Konditionstræning til patienter med migræne

Afhandlingen undersøger effekten af konditionstræning til personer, der lider af migræne, spændingshovedpine og nakkesmerter, og hvordan de er påvirkede af disse kombinerede tilstande.

Afhandlingen: The effects of aerobic exercise and the impact of migraine and co-existing tension-type headache and neck pain

Kontakt Lotte Skytte Krøll

Lotte Skytte Krøll på Fag og Forsknings ph.d.-liste

Resumé af Lotte Skytte Krøll

De overordnede mål med denne afhandling var at undersøge effekten af konditionstræning til personer, der lider af migræne, spændingshovedpine og nakkesmerter, og hvordan denne gruppe er påvirket af disse kombinerede tilstande. Afhandlingen består af fire studier.

I studie I blev et nyt spørgeskema udviklet, ”Påvirkning af Migræne, Spændingshovedpine og Nakkesmerter”, som dækker smerter, triggerfaktorer, psykosociale-, socioøkonomiske og arbejdsrelaterede forhold. Derefter blev face- og indholdsvalidering af det nyudviklede spørgeskema testet sammen med yderligere fem spørgeskemaer: The International Physical Activity Questionnaire (IPAQ short form), Migraine-Specific Quality of Life Questionnaire (MSQ v. 2.1), The World Health Organization five-item Psychological Well-Being Index (WHO-5), Major Depression Inventory (MDI) and Neck Disability Index (NDI).

Face-validering blev vurderet ved gruppeinterview af ni personer med kombinationen af migræne spændingshovedpine og nakkesmerter. Indholdsvalidering blev vurderet ved graden af relevans af 13 hovedpineeksperter. Det nyudviklede spørgeskema viste acceptabel face-validitet og fremragende indholdsvaliditet. MSQ, WHO-5, MDI og NDI viste acceptabel overfaldevaliditet, og WHO-5, MDI og NDI vise fremragende indholdsvaliditet.

I studie II blev forekomsten af både spændingshovedpine og nakkesmerter i en klinisk gruppe af personer med migræne undersøgt. Denne gruppes fysiske aktivitetsniveau, trivsel, oplevet stress og selv-vurderede helbred blev undersøgt samt evnen til at deltage i fysisk aktivitet/træning i forhold til migræne, spændingshovedpine og nakkesmerter. Til sidst undersøgte vi, hvilken af de tre diagnoser føltes som mest belastende.

Dette studie blev foretaget ved en spørgeskemaundersøgelse af 148 personer med migræne og 100 raske kontroller. Forekomsten af spændingshovedpine og nakkesmerter hos personer med migræne var på 67%; denne gruppe havde et lavt fysisk aktivitetsniveau, lavt trivselsniveau, højt niveau af oplevet stress og lavt selv-vurderet helbred i forhold til en rask befolkningsgruppe. Gruppen rapporterede en nedsat evne til at deltage i fysisk aktivitet på grund af deres migræne (høj grad), spændingshovedpine (moderat grad) og nakkesmerter (lav grad). Den mest belastende diagnose var migræne efterfulgt af spændingshovedpine og nakkesmerter.

I studie III og IV blev effekten af et 12-ugers konditionstræningsprogram undersøgt med opfølgning efter seks måneder fra baseline hos personer med migræne, spændingshovedpine og nakkesmerter i et prospektivt, åbent, randomiseret, klinisk forsøg. Tooghalvtreds personer (26 i træningsgruppen og 26 i kontrolgruppen) gennemførte hele studieperioden. Træningsgruppen viste en signifikant forbedring af evnen til at deltage i dagligdagsaktiviteter, på grund af mindsket påvirkning af migræne, sammenlignet med kontrolgruppen. Der var en signifikant reduktion af frekvens, smerteintensitet og varighed af migræne i træningsgruppen i forhold til baseline, dog var der ingen forskel imellem grupperne (Studie III).

I Studie IV blev effekten af konditionstræningsprogrammet undersøgt i forhold til smertefølsomhed. Der kunne ikke vises nogen effekt på muskelømhed eller på smertetærskler. Det konkluderedes at konditionstræning har en positiv effekt på en række migræne parametre og på migrænens indvirkning på dagligdagen, men denne effekt kan ikke forklares ud fra de anvendte test af muskelømhed og smertetærskler. Den positive effekt på migrænen kan muligvis forklares ved en adfærdsændring.

Del eller udskriv artiklen