Fysioterapi og læring

Der er med udgangspunkt i et konkret genoptræningsprojekt søgt at besvare af nogle af de spørgsmål, fysioterapeuter stiller sig i deres daglige praksis. Resumé af Nina Schrivers ph.d.-afhandling fra 2003.


Kontakt Nina Schriver
Nina Schriver på Fag og Forsknings ph.d.-liste

Abstract af Nina Schriver

Projektet præsenterer en ny tilgang til fysioterapi, hvor praksis og teorigrundlag for patienters læring af bevægelse i fysioterapi udvikles. Formålet er at udvikle en begrebsmæssig og teoretisk ramme for bevægelseslæring i fysioterapi, som tager udgangspunkt i temaerne ’rettethed’, ’relationer’, ’rum’ og ’refleksion’; at udvikle en eksperimentel praksis med henblik på at realisere kvaliteter inspireret af de fire temaer i praksis; på baggrund af det empiriske materiale og med anvendelse af teoretiske perspektiver at belyse betydning af ’rettethed’, ’relationer’, ’rum’ og ’refleksion’ for patienters læring af bevægelse i fysioterapi.

Læring forstås ud fra en helhedsforståelse af patientens følelser, forståelser, handlinger, holdninger og relationer. Projektet fokuserer på at eksperimentere med betydningen af: forskellige former for rettethed og deltagelse på holdet; forskellige former for relationer mellem patienterne og patienter og fysioterapeut; skoven som rum for patienternes læring og forskellige former for refleksion i og over praksis, bl.a. brug af logbog til personlig refleksion og som kommunikation med fysioterapeuten. Projektets forskningsforståelse baseres på aktionsforskning. Det er designet som et casestudie, hvor forskeren er involveret både som udvikler, praktiker og forsker.

Fire hold med patienter med korsbåndsskade og et hold med patienter med rygproblemer – i alt 32 personer – har deltaget i 2-2½ måneds forløb. Datamaterialet er baseret på logbøger fra patienter og fysioterapeut, observationer af ikke deltagende observatør og fokusgruppeinterviews. Det teoretiske grundlag for den eksperimentelle praksis er inspireret af selv-selvobjektteori som en inspiration til at forstå og belyse psykodynamiske aspekter i læringsprocessen, og af en matrice for tilværelseskompetencer - kvalificeret selvbestemmelse.

For at berige forståelsen af betydningen af de fire temaer for patienternes læring er der til analysen og på baggrund af det empiriske materiale inddraget supplerende eksistentielle og sociologiske teorier, hvor det centrale er, at de forstår subjektet i en meningsskabende og meningsgivende relation med andre mennesker og dets omgivelser f.eks. rummet.

Rettethed mod andre patienter som udfordrere fysisk og mentalt, som forbilleder, og som dialogpartnere styrker den enkelte patients læring af bevægelse og fysiske og mentale erfaringsdannelse. Rettethed mod skoven som omgivelse/rum og at eksperimentere med egne bevægelser i skoven støtter patienternes læring i forhold til at udvikle mod og tro på egne kompetencer og til at skabe personlig relevant indhold i genoptræningsprocessen.

Patienterne lærer af at indgå i relationer med de andre patienter som lyttere og fortællere for hinanden og som medreflektører af hinandens problematikker og erfaringer. De lærer af at betragte hinandens bevægelsesarbejde og at arbejde og bevæge sig sammen. Patienterne lærer også af relationer med fysioterapeuten, som udfordrer kropsligt og verbalt, som konsulent for patienten, som lytter og som den der tager udgangspunkt i patienternes behov og ønsker. Patienterne skaber individuelle forestillinger om fysioterapeutens ekspertrolle for dem i forskellige situationer. Dette styrker deres læring, idet de får mod til at bevæge sig i mere frit i skoven og eksperimentere med egne muligheder og begrænsninger.

Skoven som rum er ikke en neutral fysisk omgivelse for aktiviteter i træningen. Socialiteten ændres i skoven, og skovens objekter spiller en rolle for dette som non human aktører. Forandring i socialiteten ændrer grundlaget for patienternes læring, idet deltagerne med den ændrede socialitet træder i forskellig karakter af roller som patient og fysioterapeut. Når patienterne dvæler ved og retter opmærksomhed bevægelsesmæssigt og visuelt mod steder i skoven og arbejder der flere gange, bliver forskellige omgivelser som overfladen i skovbunden og objekter på den, luften, lyset og duften i skoven betydningsfulde for patienterne. Det udfordrer dem mentalt og fysisk og giver en oplevelse af lyst og mod til bevægelse og en følelse af frihed og glæde, hvilket har betydning for deres bevægelsearbejde og læring.

Logbog er anvendelig for nogle af patienterne og på nogle tider i løbet af holdtræningens forløb. Det er specielt i begyndelsen, hvor erfaringer og reaktioner opleves mest overraskende, eller senere i forløbet når patienterne får uventede reaktioner eller erfaringer. De finder logbogen anvendelig som en måde at kommunikere med fysioterapeuten på, idet det giver dem mulighed for at præsentere konkrete problemstillinger og for at få indflydelse på praksis. Den er anvendelig til personlig refleksion over egne reaktioner og erfaringer, og som huskeblok for konkrete aktiviteter. I logbøgerne skriver patienterne om: egne reaktioner på bestemte situationer; konkrete aktiviteter der var betydningsfulde for dem; betydningsfulde dialoger med de andre patienter eller med fysioterapeuten; overførselsværdi af disse oplevelser mentalt og fysisk til andre bevægelseskontekster i deres hverdagsliv; og om frustrationer, glæde og mod. De korte fortællinger i logbøgerne retter fysioterapeutens opmærksomhed mod væsentlige aspekter for patienterne og støtter planlægning af praksis form og indhold, der tager udgangspunkt i patienternes konkrete problemstillinger.

Del eller udskriv siden