The effect of an active management programme for chronic obstructive pulmonary disease

Afhandlingen er baseret på projektet ”Effekten af en aktiv implementering af et forløbsprogram for kronisk obstruktiv lungelidelse – KOL”, der blev gennemført i Region Midtjylland fra 2008 til 2012. Margrethe Smidths ph.d.-afhandling fra 2013 (afhandlingen er på engelsk).



Læs afhandlingen
Kontakt Margrethe Smidth
Margrethe Smidth på Fag og Forsknings ph.d.-liste

Læs artiklerne som afhandlingen er baseret på.

Artiklerne er Free PMC articles:

Artikel 1: "Developing an algorithm to identify people with Chronic Obstructive Pulmonary Disease (COPD) using administrative data". 

Artikel 2: "Developing an active implementation model for a chronic disease management program."

Artikel 3: "The effect of an active implementation of a disease management programme for chronic obstructive pulmonary disease on healthcare utilization - a cluster-randomised controlled trial".

Artikel 4: "Patient-experienced effect of an active implementation of a disease management programme for COPD – a randomised trial".

Dansk resumé af Margrethe Smidth

Denne ph.d.-afhandling er baseret på projektet ”Effekten af en aktiv implementering af et forløbsprogram for kronisk obstruktiv lungelidelse – KOL”, der blev gennemført i Ringkøbing-Skjern Kommune i Region Midtjylland fra 2008 til 2012. Afhandlingen er baseret på fire artikler og fokuser på samarbejdet om patienter med en af de store kroniske sygdomme, kronisk obstruktiv lungelidelse - KOL.

Visionen om et sundhedsvæsen centreret om patienten er både det politiske, det administrative og det sundhedsprofessionelle mål for et godt sundhedssystem. Kvaliteten og standarden af det faglige niveau skal være i top, og patienterne skal inddrages i beslutninger om deres helbred. Foruden god kommunikation og professionel behandling ønsker patienter kontinuitet i koordineringen af deres omsorg. Den danske strukturreform fra 2007 uddelegerede ansvaret for forebyggelse, rehabilitering og genoptræning af borgere til kommunerne. Dette krævede nye strukturer, som i deres natur måtte være mere interdisciplinære og bedre koordinerende mellem sektorerne for at kreere klare forløb i sundhedsvæsenet. Denne afhandling undersøger, hvordan sådanne strukturer blev skabt ved en fælles indsats mellem Ringkøbing-Skjern kommune, Region Midtjylland og med almen praksis som tovholder for at optimere omsorgen for patienter med KOL. Det overordnede formål for denne indsats var at sikre en høj kvalitet i omsorgen samt undgå udvikling af sygdommen og komplikationer samt at erhverve erfaring fra varetagelsen af KOL til brug for sundhedsvæsenets indsatser over for andre store kroniske sygdomme.

Der har ikke tidligere foreligget omfattende bevis for effektiviteten af forløbsprogrammer og især ikke for deres implementering i komplekse sundhedsvæsener, hvor almen praksis, kommuner og hospitaler forventes at samarbejde om omsorgen for patienter med kroniske lidelser. Det lader til, at aktive teoribaserede implementeringer overgår andre implementeringsforsøg. I 2008 implementerede Region Midtjylland et forløbsprogram for KOL, det gav en unik mulighed for at teste en aktiv implementering imod den gængse.

Der blev udviklet og valideret en algoritme baseret på data fra brug af almen, hospital og medicin for lungerelaterede lidelser. Algoritmen havde tilstrækkelig styrke til at kunne bruges som et værktøj til at identificere patienter med KOL. Det britiske Medical Research Councils model for udvikling af komplekse interventioner var grundlaget for udviklingen af en multifaceteret implementeringsstrategi for et forløbsprogram for KOL. Baseret på principper fra kronikermodellen blev der benyttet Gennembrudsmodel, face-to-face møder, efteruddannelse og identifikation af patienter. Den aktive implementeringsmodel blev afprøvet i et lodtrækningsforsøg. Patienterne fandt, at deres omsorg var bedre, og brugen af sundhedsydelserne ændrede sig som forudset med almen praksis, der fulgte forløbsprogrammet og en tendens til mindre brug af hospitalerne.

Kombinationen af en teoribaseret model for komplekse interventioner og kronikermodellen samt valg af specifikke implementeringsstrategier viste sig at være en brugbar tilgang til implementering af praksisbaseret aktiv implementering af et målrettet forløbsprogram for KOL. Den erhvervede videnskabelige viden om, hvordan almen praksis, kommuner og hospitaler kan samarbejde om at levere kompetent og effektiv omsorg med almen praksis som tovholder kan bruges til at implementere forløbsprogrammer for andre kroniske sygdomme.

Denne afhandling tilføjer ny viden om patienter med KOL og om implementering af forandring i et komplekst sundhedsvæsen. Flere studier om udviklingen af den udviklede og validerede algoritme er nødvendige for at fintune algoritmen. Der bliver i afhandlingen også rejst spørgsmål om, hvordan den komplekse model yderligere kan optimeres og målrettes anderledes. Det økonomiske aspekt af implementeringen bør undersøges yderligere, og tilsvarende bør den socioøkonomiske indflydelse af den aktive implementation.

Del eller udskriv siden