Clinical Outcome Measures for Physically Active Individuals with Hip and Groin Pain

Nye behandlingsparadigmer udvikles hele tiden i forhold til behandlingen af hofte- og lyskeproblemer. Men valide, reproducerbare og sensitive kliniske måleredskaber til evaluering af behandlingen af fysisk aktive patienter med hofte- og lyskeproblemer mangler indenfor dette område. Kristian Thorborgs ph.d.-afhandling fra 2011 (afhandlingen er på engelsk).



Læs afhandlingen
Kontakt Kristian Thorborg
Kristian Thorborg på Fag og Forsknings ph.d.-liste

Resumé af Kristian Thorborg

Baggrund

Hofte- og lyskesmerter er et stort problem i den almene befolkning, og er ofte relateret til reduceret fysisk funktions- og aktivitetsniveau. Nye behandlingsparadigmer udvikles hele tiden i forhold til behandlingen af hofte- og lyskeproblemer. Men valide, reproducerbare og sensitive kliniske måleredskaber til evaluering af behandlingen af fysisk aktive patienter med hofte- og lyskeproblemer mangler indenfor dette område.

Formålet med afhandlingen

Det overordnede formål med denne afhandling er at udvikle kliniske effektmål til fysisk aktive patienter med hofte- og lyskesmerter. I udviklingsprocessen er vigtige måleaspekter såsom reproducerbarhed, validitet og sensitivitet overfor forandringer over tid analyseret. Et patientrapporteret spørgeskema (PRO) i forhold til funktions-, aktivitets- og deltagelsesniveauet hos fysisk aktive patienter med hofte- og/eller lyskesmerter vil blive udviklet og valideret. Desuden vil en klinisk måling af hoftestyrke blive udviklet og testet for test-retest reproducerbarhed hos yngre raske forsøgspersoner. Hofteabduktions- og hofteadduktionsstyrke blev testet i det dominante og det ikke-dominante ben, for at undersøge om egal hofteadduktions-styrke i benene kan forventes hos fodboldspillere, og om det ikke-afficerede ben kan anvendes som en valid referenceværdi i evalueringen af hofteadduktions-styrken efter en lyskeskade.

Metoder

Den første undersøgelse er en systematisk litteraturgennemgang af tilgængelige PRO spørgeskemaer og deres af reproducerbarhed, validitet og sensitivitet overfor forandringer over tid, i forhold til at vurdere patienter med hofte- og/eller lyskeproblemer (studie I). I den anden undersøgelse var målet at udvikle et nyt patient-rapporteret spørgeskema til fysisk aktive patienter (n=101) med hofte- og/eller lyskesmerter i et prospektivt studie (studie II). I den tredje undersøgelse (studie III) var formålet at undersøge den absolutte test/retest målevariation af hoftemuskelstyrken i de seks forskellige hoftebevægelser, henholdsvis hofte abduktion (ABD), adduktion (ADD), udad rotation (ER), indad rotation (IR), fleksion (FLEX) og ekstension (EXT) hos raske forsøgspersoner (n=9), ved hjælp af et håndholdt dynamometer (HHD). I det fjerde studie blev 101 elite fodboldspillere inkluderet og maksimal isometrisk hofte ADD og ABD styrke på den dominante og ikke-dominante side blev målt med et håndholdt dynamometer, ved at anvende den nyligt udviklede og pålidelige test-metode (studie IV).

Resultater

Den systematiske oversigtsartikel viser at der ikke findes reproducerbare, valide og sensitive patient-rapporterede spørgeskemaer til fysisk aktive patienter med hofte- og/eller lyskesmerter. Et nyt spørgeskema ”Copenhagen Hip And Groin Outcome Score (HAGOS)” blev udviklet og består af 6 separate delskalaer der vurderer smerte (10 spørgsmål), symptomer (7 spørgsmål), funktion i dagligdagen (5 spørgsmål), funktion inden for sport og fritid (8 spørgsmål), deltagelse i fysiske aktiviteter (2 spørgsmål) og hofte- og/eller lyske-relateret livskvalitet (5 spørgsmål).

Test-retest reproducerbarheden var god, med en ICC fra 0.82-0.91 for de seks subskalaer. A priori hypoteser i forhold til begrebs-validitet og sensitivitet for kliniske forandringer over tid blev bekræftet, med korrelationskoefficienter for validitet fra 0,37 til 0,76, p<0,01, og for sensitivitet fra 0,56 til 0,69, p<0,01.

Undersøgelsen viser, at test-retest variationen af standardiserede styrkeprocedurer for hofte ABD, ER, IR og FLEX, er under 5%, for hofte ADD under 6% og for hofte EXT under 8%. Hos elitefodboldspillere var det dominante ben stærkere end det ikke-dominante ben for både isometrisk hofte ADD (2.45+-0.54 vs. 2.37+-0.48 Nm/kg, p=0.02) og hofte ABD (2.35+-0.33 vs. 2.25+-0.31 Nm/kg, p<0.001), svarende til henholdsvis 3% og 4% forskel. Isometrisk hofte ADD/ABD ratio var ikke forskellig mellem det dominante (1.04+-0.18) og det ikke-dominante ben (1.06+-0.17) (p=0.40). En post-hoc analyse viste at isometrisk hofte ADD/ABD ratio var signifikant lavere hos spillere med lyskesmerter under hofte ADD testningen, sammenlignet med spillere med en smertefri test (0.80+-0.14) (p<0.001).




Del eller udskriv siden