Efficacy, effectiveness, and efficiency after hip and knee arthroplasty

I Danmark blev der i år 2004 foretaget knap 10.000 elektive primære hofte- og knæalloplastikker, og hospitalsomkostningerne beløb sig til mere end 600 millioner danske kroner. Der foreligger ingen evidens om effekten af accelererede procedurer i et samfundsøkonomisk perspektiv. Kristian Larsen ph.d.-afhandling fra 2008.




Læs afhandlingen

Dansk resumé af Kristian Larsen

Baggrund

I Danmark blev der i år 2004 foretaget knap 10.000 elektive primære hofte- og knæalloplastikker, og hospitalsomkostningerne beløb sig til mere end 600 millioner danske kroner. I øjeblikket igangsættes implementering af accelererede perioperative pleje- og genoptræningsprocedurer selv om evidensen er svag. Der foreligger ingen evidens om effekten af accelererede procedurer i et samfundsøkonomisk perspektiv.

Kun ganske få studier har beskrevet implementeringsprocessen, og hvordan resultater opnået under ”idealforhold” i et lodtrækningsforsøg korresponderer med resultater opnået under hverdagsforhold.Vi undersøgte derfor effekten og omkostningseffiktiviteten af en accelereret perioperative pleje- og genoptræningsindsats i forhold til den nuværende procedure til patienter der fik hofte- eller knæalloplastik. Hvis vi kunne demonstrere effekt og omkostningseffektivitet ville vi beskrive implementeringsprocessen, og undersøge om vi også kunne opnå effekt af interventionen under hverdagsforhold. Endelig ville vi undersøge hvordan resultater opnået under ”idealforhold” korresponderede med resultater opnået under hverdagsforhold.

Materiale og metode

Effekt under ”idealforhold” blev undersøgt i et randomiseret klinisk interventionsstudie, og omkostningseffektiviteten blev undersøgt i en selvstændig udvidelse af dette studie. Vi randomiserede 87 hofte- og knæpatienter til to grupper. En gruppe fulgte det nuværende forløb, mens den anden gruppe fulgte et nyt accelereret perioperativt pleje- og genoptræningsforløb. I det randomiserede kliniske studie var det primære effektmål forskel i indlæggelsestid ved udskrivelsen mellem de to interventionsgrupper. I omkostningseffektivitetsstudiet var det primære effektmål omkostnings-effektivites-ratioen mellem de to grupper i et samfundsøkonomisk perspektiv, det første år postoperativt. Effekt blev i dette studie målt i kvalitetsjusterede leveår (QALY).

I studiet om effekt under hverdagsforhold dokumenterede vi implementeringsprocessen, hvor vi anvendte en kombination af Gennembrudsmetoden og forskning. Vi undersøgte effekten af et perioperativt pleje- og genoptræningsforløb under hverdagsforhold i et før-efter design, hvor vi inkluderede 258 hofte- og knæpatienter. Det primære effektmål var forskel i indlæggelsestid mellem de to interventionsgrupper ved udskrivelsen.

Resultater

I det randomiserede kliniske studie observerede vi en signifikant reduktion i den gennemsnitlige indlæggelsestid fra 8 dage i gruppen, der fulgte det nuværende forløb til 5 dage i gruppen, der fulgte det accelererede forløb. Den accelererede indsats var også omkostningseffektiv i forhold til den nuværende indsats i et samfundsøkonomisk perspektiv. For hoftepatienternes vedkommende var den accelererede indsats både billigere og bedre, mens den for knæpatienternes vedkommende var billigere og med samme effekt i QALY. Vi har vist, at Gennembrudsmetoden i kombination med forskning kan anvendes som implementeringsmetode indenfor ortopædkirurgi. Indlæggelsestiden blev således efter implementering af det accelererede pleje- og genoptræningsforløb halveret fra det ene år til det andet. Indlæggelsestiden for patienter der fulgte det accelererede forløb var signifikant kortere under hverdagsforhold i forhold til indlæggelsestiden under ”idealforhold” i det randomiserede kliniske studie.

Konklusion

En accelereret pleje- og genoptræningsindsats er effektiv og omkostningseffektiv, både under ”idealforhold” og under hverdagsforhold i forhold til den nuværende procedure. Et accelereret perioperativet pleje- og genoptræningsforløb kan med succes og god effekt implementeres i løbet af et år. I denne population og med denne intervention opnåede vi faktisk bedre resultater under hverdagsforhold end under ”idealforhold”.

Kristian Larsen afgik desværre ved døden i 2010.

Del eller udskriv siden