Hvad afgør, om man kan varetage sit job med rygsmerter?

Ph.d.-studiet undersøgte, hvilken betydning to foredrag om håndtering af lænderygproblemer har for patienternes adfærd og deres holdning til, hvad ryggen kan klare. Desuden blev det undersøgt, hvad der fremmer eller hindrer patienter i at arbejde på trods af rygsmerter, og hvad der får dem til at sygemelde sig.

Afhandlingen: Deciding to work in spite of back pain -what makes a difference?

Kontakt Pernille Frederiksen

Pernille Frederiksen på Fag og Forsknings ph.d.-liste

Dansk resume

Baggrund

Lænderygsmerter er typisk godartede og selvbegrænsende af natur. Ikke desto mindre er det én af de tilstande, der involverer mest funktionstab i de vestlige lande, hvilket indebærer store menneskelige og samfundsmæssige omkostninger bl.a. på grund af højt sygefravær. En ufuldstændig forståelse af den pato-anatomiske baggrund for lænderygsmerter har betydet, at det biomedicinske paradigme ikke har kunnet dæmme op for problemet.

Med introduktionen af det bio-psykosociale paradigme er klinikere og forskere blevet tiltagende opmærksomme på indflydelsen fra de psykologiske og sociale aspekter på forløbet af lænderygsmerter, men idet lænderygsmerter er multifaktorielle, og smerteoplevelsen i høj grad subjektiv og individuel, er der stadig mange huller i vores viden i forhold til at hjælpe folk til at leve deres liv på trods af smerterne.

Den aktuelle afhandling bidrager med viden om og i nogen grad, hvordan udvalgte faktorer fra den biopsykosociale model influerer på lænderygsmerte-relateret adfærd med særlig fokus på arbejdsrelaterede udfald.

Tre studier
Tre studier med forskellig metodologi men med ens koncept og med arbejdsdeltagelse som fælles primære parameter blev gennemført.

Det første studie var et grupperandomiseret kontrolleret forsøg, der undersøgte den isolerede effekt af en særlig slags tryghedsskabende information på lænderygsmerte-relaterede adfærds-parametre samt på holdninger til ryggen. To gruppe-baserede foredrag af en times varighed hver udgjorde interventionen.

Deltagerne var offentligt ansatte primært med manuelt arbejde med og uden forudgående erfaring med lænderygsmerter. Opfølgningsperioden var et år. Resultaterne indikerede, at interventionen gav en statistisk signifikant ændring af en række adfærdsparametre samt på rygrelaterede holdninger blandt arbejdere, der oplevede lænderygsmerter i løbet af opfølgningsåret.

Det andet studie udforskede gennem fokusgruppe interviews manuelle arbejderes perspektiv på, hvad der vanskeliggør det at arbejde med rygsmerter, samt hvad der influerer på beslutningen om at sygemelde sig på grund af rygsmerter. Arbejderne var deltagere i det forudgående forsøgsstudie. Et supplerende formål var at undersøge, hvordan deltagerne havde oplevet foredragene i forsøgs-studiet, men med udsigten til manglende data blev formålet droppet tidligt i studiet.

Resultaterne viste, at et dårligt fysisk arbejdsmiljø (manglende udstyr og dårlige pladsforhold) samt manglende støtte/tillid fra ledelsen (manglende handlefrihed) vanskeliggjorde arbejdet i perioder med rygsmerter. I forhold til beslutningen om at sygemelde sig, var arbejderne mere tilbøjelige til dette ved høj smerteintensitet, i tider med travlhed, når de ikke havde tætte kollegiale relationer, samt når ægtefællen syntes/ gav udtryk for, at det ikke var en god idé at gå på arbejde.

Omvendt var arbejderne mere tilbøjelige til at gå på arbejde i travle perioder, når de oplevede at have tætte relationer til kolleger, når de oplevede praksis omkring sygemelding som ubehagelig og intimiderende, samt når de oplevede at kede sig ved at blive hjemme. Resultaterne føjer viden til den ellers sparsomme evidens omhandlende det at forblive i arbejde trods muskel-skelet-smerter og tilføjer et arbejder-perspektiv på de faktorer, der er foreslåede at influere på arbejdsdeltagelse.

Det tredje studie tilføjede evidens til det psykosociale Flags Frameworks, der oplister kendte og foreslåede forhindringer for arbejdsdeltagelse på 3 niveauer: individuelt (kaldet ”Gule Flag”), arbejdsplads (kaldet ”Blå Flag”), samt kontekst (kaldet ”Sorte Flag”).

Studiet udgjorde et oversigtsstudie over tre faktorer, der er foreslået som Sorte Flag: kompensationssystemer, sundhedsprofessionelle og nære relationer (her defineret som ægtefælle/familie). En ”best-evidence”-syntese-metode ansås for at være den mest passende, da det er velkendt, at der findes meget sparsom litteratur på emnet. Syntesen indikerede, at alle tre faktorer har potentiale til at udgøre Sorte Flag og evidens-kilderne rummede tillige forslag til, hvordan faktorerne agerer som sådanne flag. Oversigtsstudiet udgør det første af sin art på Sorte Flag.

Overordnet set understreger resultaterne af nærværende afhandling relevansen af at inkludere alle 3 domæner af den bio-psykosociale model i tilgangen til rygsmerter. Ydermere, bidrager resultaterne til den vigtige igangværende diskussion omkring, hvordan man bedst adresserer det enorme ryg-relaterede sygefravær.

Del eller udskriv artiklen