Mobility in older acutely admitted and primary care patients – in-hospital physical activity and simple strength training

Afhandlingen undersøger bl.a. indlagte ældres mobilitet og aktivitetsniveau løbende under indlæggelse samt simpel styrketrænings effekt på tværs af sektorer.

Afhandlingen: Mobility in older acutely admitted and primary care patients – in-hospital physical activity and simple strength training

Kontakt Mette Merete Pedersen

Mette Merete Pedersen på Fag og Forsknings ph.d.-liste

Resumé af Mette Merete Pedersen

Ældre medicinske patienter (≥ 65 år) udgør mere end halvdelen af de patienter, der behandles på medicinske afdelinger i Danmark, og et lavt aktivitetsniveau er almindeligt under indlæggelse og forbundet med uønskede hændelser. Indlagte ældre fremstår desuden med lav muskelstyrke og dårlig funktionsevne og er i risiko for at miste uafhængighed som følge af deres indlæggelse - patienter med kognitive problemer synes særligt sårbare. Kun få studier har målt aktivitetsniveau og basismobilitet løbende under indlæggelse blandt ældre og få undersøgelser har undersøgt gennemførlighed og effekt af styrketræning gennemført på tværs af sektorer. Derfor var formålene med studierne i denne afhandling, at måle 24-timers aktivitetsniveau og basismobilitet løbende under indlæggelse blandt akut indlagt ældre medicinske patienter og validere de anvendte aktivitetsmålere (Studie I), at teste brugbarheden af en model for progressiv rejse-sætte-sig træning under indlæggelse og i eget hjem efter udskrivelse (Studie II) samt effekten af simpel, superviseret, tværsektoriel styrketræning blandt akut indlagte ældre medicinske patienter (Studie III), og at beskrive sammenhængen mellem mobilitet og mild kognitiv svækkelse blandt hjemmeboende ældre patienter (Studie IV).

Studie I
Treogfyrre ældre medicinske patienter (≥ 65 år) blev inkluderet. Kognition blev vurderet ved indlæggelse via Mini Mental State Examination (MMSE), og 24-timers aktivitetsniveau blev målt under hele indlæggelsen ved hjælp af to trådløse aktivitetsmålere. En algoritme til identifikation af tid brugt henholdsvis liggende, siddende og stående/gående målt med aktivitetsmålerne, blev krydsvalideret på seks ældre medicinske patienter. Cumulated Ambulation Score blev anvendt til at vurdere basismobilitet hver dag under hele indlæggelsen. Patienterne blev mål i gennemsnitligt 4,4 dage og dagligt lå de 17 timer i sengen, sad 5,1 timer, og stod/gik 1,1 time. Patienterne var signifikant mere aktive på dage, hvor de var uafhængige i basismobilitet end på dage med en grad af afhængighed (p <0,001). Patienter med en MMSE score >24 stod/gik signifikant flere timer om dagen, end patienter med en score på <24 (p = 0,02). Algoritmen kunne klassificere tid brugt liggende, siddende og stående/gående med en fejlprocent på 4,7-10,4.

Studie II
Fireogtyve ældre medicinske patienter blev inkluderet. Kognition blev vurderet ved indlæggelse via Short Orientation-Memory-Concentration test. En progressionsmodel for rejse-sætte-sig som styrketræning (STAND) blev udviklet. Modellen blev anset for brugbar, hvis 75 % af patienterne kunne lave 8-12 gentagelser til udtrætning på hospitalet og i eget hjem efter udskrivelse på et givent niveau af modellen, hvis der ikke sås gulv- eller lofteffekt, og hvis ingen uønskede hændelser blev observeret. Smerte blev vurderet før, under og efter udførelse af øvelsen. Treogtyve patienter blevtestet på hospitalet, og 19 af disse blev også testet i eget hjem. Tyve patienter (83 %) var i stand til at udføre øvelsen efter STAND-modellen på hospitalet, og 15 patienter (79 %) i eget hjem, der sås ikke loft- eller gulveffekt, og ingen patienter rapporterede om smerter under eller efter udførelse af øvelsen. Således blev STAND anset for brugbar. Desuden var det gennemførte niveau af STAND uafhængigt af den enkeltes kognitive niveau (P≥0.45).

Studie III
Til dato er 76 patienter blevet inkluderet i dette randomiserede, kontrollerede studie. Da studiet er igangværende, er data endnu ikke blevet analyseret.

Studie IV
Fire hundrede og tredive hjemmeboende patienter blev inkluderet. Et batteri af neuropsykologiske tests blev anvendt til at karakterisere patienter med mild kognitiv svækkelse (MCI), og yderligere sub-klassificere disse patienter i amnestisk MCI, ikke-amnestisk MCI og flerdomæne MCI. Alle patienter blev klassificeret som enten kognitivt intakte eller som havende MCI. Funktionsbaseret og selvrapporteret mobilitet blev vurderet ved habituel ganghastighed, Figure-of-8-Walk, Short Physical Performance Battery og Late Life Function and Disability Index. Toogfyrre procent af patienterne havde MCI. Patienter med MCI og sub-typer af MCI havde signifikant dårligere mobilitet end patienter uden MCI. Patienter med ikke-amnestisk MCI havde dårligst mobilitet.

Konklusion
Denne afhandling har vist, at de inkluderede akut indlagte ældre medicinske patienter (+65 år) brugte 17 timer om dagen i sengen under indlæggelse, og at deres aktivitetsniveau syntes at afhænge af deres basismobilitet. Aktivitetsmålere kunne anvendes til at måle tid brugt liggende, siddende, stående/gående blandt disse patienter, og en model for rejse-sætte-sig træning blev fundet anvendelig på hospitalet så vel som i patienternes eget hjem, uanset kognitivt niveau. Effekten af simpel, superviseret, tværsektoriel styrketræning kendes endnu ikke, da studiet er igangværende. Blandt hjemmeboende ældre var funktionsbaseret og selvrapporteret mobilitet associeret med mildt kognitivt besvær, og patienter med non-amnestisk mildt kognitivt besvær klarede sig dårligst.

Del eller udskriv siden