Life after Heart Disease

I afhandlingen undersøges selvvurderet helbred som en prognostisk faktor for tilbagevenden til arbejde, for hjerterelaterede genindlæggelser og for dødelighed.

Kontakt Karin Biering

Karin Biering på Fag og Forsknings ph.d.-liste

Resumé af Karin Biering

Forbedringer i behandlingen af iskæmisk hjertesygdom har resulteret i nedsat dødelighed og dermed i at flere patienter i dag lever med en kronisk hjertesygdom. For fyldestgørende at kunne beskrive prognosen, kan patient-rapporterede oplysninger tages i anvendelse. Prognosen i form af selvvurderet helbred og evnen til at vende tilbage til arbejdet er vigtige determinanter og kan supplere de mere traditionelle prognosemål såsom genindlæggelser og dødelighed.

En populationsbaseret kohorte på 1726 patienter under 67 år, behandlet med perkutan koronar intervention (PCI) blev fulgt med gentagne spørgeskemaer over 3 år. Udover spørgeskemaerne anvendtes data fra Det Centrale Personregister (CPR), Landspatientregistret, Vestdansk Hjertedatabase samt det Danske Register for Evaluering af Marginalisering (DREAM).

Formålet var at analysere selvvurderet helbred som en prognostisk faktor for tilbagevenden til arbejde, for hjerterelaterede genindlæggelser og for dødelighed. Et andet formål var at beskrive forløbet af selvvurderet helbred i løbet af de første 3 års opfølgning, sammen med analyser af betydningen af køn, alder, venstre ventrikel uddrivningsfraktion (LVEF), uddannelsesniveau og indikation for PCI for forløbet af selvvurderet helbred.

Afhandlingen indeholder, udover resultatartiklerne, to metodeartikler; én artikel om definitioner af tilbagevenden til arbejde og én artikel om multiple imputation i longitudinelle studier.

Artikel 1
Evnen til at vende tilbage til arbejdet er et vigtigt resultat i rehabiliteringen efter PCI. Vi beskrev mønstre af RTW og analyserede risikofaktorer for ikke-RTW ved hjælp af time-to-event analyse. Vi estimerede også arealet under ROC–kurver fra modeller med og uden selvrapporteret helbred. Mange patienter havde forladt arbejdsstyrken allerede før deres PCI. Blandt dem, der arbejdede op til deres PCI, vendte de fleste tilbage i arbejde igen, men kvindeligt køn, lavt selvvurderet helbred og lav venstre ventrikels uddrivningsfraktion (LVEF) var associeret med problemer med RTW. Patientens selvvurderede helbred fire uger efter PCI var en stærkere prognostisk faktor for RTW end LVEF.

Artikel 2
Missing data kan forårsage bias af ukendt størrelse og retning i forløbsundersøgelser med gentagne målinger. Normalt ignoreres dette, men med multiple imputation og anvendelse af supplerende data er det muligt at imødekomme disse problemer. Vi udarbejdede et praktisk eksempel om brugen af multipel imputation i studier med gentagne målinger, herunder forskellige tilgange til håndtering af dødsfald og scenarier for sensitivitetsanalyser. Multipel imputation er et nyttigt og tilgængeligt værktøj til at håndtere problemer med missing data, herunder bortfald af deltagere og non-respondenter og bør derfor overvejes i longitudinelle undersøgelser.

Artikel 3
Forløbet af selvrapporteret helbred efter PCI er et vigtigt supplement til kliniske prognosemål, såsom genindlæggelser og dødelighed, men er tidligere kun beskrevet i mindre og selektive studier. Efter multipel imputation beskrev vi forløbet af mental og fysisk helbred. Analyse af 8 gentagne målinger over 3 år viste, at forbedringer primært vedrørte mentalt helbred og primært fandt sted i de første 6 måneder, mens det fysiske helbred var uændret. Vi fandt at forskelle i helbred var relateret til demografi frem for til sygdomsrelaterede faktorer.

Artikel 4
Kliniske faktorer er tidligere fundet relateret til kardielle genindlæggelser og død efter PCI, men selvrapporteret helbred kan ligeledes være vigtig i risikostratificering efter PCI. Vi analyserede sammenhængen mellem selvvurderet helbred og kardielle tilbagefald og genindlæggelser samt død i en time-to-event analyse, justeret for en række mulige confoundere. Patientens selvvurderede helbred fire uger efter PCI var associeret til nye kardielle tilbagefald, genindlæggelser og dødelighed, selv efter justering for prævalent og incident komorbiditet, LVEF, alder og køn.

Artikel 5
I litteraturen er der mangel på konsensus i definitionen af RTW, hvilket resulterer i usammenlignelige undersøgelser. Vi sammenlignede forskellige definitioner lavet ud fra det samme datasæt med Cohens kappa og sammenlignede estimater fra velkendte risikofaktorer i modeller med de forskellige definitioner.
Forskellige definitioner afslørede forskelle i andelen af patienter som var tilbage i arbejde. Der
var dog stor overensstemmelse mellem definitionerne, målt med Cohens kappa. Valg af RTW
definition bør afhænge af undersøgelsens formål, simple tværsnitsmål er tilstrækkelige ved
undersøgelse af risikofaktorer for RTW, mens metoder der tager højde for tilbagefald anbefales
når prognose og sårbarhed er i fokus.

Del eller udskriv artiklen