aktive mennesker er en traumatisk skade, hvor skulderen ryger ud af led. Efter en sådan skade påvirkes patienterne ofte fysiologisk og mentalt, med efterfølgende reduceret skulder-relateret livskvalitet. Som følge af den alvorlige skade, er der stor risiko for at skulderen går ud af led igen som følge af strukturelle ændringer i de stabiliserende skulder strukturer. Dette kan yderligere forværre tilstanden i skulderen. I første omgang anbefales ikke-operativ behandling til disse patienter. Dog modtager disse patienter nødvendigvis ikke noget behandlingstilbud i dag. For nuværende er der ingen evidensbaseret træningsprogrammer at tilbyde og mængden og kvaliteten af eksisterende studier på området er meget lav.

Neuromuskulær træning har vist sig at have et stort potentiale for at forbedre funktionelle
egenskaber og livskvalitet hos personer med MSK lidelser i andre kropsregioner. Eksempelvis, så
har neuromuskulær træning vist sig at være lige så effektiv som tidlig kirurgisk indsats overfor
patienter med traumatisk skade på det forreste korsbånd i knæet, hvilket er meget sammenlignelig
med skulder ude af led ifht. skadesmekanisme (traumatisk skade, stor energi), alder (sene
teenageår til midten af trediverne), posttraumatiske symptomer (smerte, løshed, tab af mekanisk
stabilitet), foruden reduktion i fysisk og social funktion. Derfor virker det oplagt, at anvende
neuromuskulære øvelser i rehabiliteringen af patienter der har haft skulderen ude af led. Et sådant
program, indeholdende neuromuskulære øvelser er dog endnu ikke blevet udviklet og testet
videnskabeligt på skulderen.
Formålet med denne afhandling er således at evaluere effekten og gennemførbarheden af 12 ugers
fysioterapeutisk superviseret neuromuskulær skulder træning overfor 12 ugers selvstyret skulder
hjemmetrænings program (standardbehandling) for patienter i alderen 18-39 år med en skulder
der har været ude af led (én eller flere gange). Vi ønskede samtidig at undersøge kvaliteten af de
målemetoder der blev anvendt i studiet og yderligere at rapportere om der var forskel i MSK
sundhed hos patienter med en først-gangs skulder ude af led ifht. patienter der har oplevet dette
ske flere gange.
Til at undersøge dette, blev der udviklet en protokol til et randomiseret kontrolleret forsøg
(SINEX studiet) som skulle undersøge ikke-operative behandlingseffekter hos patienter med
traumatiske skader der har afledt at skulderen gik ud af led (studie I). I forbindelse med
protokollen blev der udviklet og detaljeret gjort rede for et fysioterapeutisk superviseret
neuromuskulært skulder træningsprogram baseret på nuværende viden omkring patofysiologiske
ændringer ifbm. at skulderen har været ude af led samt input fra klinisk erfaringer.

Spørgeskemaet Western Ontario Shoulder Instability Index (WOSI), anvendt som primær
effektmål i SINEX studiet, blev oversat til dansk i henhold til internationale retningslinjer. WOSI
viste sig at være både reliabel og valid ifht evaluering af skulderinstabilitets patienter (studie II). Patienter inkluderet i SINEX studiet blev evalueret for objektiv skulder patologi vha. tre kliniske
skulderinstabilitets tests (apprehension, relocation og surprise). Disse tre tests, i tillæg til tre
yderligere tests til undersøgelse af skulder løshed (load-og-shift, sulcus sign og Gagey), blev
undersøgt for inter tester reliabilitet. Dette resulterede i acceptabel reliabilitet for alle tests, på nær
relocation og sulcus sign som havde dårlig reliabilitet (studie III). En Nintendo Wii Balance
Board (NWBB) blev anvendt til at evaluere performance-baseret skulder funktion hos de patienter
der blev inkluderet i SINEX studiet ved at måle deres sensomotoriske skulder kontrol i en
maveliggende test position. Denne metode blev ligeledes undersøgt for måleegenskaber, hvilket
resulterede i høj reproducerbarhed, men dårlig validitet, især under lave belastninger (studie IV).
Endelig, afrapportering af subjektive og objektive patientkarakteristika af patienter med skulderen
ude af led en gang overfor dem med flere gange blev foretaget. Undersøgelsen fandt ikke belæg
for at sige, at der var forskel på de to grupper. Men begge grupper havde store problemer med
skulderfunktion, var påvirket psykologisk og havde dårlig skulder-relateret livskvalitet.

Del eller udskriv artiklen