Cognitive-behavioural therapy for lumbar spinal fusion patients - A clinical and economic evaluation

I afhandlingen udvikles og evalueres en præoperativ kognitiv adfærdsterapeutisk intervention til lumbal fusion i forhold til bl.a. smerte, indlæggelsestid og tilbagevendelse til arbejde. Ydermere belyses omkostningerne i et økonomisk perspektiv.

Afhandlingen: Cognitive-behavioural therapy for lumbar spinal fusion patients. A clinical and economic evaluation

Kontakt Nanna Rolving

Nanna Rolving på Fag og Forsknings ph.d.-liste

Resumé af Nanna Rolving

Baggrund
Vesten har i de sidste årtier set en kraftig stigning i antallet af stivgørende rygoperationer (LSF) som følge af degenerative lidelser. Selvom udfaldet af operationen kirurgisk set er god, kan de tilsvarende forbedringer på funktionelle mål og arbejdstilbagevendelse stadig optimeres. Kun få studier har undersøgt hvordan rehabilitering kan bidrage til at forbedre udfaldet efter operationen. Dog anbefales det at anvende kognitiv adfærdsterapi i rehabiliteringen (CBT). Yderligere ser det ud til, at indlæggelsestid og hospitalsomkostninger kan reduceres, hvis indsatserne påbegyndes allerede før operationen. Effekten af en præoperativ rehabiliteringsindsats med brug af CBT er endnu ikke undersøgt til denne patientgruppe.

Formål
At udvikle og evaluere en præoperativ CBT intervention til patienter der gennemgår LSF i forhold til 1) smerte, forbrug af smertestillende, mobilitet samt indlæggelsestid 2) funktionsevne, smerte, smerte coping og arbejdstilbagevendelse samt 3) omkostningseffektivitet i et samfundsøkonomisk perspektiv.

Materiale og metode
Studiet er en klinisk randomiseret undersøgelse med 1 års opfølgning. Der blev inkluderet 90 patienter, som gennemgik LSF på grund af discus degeneration, stenose eller spondylolistese. Patienterne blev tilfældigt udtrukket til enten vanlig behandling (kontrol gruppe) eller vanlig behandling plus en præoperativ CBT intervention (CBT gruppe). Patienterne udfyldte spørgeskemaer om funktionsevne, smerte, livskvalitet, og psykologiske faktorer ved baseline, 3 mdr., 6 mdr. og 1 år efter operationen. Yderligere blev der indhentet data via nationale registre og patient journaler. Der blev foretaget en sundhedsøkonomisk evaluering sideløbende med det randomiserede studie.

Resultater
1) Signifikant flere patienter i CBT gruppen opnåede selvstændig mobilitet i løbet af de første 3 dage efter operationen, og deres forbrug af smertestillende medicin var lavere. Der var ingen forskel mellem grupperne i forhold til smerter og indlæggelsestid.
2) 3 mdr. efter operationen rapporterede CBT gruppen en signifikant bedre funktionsevne end kontrol gruppen. Ved 1 års opfølgningen var forskellen udlignet, grundet en forbedring i kontrolgruppens funktionsniveau. Smerte, smerte håndtering og arbejdstilbagevendelse var ens i de to grupper.
3) Præoperativ CBT var både mere effektivt og uden ekstra omkostninger i forhold til både sundhedsvæsenet og arbejdsmarkedet. Resultaternes robusthed blev bekræftet med sensitivitetsanalyser.

Konklusion
Overordnet set støtter vores fund anvendelsen af en præoperative CBT indsats til patienter der gennemgår LSF, da vi fandt at patienterne hurtigere genvandt deres funktionsevne og fik forbedret livskvalitet, uden ekstra omkostninger. Vi anbefaler at interventionen implementeres i behandlingsforløbet for patienter der gennemgår LSF med nogle enkelte små justeringer.

Del eller udskriv siden